BANK BANK

det er mig, der står herude og banker på og prøver på at få dig til at forstå, at hverdagen er tilbage igen.

Kære hverdag, det er jeg klar over, det var jeg allerede, da mobilen bippede, det var jeg, da jeg slet ikke kunne overskue dagen pga. træthed og derfor lagde mig til at sove igen på sofaen.  Og nu er jeg i fuld gang med at håndtere hverdagen, den snuppes bid for bid.  Dagen i dag byder på afslutning med min læsegruppe, det bliver lidt trist, det har været hyggeligt at mødes en gang om måneden. Derudover byder dagen på oprydning og klargøring til besøg af min afdeling i morgen.  Ja jeg har taget endnu en dag ud af opgaveskrivningen, måske ikke det smarteste, men landmand og datter synes også, det er godt for mig.

Min afdeling har fået en skør ide, den har vist været et år undervejs. En af nattevagterne sad en nat og sukkede over, at hun aldrig havde prøvet at køre rundt til forældre, sådan som studenterne gør. Nu er der arrangeret en tur, jeg tror, at alle dem, der ikke skal arbejde, har meldt sig. Der startes klokken syv ved sygehuset og så kører alle ellers rundt til alle, her står ingen forældre og venter, så man skal have gjort tingene klar, inden man tager af sted om morgenen. Bussen kører ind omkring sygehuset om eftermiddagen og henter dagvagter  og fortsætter sin færd. Dagen slutter hos vores afdelingssygeplejerske til aftensmad. Først ville jeg med noget af dagen, så ville jeg med hele dagen, og så var jeg endt med, at jeg bare modtog gæster hos mig om eftermiddagen og så tog over til vores afdelingssygeplejersken om aftenen. Da jeg fortalte landmanden det, var han meget klar i mælet, hans standardsvar er ellers, at det må jeg selv beslutte, men her lød det klokkeklart, selvfølgelig skal du med hele dagen. Og ja selvfølgelig skal jeg det, for sådan en tur sker aldrig igen. Det har krævet sin planlægning, men nu sker det i morgen. Datteren har lovet at sørge for te og kaffe, jeg køber frugt og chokolade i dag, men først skal huset altså ryddes op, for jeg har fået ting med hjem fra min fars hus, og de skal enten stuves væk i værelser, som der er forbudt adgang til eller sættes der, hvor de skal stå. Så nu har min forældres kommode fundet sin plads under min mors patchworktæppe. Kommoden stammer enten fra mine morforældre eller min farforældre, jeg skal vist lige have snakket med søskende og mine mostre, så jeg får det på plads.

Håber du er på plads i hverdagen og rigtig god dag.

Ja jeg ved godt, at perspektivet er helt forkert, sådan føler jeg også, jeg har det med min opgave, så ikke mere snik-snak, tilbage til hverdagen igen.