fredag, juni 07, 2013

SPROGLIGE FUNDERINGER

En af informanterne beskrev sin oplevelse af forløbet på dagafsnittet med ordene nærværenhed og nærhed. Og så går Lenes hjerne i gang med at fundere over, hvad er forskellen på de to ord? Jeg tyr som vanligt til sproget.dk og finder ikke ordet nærværenhed, men ordet nærværende:
"som har sin opmærksomhed rettet mod det der foregår omkring vedkommende lige nu, og som derfor kan udvise interesse, omsorg e.l. i situationen"
og om ordet nærhed :
“det at befinde sig inden for kort afstand af noget el. nogen
● det at have et indgående, fortroligt el. intimt forhold til nogen“
Så mit bud er, at nærværende handler om at rette sin opmærksomhed på sine omgivelser og udvise interesse, og dermed opstår følelsen af nærhed i betydningen, at der opstår en følelse af et tæt, fortroligt forhold. Hvad tænker du?


14 kommentarer:

  1. og man kan jo også være nærværende men fysisk på afstand- via telefonen :-) mens nærheden jo betegner et klem, holde i hånd eller at røre ved en arm måske :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen Katrhine, god pointe med telefonen, så nærheden er fysisk nærhed, som den første beskrivelse af nærhed siger. Tak for dit input :-)

      Slet
  2. Jeg opfatter nærværende, sagt om en person, som en holdning eller en indstilling, der indebærer stor åbenhed og opmærksomhed på omgivelserne.

    Nærhed kan så være resultatet. Men nærhed kan jo også være mere eller mindre tilfældigt og ikke nødvendigvis tilsigtet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henny, tak for inputtet :-) så omsat i min tankegang må nærværende handle om mig som person, eller os som afdeling, hvad er vores værdi/holdning til mødet med patienten, og hvis vi er nærværende kan nærheden opstå.

      Slet
  3. Nærværende er det Gemalen IKKE er om morgenen med sin avis. Så kan Donnaen og jeg fyre kanoner af, uden han opdager det ;-)

    Jeg mener sagtens, man kan være nærværende, uden at det resulterer i nærhed som i et tæt fortroligt forhold. Nærværende er man også, når man i et møde hører efter og er opmærksom på de andres meninger (og ikke falder i staver).

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, tak for dit input :-) også her har jeg, især i travle tider, en meget lidt nærværende mand. Du har ret, både du og Henny er inde på det, nærhed er ikke automatisk noget der følger det at være nærværende.

      Slet
  4. Jeg ville sige NÆRVÆR frem for nærværenHED...er ellers enig med de andre :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lone, tak :-) Mon ikke det er meget almindeligt at vi i talesprog laver verber om til substantiver? Så jeg går ud fra at patienten oplevede, at vi var nærværende og følte en nærhed :-)

      Slet
  5. Jeg opfatter det vist sådan, at nærværende går mere på en psykisk tilstedeværelse og nærhed mere på en fysisk. På den anden side så kalder man det med et nyt org " sygenærvær" når vi går syge på arbejde og det handler jo i høj grad om fysisk tilstedeværelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, det ord havde jeg ikke hørt, men sådan opstår der nye ord hele tiden. Nærvær er for mig også mere psykisk tilstedeværelse hvor nærhed kan være begge dele :-) Tak for dit input

      Slet
  6. Jamen de andre har jo sagt det allerede ;-) Man kan sagtens være lige i nærheden uden at være spor nærværende - og være meget nærværende uden overhovedet at være i nærheden :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, vi er enige, tak :-)

      Slet
  7. Som Lavendel: Det burde være nærvær. Nærværenhed er en nødløsning, fordi den, der har sagt det, enten ikke kender eller ikke kan huske "nærvær".

    SvarSlet
    Svar
    1. Rasmine, jeg er enig, men i talesproget kommer der mange sammenblandinger, og det var der også her, så jeg tror også vedkommende mente nærvær :-) Tak

      Slet