fredag, juni 14, 2013

AT SE UD OVER ENS NÆSETIP

Blogland er en enestående mulighed for at få inspiration fra andre end blot dem, man normalt omgås med. Jeg har læst med hos mennesker, som jeg aldrig ville have lært at kende, hvis ikke det var pga. blogland. Jeg har læst om synspunkter og emner, som jeg aldrig ville have stødt på ellers, og jeg føler mig beriget og ind i mellem provokeret. I dag har jeg været på en musikalsk vandring, fordi Maren skrev om en Depeche Mode koncert. Jeg har nok hørt navnet og vel også musikken, men i øvrigt ikke bidt mærke i musikken (undskyld fans), men i dag havnede jeg via You tube og forskellige Depeche Mode klip hos en harpespillende mand, og han har fået lov til at akkompagnere mine skriverier. Skøn skøn musik.


Og heroppe i det nordjyske har det holdt tørvejr siden i morges. Blæsten blæser, men solen skinner, og en rask travetur efter næsetippen gav luft til hjernen.


Håber solen har skinnet på datter, kollega, deres veninder og Stine i Århus. Og at den også har skinnet på sønnen, som nu kan holde en velfortjent sommerferie efter eksamensræset. Han er sej, han har knækket koden, så eksamensangst ikke ødelægger forberedelser og eksamen.


Og nu må hans mor tage sig sammen, hvis målet for dagen skal nås. God aften til dig.



14 kommentarer:

  1. Kan så fortælle fra Århus, at solen har skinnet hele dagen ... en lille smule blæst men absolut ingen regn :)

    Og du har ret blogland giver god inspiration og lige nu i mit tilfælde gode muligheder for overspringshandlinger ;-)

    Fortsat god arbejdslyst il dig også ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde Tove, og solskin i Århus er da bare perfekt :-)

      Slet
  2. Ja blogland er fyldt med rigtig berigende inspiration.
    Flotte billeder du deler med os. Håber du når dit dagsmål. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, og jeg bliver så inspireret at nu må jeg lukke den blog for i dag, for jeg er slet ikke i nærheden af mit mål ;-)

      Slet
  3. Blogland er bare vidunderlige blogland:-D
    God arbejdslyst! Og du bekræfter efterhånden min påstand om, at du er en starter ;-)
    Men i ethvert velfungerende team er der en starter, en afslutter, en der har det store overblik og en, der ser detaljen. En, der er følende og en, der er tænkende; en ekstrovert og en introvert. Det begynder først at blive rigtig svært, når man selv skal være det hele på én gang :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er skønt at være i det land, lidt for skønt lige for tiden :-)

      Jeg har virkelig tænkt over dine kommentarer om startere og afsluttere, for umiddelbart så jeg det som negativt at være starter :-) Men jeg er sådan en, der er god til at fange de ideer, der opstår og så få dem sat i gang, jeg er også ved at være god til at holde fast i ideen, så det bliver indarbejdet til en rutine. Jeg synes også at jeg får afsluttet det jeg sætter mig for, jeg lader ikke alting bare blafre i luften på vej videre mod nye ideer, men jeg er heldig med, at jeg er en del af et godt team, hvor vi komplementerer hinanden godt. :-)

      Slet
  4. Smukt vejr I har! Her er det koldt og blæsende, men dejligt alligevel. Og skønt, at du har fået inspiration til god musik til arbejdet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, normalt bruger jeg ikke musik til arbejdet, men det her lød godt, så har du forslag, så kom endelig med dem. Måske skulle jeg søge efter Taizesange? :-) Her skinner solen fra morgenstunden.

      Slet
  5. Har siddet og læst tilbage (pga af fravær) ;-)
    Du skriver så godt. Og dine billeder er skønne. God arbejdslyst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for ordene, Betty :-)

      Slet
  6. Aarhus var = tørvejr i går. Musikken fra Northside når op på min terrasse, men ikke højere end, at det er hyggeligt :) I dag er jeg vågnet op til den skønneste blå himmel, men vejrudsigten sagde da vis noget om både regn og skybrud..... Jeg håber inderligt, det går uden om Aarhus, ja jeg gør.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg håbder det skybrud går langt udenom Danmark. Jeg elsker, når jeg er på arbejde og kan følge med i Skovrock fra Skovdalen, så jeg kan sagtens følge dig i det hyggelige ved let musik på terrassen :-)

      Slet
  7. Sådan har jeg det også Lene - Blogland giver inspiration og man "møder" andre mennesker, man aldrig ville være kommet i kontakt med. Det er livsgivende og udviklende på mange niveauer :-)

    Rigtig god arbejdslyst og spændende at se hvad din proces ender ud med...
    Rigtig fin lørdag - kram fra OddStyle

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tina, ja det er livgivende og udviklende at bevæge sig rundt i blogland :-)

      Slet