Solen er en trofast følgesvend i disse dage, og jeg brokker mig ikke. Når man som jeg lige nu føler jeg halser derudad for at finde energien, så er solen en god hjælp. Dagen i går var god, men udmattede mig også fuldstændig, så der måtte soves lidt længere i dag. Seks timer, hvor man skal forholde sig til flytning og nye omgivelser og til slut teoretisk input om forandringer, var i sig selv nok, men bagefter havde jeg sat min optiker stævne mhp evt. kontaktlinser. Når man er træt og tung i hovedet og så skal rode rundt ved sine øjne, så bliver trætheden total. Bagefter var der aftenmadslavning sammen med datteren, det er altså meget sjovere at lave mad sammen med nogen. Og dagen sluttede af med, at vi gjorde hele sommerhuset rent, det er altså meget sjovere at gøre rent sammen med nogen :-) Belønningen var en tur ned til stranden og mærke den kølige blæst og nyde solnedgangen.
Nu er der købt rundstykker til folkeholdet, computeren fundet frem, der skal arbejdes igennem i dag, for de næste dage er igen fyldt med gode oplevelser. Jeg skal bare lige have fundet energien. God fredagsenergi til dig.
Sikke dog et fantastisk billede!
SvarSletTak fruen i midten, det er rent held, for det var med mobil og jo imod solen :-)
SletDu har helt ret i, at det er superhyggeligt at lave mad sammen med andre!
SvarSletForhåbentlig finder du den indre energi til de kommende dages oplevelser.
Conny, gad vide hvordan man (jeg) kan få gemalen til at se det hyggelige i det? :-) Jeg er sikker på, at når først jeg lander i min fars hus i morgen tidlig, så finder vi energien sammen. Vi er vist alle meget brugte lige nu pga. hver vores arbejde, så det er godt at eftermiddag og aften er hos vores far, så skal vi ikke arbejde der, men bare grine, synge, hygge og nyde :-)
SletJeg er så langt bagud i bloglæsningen, at det i øjeblikket mest bliver til billedekiggeri. Jeg blev alligevel nødt til at stoppe op, for hvor har du postet mange smukke billeder de sidste dage :)
SvarSletTak Pernille, vejret og naturen omkring mig er også i sit es lige nu :-)
SletSmukt billede og de fleste ting er rare at lave sammen med andre. :-D
SvarSletTak Annemarie, ja hvis man er socialt anlagt :-) andre nyder jo at gøre det helt alene, det har jeg så aldrig forstået når det gælder madlavning og rengøring :-)
SletSikken et smukt billede og en herlig stemning! Kan godt forstå at det nogen gange tager pusten fra dig, der er meget at tage stilling til. For tiden kører det stærkt og jeg er ligesom Pernille kommet en del bagud med bloglæsning....men sådan er det til tider.
SvarSletRigtig god fredagsenergi og sol til dig :-)
Tak Nola, håber solen også er dukket op hos jer sammen med sommeren :-)
SletSikke et fantastisk foto...håber energien har fundet dig :-)
SvarSletLone, tak, det hjalp på energien, da jeg tog kontaktlinserne ud :-)
SletFedt Vesterhavs billede, energien til gode oplevelser dukker som regel op sammen med oplevelserne.. :-)
SvarSletTak Inge, i dag hjalp det at tage de nye kontaktlinser ud, de dur ikke sammen med computeren :-)
Slet