tirsdag, juni 04, 2013

DAGENS BEGYNDELSE

Landmanden har været i gang i flere timer, min dag startede for en time siden. Denne første time med tebrygning, morgenmad og læsning af nyheder samt blogindlæg er min kickstart. Der skal nås meget, inden jeg skal gøres klar til pæn brug og en vejledningstime over middag.

Når man skal bruge et interview som datamateriale til sin opgave, så skal det analyseres og siden fortolkes. Hele interviewet er transskriberet, dvs. det sagte er skrevet ud som tekst. Nu er teksten sat ind i første kolonne i en tabel med tre kolonner, det fylder så 43 sider! Anden kolonne skal rumme meningsbærende enheder, altså uddrag af teksten, som siger noget om den mening, personen udtrykker netop der. Det har jeg lavet i hånden, fordi jeg tænker bedst med et stykke papir og en blyant i hånden. Det skal nu føres ind i anden kolonne. Tredje kolonne skal så rumme få ord, som beskriver temaet i det sagte, og det er stadig vigtigt, at jeg holder min forforståelse af det sagte udenfor. Det her skulle gerne være sådan, som deltagerne oplever det. Jeg er under tidspres, jeg har svært ved at koncentrere mig, jeg kommer nemt til at kigge frem på næste trin og går lidt i panik ved tanken om jeg overhovedet kan finde ud af det her, men det kan jeg!

Alt er lidt sløret og uskarpt lige nu, men jeg må holde fast i, at sådan oplever andre også denne proces. På et tidspunkt bliver billedet nok skarpt og klart igen. Og vejret kan jeg absolut ikke klage over, er det ikke skønt med sådan et junivejr? Og på bordet ligger kort og bøger over Pyrenæerne, pauserne bruges på at planlægge motorcykelferie. God tirsdag til dig, forhåbentlig får du også solen at se i dag.

P1060091

2 kommentarer:

  1. Det lyder vældig struktureret med de kolonner. En rigtig god ide, tror jeg.
    Den Pyrenæertur bliver virkelig spændende - jeg glæder mig til at se og læse mere, når det bliver tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg tror ideen virker og min vejleder tror på mig, hun er sikker på at jeg nok skal komme i land med opgaven :-) Jeg glæder mig sådan til at opleve Pyrenæerne, du får helt sikkert noget at høre.

      Slet