Bilen skulle på værksted til morgen, og for folk på landet er bilen en nøgle til frihed, så jeg havde sikret mig, at jeg kunne låne en reservebil imens. Normalt finder ejeren af værksted og bilhus en lækker bil, jeg skal køre hjem i. Vi har ham mistænkt for, at landmanden skal fristes, når fruen kommer hjem i den nyeste model. I dag var det en af mekanikerne, der fandt en bil, og lad mig sige det sådan, det er nok den billigste bil, jeg har kørt i længe.
Salgsskiltet pillede jeg ned for at sikre mig et udsyn, og så fik prisen mig til at ryge tilbage i tiden. Jeg var god til at spare op, da jeg var elev og det førte jeg med mig, da jeg blev uddannet. Dengang med checkhæfter var det nemt at trække 500 kroner fra kontoen, før jeg førte beløbet ind i mit checkhæfte, og da jeg var sådan en, der omhyggeligt noterede, hver gang jeg skrev en check, ja så havde jeg styr på finanserne. Landmanden var tømrer dengang først i 80erne, der var større krise end nu, renten var på 20 %, og da det firma, han arbejdede for i udlandet, gik nedenom og hjem, så stod landmanden uden arbejde og der var INTET at få i Danmark. Derfor tog han landmandsuddannelsen for at kunne låne billigt til et fritidslandbrug. Nå den videre del blev jo som bekendt, at tømreren blev fuldtidslandmand, og jeg skulle nu flytte på landet og være landmandskone og sygeplejerske. For at fruen kune komme på arbejde, måtte der en bil til. Heldigvis stod der 19.000 kroner på min konto, og da vi begge havde/har den værdi, at man ikke køber, før man har pengene, med mindre det er jord eller ejendomme, ja så var det jo ganske enkelt. Vi skulle finde en bil, der kostede 19.000 kroner og ikke en krone mere. Vi fandt den, en lille bitte bil, en autobianchi. Jeg var så glad for min bil, den havde sine særheder, men har vi ikke alle det? Og det var helt vemodigt, da vi solgte den, fordi to skulle blive til tre, og autobianchien ville ligne en sammenkrøllet serviet, hvis jeg kørte galt i den. 30 år senere i en Mazda til 24.000 kroner får min dejlige lille bil en kærlig tanke, og jeg har ikke en gang et billede af den!
God tirsdag onsdag til dig - det første var vist ønsketænkning, gid jeg kunne sætte tiden i stå lige nu, min afdelingssygeplejerske har skrevet, at det lyder, som om jeg er faldet i specialefælden. Onsdagens mål må være at få mig hevet op af den fælde, så jeg kan nyde udsynet. Må din dag give dig udsyn og glæde.
Dejlige minder, håber du får hevet dig selv op af "fælden". ;-D
SvarSletAnnemarie, ja det er dejligt at have gode ting at tænke tilbage på :-) Og fælden har godt nok høje sider ;-)
SletJa spring!
SvarSletCharlotte, jeg var god en gang til højdespring, så jeg springer alt jeg kan lige nu :-)
SletJeg er heldigvis vokset op med lidt af de samme værdier, en overgang købte min far hvert andet år en aflagt renault 4 af postvæsenet. Mine onkler grinede altid af ham og gjorde nar, de havde selv store dyre Audi'er, så til sammenligning var hans bil jo noget skrabet.
SvarSletJeg husker altid, at min far - når latteren var forstummet - stilfærdigt sagde: Min bil er betalt.
Og det princip lever vi også efter hos os :-)
Held og lykke med at hive dig op af fælden!
Tak Henriette, det giver en vis frihed, når man ikke skal tænke på alle de afdrag, der skal betales, hvis man har leaset eller lånt pengene :-)
SletDet var et hyggeligt lille historisk tilbageblik i dit liv, og åh ja, hvem husker ikke sin første bil? Min var en Morris Mascot ... husker ikke prisen, men dyr var den bestemt ikke :-)
SvarSletHusker også udmærket renten i start-firserne: jeg fik prioriteret mit nybyggede hus til 20% og min nabo bare nogle få måneder senere til 22%! Det var helt vildt.
Ellen, faktisk havde jeg en anden bil som elev, en gammel Saab, en totakter, den havde endnu flere særheder ;-)
SletI går snakkede vi med entreprenøren, som også var ung først i firserne, de to mænd blev enig om at den krise satte ALT i stå dengang, intet arbejde overhovedet til håndværkere. Og det var nogle vilde renter, hold da op som har vi betalt mange penge bare til rente :-)
Kære Lene, jeg håber også at din dag har bragt dig udsyn og glæde. Som du i et tidligere svar skrev, så er der jo så meget at glædes over.
SvarSletMen der er ingen tvivl om, at der har hersket travlhed hos dig, endda gennem længere tid. Jeg håber, at sommer og ferie giver dig tid til at nyde det livet, også selv om det er uden blomsterkrukker på terrassen ☺. Men med den størrelse husløg du viser os, så behøves vist heller ikke blomster.
Hvordan går det i øvrigt med kontaktlinserne? Jeg har længe haft sådanne under overvejelse, men endte med nye briller i stedet.
Anette, tak, noget af det jeg glæder mig over er, at min mand pludselig husker at hjælpe med at rydde af bordet efter mad og sætte i opvaskemaskine :.) Jeg tror han er bekymret for sin kone lige nu.
SletDet med kontaktlinserne er en speget sag, vi har ikke fundet den rette styrke og jeg må have ekstra briller på for at kunne læse, jeg håber stadig, det lykkes.
Jeg glemte, tak for et sjovt biltilbageblik. Ja, ens første bil, den glemmer man aldrig ☺.
SvarSletSelv tak Anette :-)
Slet