onsdag, juni 05, 2013

GRUNDLOVSDAG

Her på gården er dagen i dag ikke en fridag, men jeg overvejer, om ikke flaget skal op. I følge diverse netsider er Grundlovsdag det nærmeste vi kommer en egentlig nationaldag. Da vores børn gik i skole, var det stadig en halv skoledag, i dag har børnene i vores kommune fri. Det var nu hyggeligt, for da mange forældre havde fri fra deres arbejde, valgte skolen at lave en grundlovsfest med boder og konkurrencer den dag. Hvilket betød, at der var et leben over alt på skolen. Butikkerne holder lukket mange steder trods den udvidede lukkelov, bankerne lige så. På min arbejdsplads, tror jeg, er det en almindelig arbejdsdag, men lige nu er jeg jo ikke en del af det.

P1060101

P1060102

Jeg holdt fri i går efter vejledning, det gjorde godt at snakke med min vejleder. Det her er anderledes end de tidligere opgaver, det er langt større, jeg er på ukendt territorium, når det angår analyse og fortolkning, og så var det rart at blive bekræftet i, at det er godt nok, det jeg gør. Og så var det i øvrigt spændende at fortælle om interviewet, om de herlige udtalelser der kom, om hvor seje patienterne er, og hvor gode de var til at sætte ord på tiden efter.

P1060105

P1060110

Friheden blev fejret med en lang aftengåtur og en gammel film, men nu er det på den igen. I denne uge ryger der to arbejdsdage på grund af andre planer. Jeg skal til temadag om vores flytning i morgen, så der ryger en hel dag.  Og lørdagen ryger også, men i en lige så skøn anledning. Mine søskende og jeg skal være sammen hele weekenden, hvor vi går i gang med maling i min fars hus, for folk kan åbenbart ikke se mulighederne i det skønne hus, så nu prøver vi med en omgang hvid maling ;-) Og så skal vi også være sammen med vores far, det er sjældent, at vi alle fem er samlet, og egentlig skulle det have været en familiekomsammen, men vi havde glemt (eller rettere sagt, det var den eneste weekend vi alle fem kunne) at det er eksamenstid, så vores børn har måttet melde fra.

P1060114

God grundlovsdag til dig. Mon du har fri?

16 kommentarer:

  1. Ja, jeg har fri til at nyde den sol, vi er begavet med herovre. Dog er der en del opgaver, der venter, bl.a. et sanghæfte til næste weekends 80-års fødselsdag.
    Mht. Grundlovsdag synes jeg godt, man kunne fejre den noget mere og gøre mere reklame for det, den står for. Men jeg kan godt mærke på fx kollegerne, at de nærmest er ligeglade.
    Dine billeder er voldsomt flotte i dag. Især det med det lille vandhul.
    Jeg håber, I får en dejlig dag med din far og med maleriet. Det er skønt, når man har mulighed for at mødes med sine søskende - og det gør faktisk heller ikke noget, at børnene ikke altid er med. Så kan man "bare" være søskende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, sådan et sanghæfte må være en dejlig opgave, for så kan man jo gå og glæde sig over den glædelige begivenhed :-)
      Jeg glæder mig til at være sammen med mine søskende, og nogle af vores ægtefæller deltager i kaffe og aftensmad på plejehjemmet, hvor vi har booket fælleslokalet. Vi ville gerne give vores børn en følelse af familiefællesskab på plejehjemmet, men det må blive på et andet tidspunkt.

      Slet
  2. Fri??? hvad er det for noget ;-) ikke når der skal skrives projekt, og det der med at banker og butikker har lukket er kommet bag på mig, men jeg følger heller ikke med i tiden for øjeblikket ;-)

    mht analyse og fortolkning så har vi også haft det på samme måde i vores opgave :) selv om vi igennem hele vores uddannelse har lavet opgaver, som skulle være med til at forme vores skrivning til lige netop bachelorprojektet.
    Makkeren og jeg har været overraskende ens i vores tankegang med hensyn til, hvordan vi skulle gribe den an, hvor vi har kørt meget stringent med først det teoretisk perspektiv, så empiri, så diskussionen hvor det hele bliver fortolket og analyseret og til sidst konklusion og perspektiveringen. Vejlederen har også været suveræn, hvor han har hjulpet os med at blive "ensrettet" og ikke gabe overfor for meget. :)

    Nyd nu dine "fridage" :) min erfaring er at du kommer tilbage til opgaven med fornyet energi :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tove, jeg håber opgaven er sendt af sted nu :-) Vi er også blevet skolet til det, men det første gang at jeg har lavet interviewe, de andre gange har det været analyse af litteratur og studier :-)
      pøj pøj til jer

      Slet
  3. Ja, jeg har fri...og sender gode tanker til min tiptip oldefar...han var med til at udforme og underskrive vores Grundlov.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, håber fridagen har været god indtil nu, og tænk at din familie har været med til at forme Grundloven. :-)

      Slet
  4. Jeg har også fri ;-)
    Det er helt fint engang imellem med kun søsterkomsammen - lige som det engang var dejligt at have fat eller mor alene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det har du jo :-) Vi vil helt sikkert nyde det.

      Slet
  5. Altså, IPADs ;-) der skulle have stået FAR og ikke fat :o(

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er de sjoveste ting, den kan skrive :-)

      Slet
  6. Når man er sygemeldt, har man hverken fri eller ferie. Men pyt, jeg holder fri i dag. Jeg har ellers diverse aftaler med sundhedspersonel hver dag hele ugen, men i dag var der ingen. Det er småskørt, men hvis jeg har en enkelt aftale en dag, synes jeg næsten ikke, jeg kan få mere ud af den dag.

    Det er nogle meget flotte makrofotos, du viser i dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Henny, jeg kan sagtens følge dig med det at en aftale, så synes man dagen er gået :-)
      Tak, der var et dejligt aftenlys, da jeg gik tur.

      Slet
  7. Hvor er det hyggeligt, at I alle skal mødes i weekenden, det må være hyggeligt, når I alle er samlet. Mon ikke den hvide maling gør underværker, så der snart er hussalg i sigte.

    Jeg har tænkt meget over dit indlæg med dukken, jeg ville aldrig have tænkt, at en dukke kan have så beroligende effekt. Men godt, at der er andre der har tænkt det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, det håber vi, vi synes jo selv det er billigt, men i de små byer er det svært at få husene solgt.
      Med hensyn til dukken havde jeg læst om det, men at høre min søsters beretning beviste jo, at dukken har sin funktion, hos nogen :-)

      Slet
  8. Jep det er fridag i dag, og vi har haft alle de unge hjemme i dag..
    Dine weekendplaner lyder dejlige.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, det lyder dejligt, og jeg glæder mig også :-)

      Slet