torsdag, januar 14, 2016

En dårlig start

blev heldigvis vendt til en god dag. Klokken var knapt passeret midnat, da min hjerne syntes, at nu skulle der ikke soves mere. Klokken tæt på fire faldt jeg i søvn, blot for at konstatere to timer efter, da mobilen ringede, at jeg havde glemt at stille uret. Jeg skulle jo op klokken fem! Nå nu har jeg heldigvis en stilling, hvor jeg kan lægge den time et andet sted. Sms blev sendt til min souschef om, at jeg kom klokken otte. Vi havde flere møder sammen i dag, derudover skulle jeg til supervision og dagen sluttede af med fageftermiddag med fremlægning af min souschefs masteropgave og vores tidligere undervisningsansvarlig sygeplejerskes projekt. Det betød, at jeg tidligst var hjemme klokken 18.

morgensne 140116

Det var glat og der havde sneet lidt, men alt gik fint, indtil jeg nåede Nørresundby og Aalborg. Her var der kommet mere sne, og hele tiden kom der meldinger i radioen om uheld, så der blev kørt langsomt. Og det betød, at jeg kom senere på arbejde end meldt. Dagen er strøget af sted med møder, som er gået godt, men mit hoved var godt træt og fyldt med alle mulige tanker, da jeg kom til supervision. Det er mig, der har bedt om og fået bevilget sygeplejefaglig supervision i forhold til min funktion, og heldigvis var sygehuset også enig i, at supervision kræver mere end en person. Så i dag var vi samlet fire sygeplejersker med samme funktion fra forskellige afsnit og specialer, heldigvis var der to nye i gruppen, så der skulle introduktion og præsentation til, hvilket gav mig mulighed for at få tankerne rettet mod der, hvor jeg var netop nu. Det blev så også mig og mit emne, der blev omdrejningspunktet i dag, og det er jeg glad for. Det gav mig ny indsigt i mig selv og gav stof til eftertanke. Bagefter var det tilbage til afdelingen og eftermiddagsmødet. Her fik vi snakket endnu mere sygepleje og hvad vi synes er akut og rehabiliterende sygepleje til apopleksipatienter. Jeg glæder mig til at se det projekt folde sig ud over de næste år. Rom blev ikke bygget på en dag, det gør kompetenceudvikling og udvikling af sygepleje heller ikke.

Sneklædt sygehus 140116

Jeg er landet hjemme på matriklen, helt uden problemer, og aftensmaden blev rester, som hurtigt blev opvarmet. Landmanden havde brygget te, så nu vil jeg lade roen sænke sig og nyde aftenen. God aften til dig.

sneklædt sygehus2 140116

14 kommentarer:

  1. Måtte du få en rolig aften og nat.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Jørgen, det håber jeg.

      Slet
  2. Irriterende når den slags sker - det kan godt ære svært at fungere optimalt efter sådan en nat, men det lyder som om du klarede dig igennem dagen uden de store problemer.
    Det må være underligt at blive superviseret - John prøvede det nogle gange,mens han var ansat på skolehjemmet, men jeg har aldrig prøvet det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg var tung i hovedet, men det var lutter gode ting og møder, så det gik.
      Supervision i den form jeg har mødt det, har virkelig været givende. Det tror jeg at jeg må skrive et indlæg om en gang :-)

      Slet
  3. Håber du har sovet bedre i nat, for nu er fredagen jo godt i gang.
    I vores P4, blev der meldt om sne, meget sne i den nordlige region, og samtidig blev Aalborg nævnt.
    Smukt sne dække på P-Pladsen

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Karin, søvnen var god og lang :-)

      Slet
  4. Uh, jeg hader, når jeg får det forkerte ben ud af sengen på den måde. Men det lader da til, at du heldigvis fik styr på din dag alligevel :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. fruen i midten, det gør jeg også (hader det forkerte ben) men i går blev det en god dag

      Slet
  5. Uh, sådan en nat gør bare dagen helt forkert. Men du formåede tilsyneladende at få en masse ud af dagen alligevel. Jeg er stadig imponeret over, hvor mange kræfter, der (heldigvis!) bliver lagt i kompetenceudvikling og udvikling af sygeplejen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, vi snakker meget sygepleje og jeg synes også det kommer ud til patienterne.

      Slet
  6. Noget af det værste jeg ved er at sove over mig, det er SÅ svært at få en fornuftig dag begefter, men det lyder til at det lykkedes for dig. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, her havde jeg formentlig ikke kunnet klare det,hvis jeg kun havde fået en time efter midnat, så det gjorde måske forskellen.

      Slet
  7. Ja, det der sne er smukt, men upraktisk på vejene!

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, det får du mig aldrig til at sige, jeg siger; kør efter forholdene :-)

      Slet