Hvad skete der i sidste uges fridage?

De var fyldt med gode oplevelser. Generationsskiftedag på arbejde var en af dem. En anden var et nyt initiativ, som gerne må blive en tradition. Ledelsen indbød til afdelingens dag, en eftermiddag efter arbejdstid, hvor der blev fortalt om forskellige tilbud/projekter i hele neurologisk afdeling. Det sluttede af med fællesspisning, som jeg måtte hoppe over. Jeg havde nemlig en generalprøve i koret, før vores koncert dagen efter.

Der var mange til afdelingens dag, og vi hørte om mange spændende emner. Jeg havde lovet mig selv, at jeg ville give mig selv lov til at lytte og tage det med, jeg kunne huske, derfor ville jeg ikke skrive ned. Jeg blev klogere på det store forskningsprojekt, som mange centre har medvirket til, og ikke blot demensklinikken på Rigshospitalet. Det glemte demensklinikken at fortælle, da den gik til pressen med de første resultater sidste forår. ”det er ikke okay” Faktisk var neurologisk afdeling i Aalborg den klinik, som havde flest deltagere med i projektet. Projektet ville undersøge, om fysisk aktivitet kunne bedre mentale funktioner hos mennesker, som var ramt let til moderat af Alzheimers. Budskabet var, at de, der deltog i alle træningssessioner, dvs. tre gange konditionstræning om ugen i 16 uger, forbedrede deres mentale evner . Så nu har jeg da fået endnu et argument for at få sat skub i træningen, og vores fysioterapeut, der trænede med deltagerne, har allerede fortalt mig, at cykling og svømning er gode alternativer til løb, når man vil have pulsen op.

Derudover hørte jeg om, hvordan nogle patienter med kronisk sygdomme i nervebanerne nu kan behandle sig selv hjemme med medicin ind under huden i stedet for at de skal ind på sygehuset fem dage i træk og få medicin ind i blodåren. Jeg hørte sygeplejersker fortælle, hvordan de oplærer patienterne i at kunne sætte en nål ind under huden og så koble en pumpe med medicinen til. Et andet ambulatorium fortalte om, hvordan de hjælper patienter med spastisk lammelse, som har pumpe indopereret, hvori de hele tiden får en lille dosis muskelafslappende medicin. En neuropsykolog fortalte om det landsdækkende projekt med styrket indsats til unge under 30 år med erhvervet hjerneskade. En læge fortalte om et projekt om patientens team. Her havde man samlet repræsentanter fra alle de afdelinger og en patient, som var involveret i et patientforløb. Hvorefter man havde set på, hvordan man kunne gøre overgangene mellem de forskellige steder mere sammenhængende (skadestue, afdeling, intensiv, afdelingen igen og til sidste genoptræningsafsnittet).

Mit eget afsnit var repræsenteret med en overlæge, som fortalte hvordan omorganiseringen af apopleksibehandlingen i region Nord (alle kommer til os i den akutte fase) har betydet, at flere får trombolyse, flere får diagnosticeret apopleksi og langt flere patienter bliver indlagt. Det sidste skyldes formentlig ikke, at der er flere med apopleksi, men nok mere, at man er blevet opmærksom på, at der er en akut behandling. For ca. 40 % af de patienter, der kommer til os, har hverken en apopleksi eller en forbigående blodprop, TIA/TCI. Derefter fortalte min nu tidligere leder om det udgående team, som vi forhåbentlig får i gang i 2016. Mine to kolleger og jeg fortalte om vores projekt, og hvad vi indtil nu har fundet ud af gennem systematisk litteratursøgning om patienters oplevelse af tiden, efter de er udskrevet med diagnosen apopleksi. Der var god interesse og opbakning til vores projekt, det var godt at mærke.

I morgen og overmorgen er jeg kursusleder på et kursus med eksterne undervisere, 15 af mine kolleger får lov til at fokusere deres opmærksomhed på et område i to dage. Det bliver spændende, og jeg har lidt ondt i maven lige nu, for det er mig, der har foreslået emnet. Gad vide, om det vækker genklang hos mine kolleger.

Billederne er fra søndagsudflugten før arbejde. Landmanden og jeg er med til at arrangere fætter/kusinekomsammen på landmandens side. Formiddagen før aftenvagten blev brugt i et sommerhus tæt på Hirtshals. Vi nåede lige ud og se havet vise tænder, inden vi hyggede os med de andre.

Fridagen i dag er blandt andet brugt på fysioterapi og forberedelse af kurset (inklusiv en tur ind på mit arbejde, så jeg i morgen har ro i maven) Og bare rolig, jeg får erstattet de timer på et andet tidspunkt.  Aftensmaden tog udgangspunkt i hvad vi havde i fryser og skabe, det blev frittatta med baconstykker, tomater, ærter og edamame bønner, dertil en salat af grønne linser, stegte peberfrugter, fetaost og hvidløg. Vores høns er begyndt at lægge æg igen, så nu skal der æggeretter på en gang om ugen.