Knirkende sne og noget om frafald

Udsigten fra køkkenvinduet viser mere sne, det lokker, og hurtigt kommer vandrestøvler og varmt tøj på. Det knirker, når jeg går, det er også glat, så mine raske skridt dæmpes lidt i hastigheden og jeg trækker ud til rabatten for at få lidt sikker grund under fødderne. Jeg tænker så godt, når jeg går, og tankerne kredser om det faktum, at vejen frem mod nye vaner og rutiner er belagt med frafald. Forandringens Hjul eller den transteoretiske model er en måde at beskrive, hvordan vi hver især går gennem faser frem mod en endelig ændring af rutiner/vaner.

PAUSE- for at illustrere hvorfor mine indlæg sommetider tager utrolig lang tid at skrive, så googlede jeg transtheoretical model og begyndte at læse og opdagede, at de bøger, jeg har læst om forebyggende sundhedsarbejde og som har beskrevet modellen blandt mange andre modeller/teorier, naturligt nok ikke har alt med, og at der er noget, jeg har lyst til at dykke yderligt ned i. Så lige pludselig klikker jeg rundt for at få mere viden, for at få det belyst på forskellige måder og fortaber mig i cyberspace i stedet for at skrive indlæg. PAUSE SLUT

Pointen i mit indlæg er, at man skal være god ved sig selv, når man falder ud af de gode vaner/takter. Man skal ikke slå sig selv i hovedet, men i stedet for se på, hvad der fik en til at gøre anderledes, end man egentlig gerne ville. Dermed bliver man klogere, og når man så hopper på forandringens hjul igen, så er det med til, at man måske næste gang ikke falder fra, eller der går måske længere tid. Og for hver gang bliver man klogere, og en skønne dag er man måske ikke-ryger, eller man drikker ikke mere for meget, eller man har tabt sig eller man er blevet motionist eller … Faktisk tager det lang tid at ændre vaner, Forandringens Hjul siger, at når man har holdt vanerne i seks måneder eller derover, så er man i vedligeholdelsesfasen, og først når man overhovedet slet ikke har lyst til at gå tilbage til de vaner, man før havde, er man gennem Forandringens Hjul. Men det hedder netop hjul for at illustrere, at vi tit går rundt i hjulet, netop fordi det ikke er en lineær proces: jeg vil tabe mig, spis mindre, motioner mere, jeg har tabt mig!

Og årsagen til de tanker er, at jeg midt i januar blev så træt af, at jeg hele tiden valgte kost, som jeg fik det skidt af og hele tiden valgte motion fra, når jeg nu vidste, at jeg havde det bedre med motion. Jeg besluttede mig så for at fokusere på kosten først. Det har været med god effekt, jeg har fået brudt den opadstigende kurve og fået den til at gå nedad. Langsomt, meget langsomt, men sådan opnår man også den bedste varige effekt ifølge kloge hoveder. Der er ikke noget, jeg ikke må spise, men fokus er på mængden og mellemmåltiderne. Mellemmåltiderne er mine bedste måltider, det er sjældent ved hovedmåltiderne, jeg spiser for meget, der har jeg egentlig fået indarbejdet gode vaner. Og jeg var glad, for selv med kage og slik i weekenden og indimellem også på hverdage tabte jeg mig alligevel, ikke meget, men jeg tabte mig! Og så var det belønningshjernen slog til. Uden at jeg var bevidst om det, tænkte den, da jeg blev syg, nå ja jeg taber mig jo, selv om jeg spiser slik og kage, men den glemte at fortælle sig selv, at jeg jo havde været bevidst om at reducere mængden meget, så det blev mindfulness spisning (fokus på nydelse mere end fokus på at spise så meget på så kort en tid) Så dagens vejeresultat er, at jeg er slået to uger tilbage.

Derfor lokkede sneen endnu mere i morges, derfor havde jeg allerede trukket i træningstøjet og derfor blev min morgenstart en lille frisk gåtur på ca. 3 km. Og så husker jeg, når jeg skal købe ind til weekendens hygge, at lidt, men godt gør godt for krop og sjæl. Og skulle jeg blive fristet, så vil jeg minde belønningshjernen og mig selv om, at min krop de sidste dage har forsøgt at fortælle mig det, som vægten også sagde i morges. At der er sammenhæng mellem kropstilfredsheden (og her taler jeg ikke om det ydre look) og den mængde mad, jeg spiser.

Om lidt vil jeg vække sønnen, vi skal sy tunika på vikingernes måde, det er jeg spændt på. Ha en god fredag.

PS Og fuldstændig som dengang jeg ikke fik 13, fordi jeg ikke vidste, hvad børneorm hed på latin, så har jeg det på samme måde med ordet den transteoretiske model. Jeg fik nemlig ikke 12, fordi jeg ikke kunne fortælle ret meget om den model ved min diplomeksamen. Årsag? Jeg havde aldrig i de bøger, jeg havde læst om Forandringens hjul eller The Wheel of stages stødt på ordet den transteoretiske model. Så jeg var faktisk i tvivl om det var det samme og sagde derfor ikke så meget. Og censor var glødende fan af den model, så han var skuffet over min manglende inddragelse af den model i diskussionsafsnittet. Og børneorm på latin? Oxyuris, det har så ændret navn, kan jeg se, da jeg googlede det.