lørdag, april 09, 2016

Nye øjne

eller rettere sagt nye briller kræver sin tilvænning. Hjerne insisterer derfor på lidt svimmelhed og let kvalme. Det er helt normalt, før havde jeg hovedpine, fordi mine øjenmuskler prøvede at kompensere for mit dårligere syn, og nu skal jeg så lige vænne mig til en støre brille og dermed et større felt med glidende overgang. Landmanden havde fået gæster, mens jeg var af sted efter briller, en herlig gut på 9 år og hans bedstefar. Vi har kendt ham, fra han var ca 4 år, blot i periferien, vi mødes normalt oppe i sommerhuslandet. Nu kom de ud for at hilse på, og mens jeg var væk, havde gutten spottet min store kasse med duploklodser, så der var gang i byggeriet. Det er det, der fascinerer mig ved lego, både små og store kan lege med det, og når man er ni år og interesseret i alt med maskiner til landbrug, så kan en Duplo bondegård bruges på en helt anden måde end en to-årig kan. “Kommer der mange børn her og bruger det?” Nej det måtte jeg erkende, at der ikke var lige nu, de er alle ved at være voksne og børnebørn er der ingen af. “Hvis du vil sælge det, så sig det lige til min morfar, så kan vi købe det” Han er en ægte handelsmand som sin morfar, elsker det store loppemarked i Hune hver søndag om sommeren, hvor der bliver købt, men også sommetider solgt. Jeg skal ikke sælge, jeg har masser af legetøj på loftet, og en skønne dag kan mine børnebørn sige til deres forældre, som mine børn gjorde; vi behøver ikke legetøj med. Mine forældres hus var et slaraffenland, for min mor havde gemt alt legetøjet, som så kom frem, når børnebørnene dukkede op.

Gåturen og øvelserne, som skal gøre gavn for skulder og knæ, er fuldført. Solen skinner herligt, og alle andre ville nok flyve på have eller oprydning i skabe og gemmer. Mig? Jeg erkender blankt, at jeg højst sandsynligt som i går falder ned i sofaen. I dag har jeg dog intentioner om, at strikketøjet skal med. Men det er sådan det er, jeg har hverken lyst eller energi til at lave noget, udover det jeg SKAL lave. Så vasketøjet bliver klaret, og der er også et regnskab, der banker på. Jeg er nødt til kærligt at anerkende, at der er dømt fridage uden arbejde, fridage i lavt gear, og at en skønne dag skal jeg nok løfte hovedet og se på min fritid med mere energiske øjne. Det bliver bare ikke lige nu, selv ikke med nye briller.

DSC_1112P1040132DSC_1115

8 kommentarer:

  1. Fridage i lavt gear; det er det bedste! Håber overskuddet vender tilbage i takt med tilvænningen til de nye briller!

    SvarSlet
    Svar
    1. Skøreliv, landmanden er sløj så vi tager alt i et langsomt tempo :-)

      Slet
  2. Hanne, han er en skøn og gammelklog dreng :-) Vi har så meget lego, som jeg glæder mig til at nogen kommer til at bygge med :-)

    SvarSlet
  3. Bedsteforældre skal nemlig have masser af legetøj! Ungerne elsker at gå på opdagelse i det, og det er nyt hver gang for dem.
    Nu, hvor mine er 9 og 10 år, er jeg dog så småt ved at løbe tør, men så må vi finde på noget andet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er regel nummer et :-) Jeg tror det var der omkring dine børnebørns alder, at min mor købte det dukketeater, jeg skrev om.

      Slet
  4. Tillykke med de nye briller, glæder mig til at se dem, og go' bedring til landmanden og go weekend til jeg begge 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Jette, lige nu må jeg bruge de gamle, blev svimmel af de nye ;-) vi ses og god weekend til dig.

      Slet
  5. Nyt hår og nye briller.. nu må du snart på banen med et billede af den nye Lene.. :-)

    SvarSlet