Efteråret er her med mørke morgener, med blæst, med blade, der flammer og visner, med himmelhøj tindrende blå farver og kartoffeloptagning. Vi startede kartoffelindlagring for alvor først i september, den første uge var der kun landmanden og landbrugseleven, siden har de været seks mand. Det er lange dage, men det har været skønne dage. Tørvejr og regn på de lovede dage har gjort, at landmanden har planlagt kartoffelsortering og reparation af maskiner til regnvejrsdagene. Og regnen har været tilpas til at lægge en dæmper på den tørre spagnum, som ellers hvirvler rundt i blæsten. Holder planen og vejret, er der chancer for, at kartoffelhøsten er i hus i næste uge.
I dag er der for første gang rimfrost på jorden, og det havde jeg ikke lige overvejet, da jeg besluttede mig for at gå en tur før morgenmaden. Det blev en meget lille tur, for jeg havde sommerbukser og let trøje på, og det var for koldt. Varmt og hyggeligt var der til gengæld, da jeg for første gang i denne sæson var til strikkecafe hos Liselotte og Kenneth. Konceptet har bredt sig, der er nu åbent i lageret hele aftenen og strikkecafeen har sit eget rum i nærheden. Det blev som altid en hyggelig aften med masser af snak og latter. Og jeg fik strikket! Det er stort, heldigvis kunne Liselottes mor og jeg blive enige om, at det var helt ok at komme med samme strikketøj, som vi afsluttede sidste sæson med. De andre har jo nærmest strikket fem projekter siden da. Jeg er dog tæt på, så jeg tror noget af fridagen i dag skal bruges på at strikke lidt mere på det sidste ærme. Årstiden er klar til strikkede kjole.
Fridagene bliver brugt på at lade op, jeg holder justits med mig selv, så der ikke går ren sygepleje i fridagene. Jeg får læst en del, forleden dag afleverede jeg Øen af Victoria Hislop og Det store spring af Jojo Moyes. Øen er bygget op lidt på samme måde som den forrige bog, jeg læste af forfatteren, der er en nutid og en fortid og de flettes behændigt ind i hinanden. Det var en spændende fortælling om en flig af Italien i tiden før og under 2. verdenskrig. Det var en fortælling om spedalskhed og stigmatisering af de stakkels mennesker, der blev ramt. En rigtig god bog, som blev slugt på den helt karakteristiske Lenemåde: i et hug, liggende på en sofa og fortabt for omverdenen. Det store spring var også en læst-i-et-hug bog, den er anderledes end de senere bøger, Jojo Moyes har skrevet. Der er stadig kærlighedshistorien mellem to mennesker, som ikke kan finde ud af det, men der er også historien om en pige og hendes kærlighed til sin morfar og sin hest. En dejlig historie med spænding og alligevel en happy ending, en rigtig Lenebog.
Nu er der lånt fire bøger med hjem, de to er allerede læst, nummer tre er jeg godt i gang med. Jeg nyder at lade mig tage med ind i et andet univers. Jeg har virkelig mange hængepartier herhjemme, men jeg magter dem ikke lige nu. Jeg gør det, der skal gøres i hverdagen, sørger for mad, sørger for rent tøj, sørger for et ryddeligt hus, sørger for indkøb, sørger for kontor, men alt det andre synes er fornøjeligt så som oprydning af kasser på loftet, oprydning af de mange skabes indhold, syning af kjoler, oprydning i de digitale albums, lave fotomapper, plukke hyldebær, osv. Jeg orker det ikke, og jeg øver mig i at sige, at det er ok.
I aften har jeg intention om at komme til kor, det har også måttet vige, fordi bare tanken om en times kørsel frem og tilbage om aftenen var nok til, at jeg gav op. I dag har jeg fri, i dag skal det være. Jeg trænger til at synge gospel, til at blive udfordret sangmæssigt og til at være sammen med skønne sangglade mennesker. Håber din onsdag kan fyldes med lidt af det, der gør dig glad.
Et kartoffelhjerte, ih hvor fint :-) Har du fået det af Landmanden, eller har du selv været ude og finde det mellem en million andre kartofler? Du sørger jo for så mange ting, at du simpelthen er nødt til at sige fra på ekstra projekter. Det ER OK! :-)
SvarSletFruen i midten, ups kom til at slette begge dine kommentarer nedenfor, ville bare slette den, du havde slettet, det gik så ud over den anden.
SletHjertet fandt landmanden ude i det sidste læs, der kom ind i går.
Og ja, det er OK, så jeg læser og strikker mig gennem denne fridag :-)
Oktober har sådan set været fin nok de første fem dage. Regn er ok, når bare den stopper igen. Og de sidste par dage har da været forrygende flotte. Og kolde.
SvarSletSødt kartoffelhjerte - så kan dagen ikke blive bedre.
Conny, vi har fået meget lidt regn i forhold til andre steder i Danmark, så vi klager ikke :-)
SletHjerter kan man altid bruge :)
Hvis ikke det var fordi, det ville være synd at bruge denne kartoffel, så må der jo næste komme brændende kærlighed på menuen...
SletAase, godt tænkt :-)
SletThe Kartoffelwoman with the kartoffelheart - hvor fint :-)
SvarSletSelvfølgelig er det okay - du passer jo pligterne, og jeg synes på ingen måde og absolut heller ikke, at skabs- og diverse anden oprydning af den karakter er fornøjeligt! Det er træls og det skal bare overstås, når man har overskuddet til det, vel at mærke.
Jeg tror jeg skal have kigget lidt på Victoria Hislop ...
Ellen, ja vi er gennemførte her :-) Og overskud er der ikke meget af i disse travle tider, så det får vente. Jeg er spændt på hvad du siger om bøgerne.
SletNaturens forunderlige finurligheder... et kartoffelhjerte!
SvarSletSidste ærme? Så er du da snart ved vejs ende... godt klaret. Du har jo mange gøremål...
Det lyder så hyggeligt med de strikkeaftener i Gug.
Jeg nyder dine naturbilleder. Vi har ikke haft rim her endnu. Brrr... det kræver altså lidt mere påklædning end det lette sommertøj!
Anne, vi har også fundet kartoffel med udseende som en hånd med fem fingre og da børnene var små, fandt de tit kartofler, der lignede ælllinger og andre dyr (med lidt fantasi)
SletDet er koldt om morgenen, så nu har jeg fået tynde strømpebukser på.
Man kommer helt i julestemning med dit kartoffelhjerte (jeg kan vist se jul alle vegne...)
SvarSletJeg er i gang med "Øen" og meget betaget af den. Er nok ca. 1/3 inde i den, så jeg er spændt på, hvad der videre sker.
Eva, det er forbudt at tale om jul nu ;-)
SletDet er en rigtig god bog, og jeg synes også man får udvidet sin viden