tirsdag, juni 04, 2013

DIE GROSSE DOLOMITTENSTRASSE 3

Måske var det på tide, at den sidste lange motorcykelferie i 2011 fik sin historie fortalt færdig. Vi var i gang med at køre på Dolomittervejen, og vi var nået til Canazei. Næste mål var bjergsøen Karersee. Rejseguiden løj ikke, da den skrev om den smukke grønne farve.

P1010920

P1010928

Vi nød en lille gåtur ned til søen og fik lidt at drikke. før turen gik mod Steinegg. Byen kunne vi ikke finde på vores GPS, men i vores bog over motorcykelhoteller i Østrig og Norditalien stod koordinaterne på stedet. Godt nok havde vi aldrig prøvet det før, men vi fik plottet koordinaterne ind, så vi var fuld af fortrøstning, vi skulle nok nå frem.

P1010933

Vejene blev godt nok noget mindre, ind imellem også temmelig svære at køre på med en tungt læsset motorcykel, men vi havde kursen.

P1010935

Da vi til sidst så målet, synes vi ikke det lignede et hotel, men vi kørte da derned og vendte på gårdspladsen. For det var en gård, og havde aldrig haft noget med et hotel at gøre, så vidt vi kunne se. Vi havde talt med hotelejeren om morgenen, så vi vidste da, at hotellet eksisterede og den lille by tillige med. Vores kort var ikke detaljeret nok til at vise vejen til byen. Men nogle af de nærliggende byer havde vi set på et skilt, så nu kørte vi på må og få i de italienske alper. Pludselig stod navnet der, og vi fandt hotellet.

P1010936

Det gode ved disse motorcykelhoteller (MoHo) er, at aftensmaden er med i prisen, 5 retter mad, og det er altid spændende at se, hvilken lokal specialitet vi så skal prøve. Landmanden og jeg nåede også at tage en svømmetur i hotellets dejlige pool og så endda nå en øl på terrassen uden for hotellet. Landmanden og vores rejsekammerat fik vasket det værste støv af motorcyklerne.

P1010948

P1010940

Og da mørket sænkede sig, fandt vi vin og glas frem og nød udsigten fra altanen udenfor vores værelse. Dette var sidste dag i Italien, næste dag skulle vi gerne nå op til Tyskland.

P1010944

DAGENS BEGYNDELSE

Landmanden har været i gang i flere timer, min dag startede for en time siden. Denne første time med tebrygning, morgenmad og læsning af nyheder samt blogindlæg er min kickstart. Der skal nås meget, inden jeg skal gøres klar til pæn brug og en vejledningstime over middag.

Når man skal bruge et interview som datamateriale til sin opgave, så skal det analyseres og siden fortolkes. Hele interviewet er transskriberet, dvs. det sagte er skrevet ud som tekst. Nu er teksten sat ind i første kolonne i en tabel med tre kolonner, det fylder så 43 sider! Anden kolonne skal rumme meningsbærende enheder, altså uddrag af teksten, som siger noget om den mening, personen udtrykker netop der. Det har jeg lavet i hånden, fordi jeg tænker bedst med et stykke papir og en blyant i hånden. Det skal nu føres ind i anden kolonne. Tredje kolonne skal så rumme få ord, som beskriver temaet i det sagte, og det er stadig vigtigt, at jeg holder min forforståelse af det sagte udenfor. Det her skulle gerne være sådan, som deltagerne oplever det. Jeg er under tidspres, jeg har svært ved at koncentrere mig, jeg kommer nemt til at kigge frem på næste trin og går lidt i panik ved tanken om jeg overhovedet kan finde ud af det her, men det kan jeg!

Alt er lidt sløret og uskarpt lige nu, men jeg må holde fast i, at sådan oplever andre også denne proces. På et tidspunkt bliver billedet nok skarpt og klart igen. Og vejret kan jeg absolut ikke klage over, er det ikke skønt med sådan et junivejr? Og på bordet ligger kort og bøger over Pyrenæerne, pauserne bruges på at planlægge motorcykelferie. God tirsdag til dig, forhåbentlig får du også solen at se i dag.

P1060091

mandag, juni 03, 2013

AT BLIVE SET SOM DEN MAN ER II

Sådan en tidlig mandag morgen kunne jeg sagtens skrive indlæg om diplomopgave, men det gider jeg ikke, jeg har brug for en snak med min vejleder, og hendes blik på opgaven, for jeg ved ikke selv, hvordan det går lige nu.

I stedet får I mine videre tanker om værdighed og at blive set. For et år eller to år siden sad der pludselig en dukke oven på reolen i sygeplejekontoret på afsnittet. Den var sød at se på, men hvad gjorde den der? Vores legesager til børn på besøg var nede i dagligstuen, og den her dukke var også noget større. Det var en gave fra vores talepædagoger, en dukke til mennesker med demens.

dukke

Dukken er fundet her.

 

 

 

 

 

 

Det var da en sød dukke, og det føles som at sidde med et rigtigt barn, men mit indtryk er, at den ikke bliver brugt. Hvorfor nu det? Måske fordi vi ikke kender det menneske med demens så godt, så vi er bange for at overskride tærsklen mellem værdighed og nedladenhed. Måske ville de pårørende blive vrede og tænke, ser de min mor/far som et barn?

En dag, jeg besøgte min far, sad en lignende dukke i hans stol. Jeg reagerede nu ikke med den tanke, men tænkte mere, det må personalet have vurderet, at den dukke må være god for min far. Jeg har ikke haft brug for at bruge den dukke, men min søster fortalte så om en dag, hun besøgte min far sammen med hendes mand. De havde en hyggelig eftermiddag, far sang og fortalte, de kørte tur og kom tilbage på stuen. Min far var helt klart træt, men gav sig ikke lov til at slappe af, han havde jo gæster. Det er helt tydeligt, når vi har vores mænd eller børn med, så anstrenger vores far sig for at være selskabelig. Til sidst tog min søster dukken og gav min far den. Hun tog et billede og sendte til os andre søskende. Det er det skønneste billede, for min far som hele sit liv har været børnenes ven, tog ansvar for det lille barn, som han jo følte det var. Han holdt det kærligt i sin favn, blev helt stille, snakkede blidt til barnet, sang for det, aede det og slappede af. Billedet viser en mand, der holder et lille barn i sin favn og manden sidder med et skønt smil om munden. Vi har alle brug for at føle, at vi passer på andre, at vi har en funktion her i livet, og min søsters ord og billeder viste på den smukkeste måde, hvorfor dukken var flyttet ind til min far.

Må din mandag give dig mulighed for at være noget for andre. God mandag.

søndag, juni 02, 2013

SLØV, SØVNIG ELLER SKØN SØNDAG?

Måske lidt af det hele. Jeg har slappet af, lukket øjnene og nydt solens varme. Jeg har arbejdet mig til varmen og sløjfet et bed og klippet roser ned. Jeg har smidt (det er måske så meget sagt, men så løftet) alle havemøblerne ned fra terrassen, så jeg kunne feje terrassen. Jeg har læst motorcykelblad om motorcykelture til Balkan og Nordkap, mens jeg drømte om sommerferie på motorcykel.

20130602_132008

20130602_133448

Terrassen er så ikke blevet fejet endnu, fordi kosten var væk, landmanden lige så. Landmanden vidste jeg, hvor var, han trænede hund sammen med en kammerat, kosten har han så lovet at lede efter, når han er færdig med at slappe af i solen med et motorcykelblad.

20130602_134255

20130602_134304

Mobilen har fået lov til at dokumentere søndagen indtil nu. Håber du nyder søndagen.

20130602_134553

TILPAS TEMPERATUR

Løbeturen i går blev først om aftenen, hele dagen i går havde vi høj solskin, så jeg frygtede et størrre svedudslip, hvis jeg løb om dagen. Jeg er bedst til grader omkring de 22, absolut ikke mere, og i går savnede jeg min parasol, for så havde jeg nok læst ude i skyggen. Det var skønt at gå i haven om aftenen med aftensolens stråler filtreret af træernes korne.

20130601_204914

Alt i naturen eksploderer lige nu, farverne råber se mig, se mig. Humlebierne gør det i hvert fald.

20130601_205032

Det er søndag, jeg er ikke til pæn brug i dag, så jeg tror, jeg vil sætte mig på terrassen med min bog og læse de sidste kapitler. I dag lufter det nemlig, så temperaturen er tilpas derude. God søndag til dig.

20130601_205244

lørdag, juni 01, 2013

KAN MAN SÅ FÅ RO

Altså, vi har andre rododendronbuske end dem på terrassen, kære humlebier og hvepse. Der står sådan cirka 20 langs med græsplænen og flere end 20 omme bag gården, så I behøver ikke larme så meget, når jeg holder pause, vel? Men ellers holder jeg meget af jer, hr. hveps behøver så bare ikke flyve indenfor og invitere fru spyflue med, det kan jeg godt undvære, så hellere larm på terrassen.

P1060098

og det er ikke dig, der har drukket for meget af blomstersaften, jeg fik vist holdt kameraet lidt skævt ;-)

MORGENVANER

Der tænkes ikke meget om morgenen på det, jeg gør, mere på det der sker rundt omkring eller på det jeg skal gøre. Jeg er både systematisk og et rodehoved. Ved siden af mig lige nu ligger en seddel, som landmanden har brugt til at notere et telefonnummer på. Jeg har i de sidste dage skrevet noter rundt om telefonnummeret: huskeseddel til mig selv om, hvad jeg skulle nå i går og i dag og tanker i forbindelse med gennemlytning af interviewet.  Jeg forsøgte at bryde min vane under modulerne ved at sætte mig i mit studerekammer, men det fungerer ikke, jeg trives bedre (ved åbne vidder) så jeg sidder igen i stuen ved spisebordet med papirer på gulv og bord.

Morgenmaden er som vanligt spist ved computeren, den første kop te drikkes, mens dagens indlæg skrives. Jeg har valgt ikke at løbe fra morgenstunden i dag, jeg vil prøve, om ordene kommer bedre, hvis jeg starter ved computeren først og så løber, når jeg trænger til en pause. Ret beset sker der ikke en dyt her, jeg er jo bare her i huset eller ude på landevejen. Men sådan er min hverdag lige nu, og egentlig er hverdagen jo netop hverdag, fordi det sker hver dag. Og hverdagen kan hurtigt blive vendt op og ned, så det der før føltes trivielt og vanligt pludselig bliver noget, man længes efter. Så jeg vil skønne på min hverdag, mine vaner og så møde lørdagen med et smil.

God lørdag til dig.

P1060097

fredag, maj 31, 2013

DET FIK SVEDEN FREM

Det kan godt være, at der ikke er så varmt som i går, men en rask gåtur har efterladt mig sveddryppende. Jeg ligner desværre min far på det punkt, så om føje år går det nok helt galt. Min far kunne de sidste år hjemme i sit hus blive helt utilpas ved fysisk aktivitet, fordi han svedte så voldsomt efterfølgende.

P1060092

Istvan er krøbet i skyggen, døren til bryggerset står åben, så han kan gå ud og ind. Terrassedøren står også åben, frokosten skal nemlig nydes udenfor. På min gåtur blev jeg lige mindet om barndommens skræk, jeg er blevet bidt af hunde to gange som barn, så jeg hader, når store hunde kommer løbende ud fra en gårdsplads, vildt gøende.  I dag kan jeg arbejde med angsten, så jeg bestemt kan sige til hunden, gå ind! Og så fortsætter jeg med bankende hjerte og håber, hunden tror på min attitude. Det gjorde den heldigvis.

P1060095

Selv på en gåtur lige ud ad landevejen med det ene formål at få blæst hjernen godt igennem, er der noget kønt at se på. En forbipasserende nabo spurgte godt nok, hvad filmer du? Jeg filmede ikke, men tog billede af himlen, den har han garanteret slet ikke øje for, det er mere markens afgrøder, han kigger på (og naboernes). Og den gule plet på naboens mark skyldes formentlig stankelbenlarver, de kan ødelægge meget, hvis ikke de bliver stoppet. Men jeg så kun himlen og det grønne, da jeg tog billedet, og sådan er vores synsvinkel jo så forskellig.

P1060096

HA! SLÅ DEN, VIDENSKABELIGE DATABASER!

Det er en træt tidlig fredag morgen, hvor landmanden igen skulle tidligt op for at nå et møde og fruen solidarisk stod op sammen med ham. Det er gåtursdag, men den venter jeg med til senere, det er også rundstykker til folkene, dem henter jeg senere, lige nu forsøger jeg at strukturere dagen i dag. Jeg har ikke fået lavet meget på opgaven, jeg tænker meget, og det går ud over søvnkvaliteten, men det bliver opgaven jo ikke skrevet af!

Med til sådan en opgave hører, at man skal søge litteratur til at belyse sit emne, og det skal være i videnskabelige databaser. Jeg har bare ikke kunnet finde noget om patienters oplevelse af hurtig udredningsforløb, jo om cancerpatienter og kirurgiske patienter, men jeg synes ikke, at jeg kunne bruge det. Jeg har også forsøgt bibliotek.dk og UCNs egen database, her kunne jeg måske finde danske artikler i videnskabelige tidsskrifter, her dukkede der ingen artikler op. Her til morgen forsøgte jeg at søge på google, BINGO! Jeg fandt tre artikler og et Ph.d. kandidatstudie, som måske kan bruges til at holde mine fund op imod. Så er det, jeg undrer mig, hvorfor i al verden de ikke dukker op, når jeg bruger de samme søgeord i de danske databaser?

Dagen er startet tidligt, jeg skal nå meget, min vejleder kommer hjem fra Melbourne på mandag, jeg skulle gerne være klar til næste vejledning derefter, så det er bare om at komme i gang. Og et eller andet sted så viser min forgæves søgning efter noget lignende vel, at jeg har fundet et område, der ikke er beskrevet?

Dagen er ny og ubeskrevet, hvad vil du fylde  i din? Uanset indhold vil jeg ønske dig God fredag.

P1060077

torsdag, maj 30, 2013

SOMMER I MIN STUE

Vinduet står på vid gab, fugle synger udenfor og en mild vind køler mit trætte hoved.

P1060075

Landmanden tager sig en lille powernap, hans rolige vejrtrækning virker beroligende på mig, mens jeg gennemlytter min transskription af interviewet. Nu er det klar til analyse.

P1060079

På mit bord står en lille buket fra et af de bede, som jeg sjældent ser, fordi medarbejderne holder lige foran. Nu fylder de små blomster rummet med duft og glæde.

P1060089

Der er købt ind til koldskål med jordbær og mysli, jeg tror, jeg vil rykke ud på terrassen og nyde den. Uagtet at havemøblerne ikke er blevet vasket, hynderne ikke er kommet ned fra loftet, jeg har ikke fået købt parasol, og terrassen mangler at blive fejet. Pyt med det, jeg tror, min koldskål smager godt alligevel.

P1060082

og så er jeg lige kommet i tanker om, at jeg har glemt at klippe mine roser ned, mon ikke det stadig kan nås?

TIDLIGT OPPE

Landmanden skulle tidligt i marken i dag, så jeg var solidarisk og stod op sammen med ham kvart i fem. Mens han tog traktoren, tog jeg løbesko på.

20130530_050504

Solen var allerede oppe, månen var endnu ikke gået i seng, ænder og musvåge fløj af sted, fuglene havde gang i morgensangen og ræven smuttede over vejen, mens jeg løb. Nu er det tid til oprydning i huset, før rengøringsholdet ankommer, og klargøring af mig selv, jeg skal bruge hele formiddagen i Aalborg med møde på sygehuset og tandlægebesøg. Ha en god dag.

20130530_050519

onsdag, maj 29, 2013

GID JEG VAR


  • dygtig til computer og alt det der og ikke bare en wannabe-blogger, så ville jeg vide, hvorfor at Nadias blog ikke bliver opdateret i min læseliste i blogger. Jeg går jo glip af herlige grin og ind imellem også erkendelse af, at Nadia altså er på alder med mine børn, så vi har ikke altid samme forståelsesramme ;-)
  • dygtig til computer og alt det der, så jeg kunne huske, hvor i alverden den knap, som jeg har fundet før, befinder sig på min Macbook Air, så fruens syn kunne få lidt hjælp fra skærmens lys.
  • dygtig til computer og alt det der, så jeg kan finde ud af at blive wordpresskunde. Jeg er nemlig kommet til at tilmelde mig til denne blog, og der skal man både være WP og kunne bruge APPs. Det havde jeg ikke læst, før end jeg tilmeldte mig ;-) (man skal jo lave noget som overspring)
  • dygtig til computer og alt det der, så jeg kunne huske hvordan det var, at jeg lavede diagrammer og satte dem i en ramme, så de kun fyldte 1 tegn. Godt jeg skal ind på afdelingen i morgen, så må jeg have computeren og de halvfærdige figurer med, jeg har nemlig en kollega, som er god til det. 
Men jeg er vild med min computer, for den giver mig mulighed for at surfe i blogland, mulighed for at dele nogle af mine tanker med jer og mulighed for massive overspringshandlinger. Så må det andet komme hen ad vejen

OPMÆRKSOMHEDSSVIGT

Har jeg virkelig været så optaget af alt muligt andet, at jeg slet ikke opdagede det? Eller har naturen haft så megen hast, at den sprang et trin over? Normalt står buskene langs indkørslen med et svagt rosa skær først, det er alle knopperne på de smukke blomster, der farver buskene. Men i går aftes, da jeg gik en tur, var buskene fuldstændig hvide!

P1060063

Jeg har ikke opdaget det rosa skær, jeg synes lige, buskene var gået fra bare grene til smukke grønne blade, men aftensolen fuldendte de hvide blomsters skær, og der var travlhed i blomsterne.

P1060066

Det var også undgået min opmærksomhed, at der var regn på vejr, det dryppede svagt, da jeg gik ud på vejen, skyer og sol kappedes om magten, og det gav et ganske særligt magisk skær, som slet ikke blev fanget i billedet. Men jeg er optimist, så jeg tog mine 5 km i skarpt trav, mens tankerne myldrede rundt i hovedet.

P1060068

Jeg blev ikke færdig i går, til sidst i interviewet er jeg vist blevet træt, for jeg styrer ikke snakken, så snakken kommer vidt omkring, og de sidste minutter på båndet er ikke skrevet ud, jeg kunne ikke holde opmærksomheden fanget mere. Stakkels lille opmærksomhed, som var fanget ;-) Og sjovt som jeg skriver bånd, når det er digitalt optaget. Men jeg opdagede den meget mørke sky, da jeg næsten var hjemme og ganske rigtig, jeg blev våd, dog ikke så meget, det var kun finregn.

P1060069

Nu sidder jeg her efter 8 timers søvn, jeg er fuld af respekt for sekretærer og andet godtfolk, som sidder dagen lang ved computer. Jeg har smerter i højre arm, i albueled og især i højre skulder, og da min afslapning fra opgaven er … bloglæsning, blogskrivning, og spil på iPad, ja så er det lige nøjagtig de samme muskler og led, der bliver belastet. Ikke mere pylren, de sidste ord i interviewet skal skrives, der er meget på programmet i dag. Og udenfor skinner solen, alle rododendronbuskene står klar til udspring, landmanden kører i marken, fuglene synger, havedøren står åben, teen er brygget, det kan kun blive en god dag. Må du også få en god dag.

tirsdag, maj 28, 2013

FYLDORD OG MANGLENDE ORD

Jeg vidste det godt, men i disse dage, hvor jeg lytter til fem menneskers snak og skal skrive det ned  med pauser, øh og æh og …så går det op for mig, hvor ofte vi gentager ord, og hvor ofte vi kun siger noget af en sætning og lader resten være underforstået. Jeg kan ikke bedømme mig selv som interviewer, men jeg kan høre, at jeg nogle gange husker at spørge ind til det indforståede eller ord, der ikke lige ligger til højrebenet, andre gange glemmer jeg det. For hvad vil det sige lige til højrebenet, hvad forstår jeg ved sådan et udtryk, hvad forstår du? Det er jo ikke sikkert, vi forstår det samme. Og i en undersøgelse, hvor jeg søger patientens oplevelse, da kan det ikke nytte noget, at det bliver min forståelse, der farver billedet. Der var det igen, hvad mener jeg med farve billedet? Vi bruger hele tiden ord i overført betydning. Jeg er træt af at lytte, ikke træt af som i det irriterer mig eller keder mig, men træt som i fysisk træt. Det er hårdt. Landmanden siger, hvorfor skriver du ikke bare det, de siger? Jamen altså, prøv at lytte til en samtale. Prøv at lægge mærke til, hvor ofte vi gentager ord, hvor ofte vi ikke gør sætninger færdige, hvor ofte vi tale ind over hinandens tale. Så jeg lytter, jeg skriver, jeg spoler lidt tilbage og lytter igen, jeg retter og sådan har det nu foregået i 2 dage og jeg mangler stadig noget, men jeg VIL være færdig i dag. Så selv om jeg trænger til frisk luft, så er jeg der, hvor jeg snart kan se en ende på det (hvilken ende eller hvis ende). Tænk en gang på de mennesker, der er blevet ramt på deres evne til at forstå det, der er sagt i overført betydning. De må godt nok have det svært. Jeg har en sød historie om en patient, som talepædagogen havde testet og til konference forklarede os andre, at vi skulle være konkret i tale, for patienten forstod alt konkret, så ikke noget med ord med overført betydning. En af sygeplejerskerne nikkede vældigt og kunne så fortælle, at hun havde sagt til patienten, hop lige op i sengen. Hun skulle undersøge patienten neurologisk. Patienten hoppede med samlede ben op i sengen, godt vedkommende ikke røg over på den anden side eller at sengen havde været kørt højere op.

Min studiekammerat sendte en sms, om jeg syntes, jeg havde fået fat i noget, underforstået noget jeg kunne bruge i min opgave. Svaret var og er, jeg ved det ikke, jeg har det, som om jeg kører i rutsjebane. Det ene minut tænker jeg, det her det var godt, det kan jeg bruge, det næste øjeblik tænker jeg, åh nej jeg har stillet de helt forkerte spørgsmål, jeg får ikke noget, som kan hjælpe mig med at besvare min problemformulering. Nå men jeg kører videre i rutsjebanen, håber din dag er mere lige ud ad landevejen.

P1060042

AT BLIVE SET SOM DEN MAN ER

Forleden dag sad jeg hos min far, vi havde haft en dejlig formiddag sammen, nu sov han, musik spillede stille i baggrunden og jeg strikkede. Tankerne kom igen om værdighed. Mange mennesker har travlt med at tale om værdighed, de vil ikke ende som grøntsager eller som små børn, det er ikke værdigt osv. Igen tænker jeg, at det for mig handler om hvilke briller man sætter på næsen. Vi vil vel  alle gerne ses som den vi er, ikke den vi var eller den vi kunne blive, hvis blot vi ændrede os, men den vi er. Måske har du prøvet at skulle ses med venner/klassekammeraterne fra dengang, og måske har du haft følelsen af, at du med et snuptag blev sat i en rolle, som passede en gang, men ikke nu. Du er blevet en anden, du har oplevet ting, som gør, at nogle værdier har ændret sig, du ser på livet på en anden måde, men du føler sig holdt fast i der-var-engang.

Når jeg ser på min far, som den han er nu, så ser jeg et menneske, som stadig formår at gøre andre mennesker glade. Han får mig til at smile, han får mig til at synge. Jeg ser en mand, som er glad og tilpas. Jeg ser også en mand, som kan blive forvirret, hvis dem omkring ham glemmer, at han ikke kan rumme for mange stimuli mere, men husker vi alle at se ham som den han er nu, så har han det godt. Det er os, der kan holde fast i der-var-engang og synes, det er forfærdeligt, at han ikke er den kloge leder, han var en gang, men han holder fast i sin værdighed, der hvor han er lige nu. Der kommer kun os og så en af mine forældres gode veninder, man kan gisne om, hvorfor det er sådan. Måske handler det mere om menneskers egen angst, for hvordan skal man begå sig, når verdenen forandres, når det der var engang ikke mere er der?

20130527_203733

20130527_203750

20130527_203802

Jeg har et savn, jeg savner min mor, og jeg savner min far, som han var, men han giver mig stadig så meget tilbage, når blot jeg husker at se ham som den han er, lige nu og her.

Må du blive set i dag, god tirsdag.

20130527_203645

mandag, maj 27, 2013

NÅR NU MAN

- ikke kan fysisk fejre sønnen, så er det dejligt, at storesøster bager og inviterer ham til fødselsdagskagebord. Og at venner, som bor hos ham, sørgede for fejring fra morgenstunden af med lækkert morgenbord.

- ikke kan kramme ham før eksamen, så er det dejligt, at storeøster giver ham et stort kram fra os i eftermiddag, og at han fik en dejlig gave til eksamen. Gruppen havde afleveret en middelmådig opgave, der var ingen rød tråd, og de vidste det godt, så de havde arbejdet med at få rettet op på det til det mundtlige oplæg. Det betød, at eksaminator kunne pakke alle sine uddybende og kritiske spørgsmål sammen og give dem alle 10! Godt gået.

- ikke kan holde ud at sidde  lang tid ad gangen ved computeren og lytte til interview og skrive det ned, så er det godt at have en terassetrappe, man kan sidde på, mens man drikker te, strikker lidt og nyder rododendronbuskenes blomsterflor.

P1060061

- ikke kan finde ud af at få lagt sin lydfil fra mobilen ind på computeren, så kan man jo prøve at spørge jer, om I har et godt råd?

P1060062

Og nu har jeg vist lavet overspring nok, god eftermiddag til jer, jeg har sat et mål for færdiggørelse af transskriptionen, og det har jeg tænkt mig at holde fast i. Man skulle have haft en Conny :-)

HVOR BLEV TIDEN DOG AF?

Forleden dag, da jeg hyggede mig med at scanne få billeder ind på computeren, havde det en årsag. Jeg har den skønneste søn, men han ønsker sig ingenting til fødselsdag og jul, ABSOLUT ingenting. Han siger, at han har alt og at vi har sørget for alt det, som han har brug for. Vi kunne godt købe et eller andet til hans lejlighed eller til ham selv, men det er svært, når den unge mand nu ikke føler trang til noget som helst.

Søren010

Så et fødselsdagskort med et gavekort vedhæftet og med billeder af sønnen blev kreeret, og så håber vi, at posten sørger for levering i dag. Som toårig kundgjorde den unge mand stærkt utilfreds, at når søster skulle have fin kjole til juleaften, så skulle han ikke iklædes ny trøje og bukser, så halvhippien (ala hans mor) måtte købe hvid skjorte og butterfly til den unge mand.

Søren011

Og det er skønt, når storesøster er med på at lege, om det er med vand eller tosserier, når ens mor dikterer fotografering til det dengang traditionelle julekort.

Søren014

Leg og spil har altid været en del af min skønne søns hverdag. Han var i mange år en elsket leder for børn og unge i en klub. Og om føje år kan han blive en ad de lærere, som børn vil nyde at have i skolen, om det bliver folkeskolen eller efterskolen. Det sidste er nok der, alle vi andre kan se ham udnytte sine skønne egenskaber allerbedst, men hvem ved, måske bliver det noget helt andet, Unset hvad, så rummer vores søn (for nok skriver jeg jo altid min søn, men han er jo elsket og værdsat af to forældre) så mange egenskaber, så verden står åben for ham.

Søren015

 

 

 

 

 

Søren012

 

 

 

 

 

 

 

I dag er eksamensdag for ham, men vi har fået lov til at stå for morgenvækningen, så om lidt tager vi telefonen og ringer op, og mens moderen undrer sig over, hvor de 26 år dog er blevet af, så vil vi synge fødselsdagsangen højt og inderligt. Tillykke min kære søn.

 

Søren008

søndag, maj 26, 2013

FORBLÆST, TRÆT OG GLAD

Har du tid til det, spurgte landmanden. Jeg tog mig tid, jeg kunne mærke, at nu skulle der en weekend til med fravær fra opgaven. Så gårsdagen bød på hygge med min far, 60 års fødselsdag, som først sluttede efter Kessler havde fået bank, og så var der 1½ times kørsel hjem. Det betød, at sengetid og ståoptid blev i samme døgn og med 4½ times mellemrum. Søndagen er gået med motorcykeltur hele dagen.

P1060003

Vi startede i Nordjylland, kørte langs vandet mod Gjøl, tog videre over Aggersundbroen og af små veje langs kysten ned mod Hvalpsund.

P1060008

Færgen fragtede os over til Salling, mit barndoms ferieland, her kørte vi på utallige små veje, så jeg blev helt rundtosset.

P1060032

Jeg kiggede over på Tina og Irenes barndomsø, Fur, jeg kørte gennem Mariannes by, jeg kørte forbi mine forældres sommerhus, nu min søster og svogers (nåede ikke at tage billede).

P1060043

Jeg så Spøttrup Borg i det fjerne, jeg kørte videre langs kysten ned syd for Vinderup og sluttede ved Borbjerg Mølle, hvor der var det store kaffekagebord.

P1060048

Så troede vi lige, vi kunne overraske min søster og svoger på vejen hjem, men de var taget i byen, så vi satte næsen nord på igen, passerede endnu en gang Aggersundbroen og er nu hjemme igen, træt, forblæst og glade.

P1060057

Og som du kan se, er frisuren ikke lige det, jeg går op i på motorcykeltur, og jeg gad nok vide, hvem der har taget mit kamera, uden at jeg vidste det? Landmanden kan jeg ikke give skylden, han var nemlig gået fra bordet på det tidspunkt.

P1060058

Og som I kan se, har vejret den ganske lange dag været superskøn med sol og blæst, perfekt til en motorcykeltur, ikke for varmt og ikke for koldt, lige tilpas. Tilpas er jeg også nu – og noget så forspist, sådan et kagebord kan da slå maven helt ud af kurs, men det smagte godt, og så hjælper det heller ikke just på maven, at vi købte ind til hotdogs på vejen hjem ;-)