fredag, februar 27, 2015

Det som andre ikke altid forstår

Hvis jeg snakker om det at få indført nye retningslinjer eller instrukser og besværligheden med at få budskabet spredt, spørger nogen undrende, jamen hvorfor tager du ikke det op på et personalemøde?

Vi er 45 mennesker ansat på min afdeling, mange arbejder som jeg 30 timer eller 28 timer eller 32 timer om ugen. Derudover har vi åbent hele døgnet rundt hele året rundt, hvilket betyder, at der altid er nogen på arbejde, nogen sover og nogen har fridage, når vi andre arbejder. Så det er et puslespil at få undervisning og information ud til alle. Alle har en mailboks, som de også læser, men nogen gange når der er travlt, er det det sidste i prioriteringsrækken. Der er emner, som ikke kan instrueres i en mail. Således er det med vores nye screening for synkeproblemer. Vi mangler kun én undervisningssession, den skulle have været i dag. Jeg vidste godt, da jeg planlagde den, at fredag er den absolutte dårligste dag, men det var den eneste dag, hvor alle de, der manglede undervisning, var på arbejde. Det var de så ikke alligevel, da jeg ringede ind i morges for at minde dem om undervisningen. Sygdom plus mange nye patienter gjorde, at jeg måtte tage en hurtig beslutning. Jeg tog kontakt til de to ergoterapeuter, som sammen med mig stod for undervisningen, og vi besluttede at aflyse det. Nu har jeg så et problem, når jeg kommer på arbejde i eftermiddag, for sandsynligheden for at finde en dag, hvor lige nøjagtig de ni mennesker er på arbejde, er som at finde en nål i en høstak. Den tid, den sorg.

Nu har jeg lige pludselig god tid, når jeg ikke skal møde to timer før aftenvagtens start. Der er lavet aftensmad (oksetværreb i stegeso) til landmanden, og om jeg har været lidt fraværende, skal være usagt, men der er godt med peber og chilisovs i! Jeg laver en omgang kartoffelmos dertil, mon ikke så det hele passer sammen i smag, det håber jeg. Landmanden har travlt i disse dage, en af butikskæderne kører tilbud på kartofler i denne uge og næste uge, så der skal sorteres mange kartofler hver dag, også i weekenden. Jeg kan godt huske, hvor smadret man er, når man sidder og sorterer kartofler hver dag i otte timer, kroppen begynder til sidst at brokke sig. Så i denne uge har jeg faktisk lavet aftensmad næsten hver dag, men da jeg stadig laver rigeligt mad, så er der også noget til weekenden, hvor jeg er på arbejde.

God fredag til dig.

P1010795

12 kommentarer:

  1. Jeg arbejdede størsteparten at tiden på fuld tid, den gang mødte jeg alle kollegerne... Men da jeg fik flex job, spøgte vi med "næh, arbejder du her endnu?" fordi der var så længe i mellem vi så hinanden. Så jeg forstår udmærket dine kvaler med at få samling på tropperne. Der er jo en tredimensionel arbejdsplan, hvor sol, måne og stjerner lige skal stå i rette position...
    Godt du er på forkant i køkkenet... det giver da ro på en af dine arbejdspladser!

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, det er i den grad en tredimensional arbejdsplan :-)

      Slet
  2. Mødeplanlægning er en af mine absolutte hadeopgaver, det er nærmest umuligt at få alle til at mødes på samme tid. Jeg kender det kun alt for godt fra kirken - alle de gamle/ældre har simpelthen så travlt med alt muligt (og det er jo kun godt at de ikke sidder hjemme og venter på en besøgsven), at det ikke kan lade sig gøre ikke engang selv om jeg bruger Doodle, der er et genialt lille værktøj.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, det er ikke sådan med alle dem, der er gået på efterløn, de er ikke til at styre :-)

      Slet
  3. Det kan hurtigt bliver til noget af et puslespil, kan jeg forstå!
    Det dur vel heller ikke, at de sidste kommer til at halte flere måneder efter de første ... pøjpøj med at få 'halen' med :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, næh de skal gerne have det rimeligt hurtigt, men nu får vi at se, ellers må jeg undervise dem alene :-)

      Slet
  4. Det må være noget af et puslespil. Og i øvrigt må det også være svært at have en "afdelingskultur", - sådan noget med "VI" er sådan, - når man hele tiden er forskellige steder sammen med forskellige mennesker. Det er en helt særlig måde at arbejde på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, og der kan meget nemt opstår nye varianter af det besluttede, så jeg er glad for studerende og elevers tilbagemeldinger, for så opdager jeg, når noget pludselig har ændret sig fra det, vi besluttede :-)

      Slet
  5. Det er vist stort set umuligt at I alle kan samles, jeg håber det lykkes at få de sidste gennem undervisningen.
    God lørdag hos jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, det er umuligt at mødes alle, så skulle nogen da donere en stor pose penge, så vi kunne hyre vikarer og så alligevel ikke, for de har ikke vores erfaringer og kompetencer :-)

      Slet
  6. Det eneste alternativ til at alle mødes samtidig er at alle mødes indenfor kort tid - i hold. Men det kan jo osse være ganske svært og reelt umuligt hvis man virkelig vil have alle med. Men det er ikke noget der bør gøres over måneder, da informationen der skal deles vil blive forvansket, ændret og formodentlig blive gjort uaktuel undervejs. Og så kan man begynde forfra. Den endeløse møderække.

    Har I overvejet at sætte et videosystem op og lade "halen" være med via skype eller sådan noget?

    SvarSlet
    Svar
    1. Overleveren, vi har hvert år et kursus,bestående af tre enslydende dage, hvor alle i løbet af en måned får undervisning. Men der er jo grænser for hvor meget man proppe i sådan en dag :-) Skype er nok ikke en mulighed, for det ville jo betyde at folk skulle gøre det på fridage, og mange af mine kolleger er udfordret i forhold til at få familieliv og arbejdsliv til at gå op, når man har skæve vagter, så de passer på deres fridage.

      Slet