torsdag, februar 05, 2015

Ren afslapning

Dagens selvpålagte arbejde på sygehuset er over. Der skrives få mails i sofakrogen, men fraværsindstillingen er sat til: er først tilbage onsdag d. 11/2! Det er da til at mærke. Lige nu er jeg arbejdsmæssigt og privat grundlæggende glad, og jeg skønner på det. Jeg har ondt i min venstre albue, og det irriterer mig, at jeg ikke kan regne ud hvorfor, men jeg skal til fysioterapeut i eftermiddag med den anden arm, så kan jeg vel få noget viden der. Hvem sagde noget om skavankernes årti? Det kan dog ikke forstyrre min indre glæde. Når jeg læser, lægger jeg ikke mærke til smerten, og jeg hygger mig. Den uundværlige tekop er med mig, og dens indhold skulle gerne forhindre mig i at gå amok med søde sager.  Det forhindrer mig dog ikke i at drømme om fastelavnsboller med creme og glasur. Det er sjovt som ens belønningscenter troligt kan argumentere for, at det er synd for mig med ondt i armen og det er skønt at jeg føler mig så glad, og derfor må det være på sin plads med … en skive æble drysset med lidt lakrids, en enkelt tørret figen skåret i mundrette stykker og rundt omkring på tallerkenen mandler og tranebær! Mit belønningscenter køber ikke helt ideen. Vi får se, om fornuften eller hypothalamus sejrer. Hvad belønner du dig selv med madmæssigt, hvis du har ondt eller er glad? Eller tænker du slet ikke sådan?

P1010695

26 kommentarer:

  1. Svar
    1. Charlotte, her er det te, men det er ikke altid det hjælper :-)

      Slet
  2. Dejligt at være grund-glad.. og nej jeg tænker ikke i madmæssig belønning, tror egentlig ikke jeg tænker så meget i belønning til mig selv. Nogle gange kan jeg tage mig selv i at småspise usundt bare fordi det er en mulighed, men det føles ikke som en belønning mere som en vane der kan brydes hvis jeg opdager det.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, min vane er trøstespisning og glædesspisning, men jeg er bevidst om det nu. så jeg kan godt stoppe trangen. Men det med at spise bare fordi det er der, kender jeg ganske udemærket :-)

      Slet
  3. Som Inge tror jeg osse det handler om vaner for mig... men der er visse situationer hvor jeg synes det hele er rigtig synd for mig.. og så fodrer kæresten mig med en skål med vandmelon-stykker. Aner ikke hvorfor det lige er blevet det... men sådan er det. Fastelavnsboller gider jeg slet ikke.. man sætter kagegaflen i dem og pludselig ligner de slet ikke noget mere.. de nærmest eksploderer ud over porcelænet i en tågebanke af tæt flødeskum, knust, flaget kage hvoraf halvdelen ender ved siden af... nix - det er for besværligt som hygge-trøste-belønning :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Overleveren, melonstykker er da en herlig trøstespise (og sund). Skøn beskrivelse af fastelavnsbollespisning, jeg tænkte nu også mest på de gammeldags, dem der er lukket og med cremefyld :-)

      Slet
  4. Det er jo ikke fordi der ikke køres usunde ting indenbords (for det gør der i høj grad), men det er ikke nogen belønningsting. Mere bare sådan en småsulten-på-de-forkerte-tidspunkter-ting. Hvis jeg har mulighed for det (og der ikke ligger noget slik-lækkert foran næsen på mig) spiser jeg ristet rugbrød i stedet. Nyd dine fridage :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, jeg tænker faktisk hele tiden i madmuligheder herhjemme, hvis ikke jeg beskæftiger mig med noget, der kan optage hjernen :-) Ristet rugbrød har datteren introduceret mig til, uhm med brie på bliver det en ren lækkerbidsken.
      og tak jeg nyder allerede :-)

      Slet
  5. Jeg har vist ikke engang et belønningscenter ... Jeg har heller ingen sød tand eller trang til at spise. I går lavede jeg varm mad til mig selv, og det er flere måneder siden, jeg sidst har gjort det, for jeg magter det ikke rigtigt. Det kan være, det kommer igen senere - altså det med at magte det.

    God ferie helt til den 11. - rigtig skønt for dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne gid jeg ikke havde en sød tand, og godt gået, at du fik lavet varm mad. Tak, det er nu kun fridage, ferien kommer senere i marts :-)

      Slet
  6. Belønning - næh... Trøst? Ja, måske. Friskbrygget kaffe er dejligt, også hvis man er træt i utide. Lige nu får jeg et krus karrysuppe, men det er en ret forsinket frokost :) Jeg kunne godt ønske mig, at jeg havde nogle feriedage i næste uge (sammen med mange andre), udsigt til 5 af slagsen gør mig lidt misundelig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Anonym, karrysuppe lyder lækkert, kaffe derimod er noget jeg absolut ikke bryder mig om, men så er det godt at andre gør det. Heroppe er det jo uge 8, der er ferieugen og jeg holder kun fri (er på 30 timer pr uge) det gør dog ikke sagen mindre skøn ;-)

      Slet
  7. Heldigvis er jeg ikke forstyrret af fastelavnsboller og andre tilsvarende ulækkerier. Jeg spiser dem såmænd gerne, hvis de er til rådighed, men det sker så at sige aldrig. Belønningscenteret tænker måske i en småkage - eller (som lige før) i en mandarin. Bortset herfra arbejdes der på at indrette kalorieindtaget på en smule færre og det går egentlig meget godt.
    Måtte du få styr på ubehaget i albuen og i øvrigt nyde fridagene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jørgen, jeg arbejder også på at gøre kalorieindtaget lavere, og det går fint, når jeg er på arbejde, men herhjemme? Slik rangerer højere end fastelavnsboller, småkager og mandarin, men alt kan bruges :-)
      Og tak, albuen skal nok komme sig og nydelsen er allerede i fuld gang :-)

      Slet
  8. Fastelavnsbollerne er ikke på fristeliste her... stik mig en havregrynskage mmmmhhhh!
    Jeg er såmænd (desværre) meget nem at lokke i kagedåsen... Har ikke brug for en anledning!
    Ønsker dig nogle gode fridage med livsnydelse og bedring af albuen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, for mig er februar uløseligt forbundet med fastelavnsboller, helst de hjemmebagte, så måske skulle jeg bage nogle? Tak, jeg kan mærke roen sænker sig og så skal albuen nok komme sig :-)

      Slet
  9. Belønninger har jeg vist aldrig tænkt på noget som ... det er mere, hvis jeg bare sidder i sofaen om aftenen, den søde tand begynder at gøre sig gældende, og så må jeg gøre alt for at undertrykke den.
    Dagspauser er lig med kaffepauser. Hvis jeg gransker lidt i mig selv, så har jeg måske alligevel en snert af beløningspisken, for jeg er vældig god til at finde på undskyldninger for et godt glas rødvin om aftenen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, undskyld det sene svar, jeg havde overset jeg ikke havde svaret på kommentarerne her :-)
      Jeg har egentlig længe vidst, at jeg er udpræget trøstespiser, og bare det at være bevidst om det gør, at jeg ikke falder i så meget mere . Jeg får også en udpræget sød tand om aftenen :-)

      Slet
  10. Jeg tænker ikke på madmæssig belønning. Mellem måltiderne er det fast frugt elker en håndfuld mandler, det er lige så fast som min morgen- og aftensmad.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pia, undskyld det sene svar, jeg havde overset jeg ikke havde svaret på kommentarerne her :-)
      Jeg ville ønske jeg havde det som dig, men mandler er slet ikke nok, jeg skal have seks måltider om dagen, og mine mellemmåltider har tendens til at blive større end hovedmåltiderne :-)

      Slet
  11. Dejligt for dig med mange fridage.
    Jeg ved ikke, om det er belønning? Det er kun om aftenen, jeg får lyst til kage og chokolade. Hvorfor mon kun om aftenen? Men ristet rugbrød, mørk chokolade og mandler er en lækker kombination, synes jeg. Fastelavnsboller ser så lækre ud, som de står der i al deres overdådighed af flødeskum og creme, men jeg bliver altid så skuffet over smagen og mundfornemmelsen. Som om det er alt for meget. Indtil nu har jeg ingen købt i år. Måske gør jeg det slet ikke ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, undskyld det sene svar, jeg havde overset jeg ikke havde svaret på kommentarerne her :-)
      Aften er også slemt for mig, og det er mest de gammeldags fastelavnsboller, som især trækker. Normalt bager jeg selv, måske skulle jeg bage nogle, snart :-)

      Slet
  12. Hjemmebagt fastelavnsbolle, - det fik jeg i går på arbejdet, og jeg havde ellers lovet mig selv at lade være med de ekstra kalorier i pauserne i år, for der er jo hele tiden fristelser. Jeg husker ikke lige, hvad der skulle belønnes, - sikkert noget med travlhed og kollegers sygdom el.l.

    Jeg så Peter Lund Madsen fortælle om hjernen og trang til sukker og fedt forleden, og det er HELT indbygget. Så kunsten er at VÆLGE a lade være. Den kunst øver jeg på. Nu på 56. år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, undskyld det sene svar, jeg havde overset jeg ikke havde svaret på kommentarerne her :-)
      Jeg fik også en hjemmebagt fastelavnsbolle på arbejde forleden dag, og jeg valgte at nyde den bid for bid og tilgive mig selv for at afvige fra planen :-)
      Vores hjerne rummer nemlig både belønningscenteret og driften samt fornuften :-)

      Slet
  13. "skavankernes årti" - årh, hvor jeg kan nikke genkendende til det. Jeg synes, det er helt pinligt, hver gang jeg ømmer mig et nyt sted.
    Lækkerier: ALT - ALTID. Men jeg KAN godt lade være, en gang imellem. Jeg elsker engelsk vingummi. Og de fleste kager. Og nærmest alt med sukker i. Jeg kan også godt lide frugt - det giver bare ikke samme oplevelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, men vi giver ikke op, vel? Vi sætter ind på kroppens bankkonto for et aktivt liv, også når vi bliver ældgammel :-) Og tro mig det nytter. Jeg kan se det på vores patienter, man har langt flere ressourcer hvis man har holdt sig aktiv med sin krop.
      Dejligt at jeg møder en, der har det som mig, jeg kan også godt lade være, men hold da op, hvor skal jeg godt nok aktivt ind og diskutere med mig selv, og det glemmer jeg på en hektisk dag :-)

      Slet