Danmark har i forhold til landene omkring os en lav forekomst af bakterier, som er modstandsdygtige overfor de gængse antibiotika. For at vi skal blive ved med det, er der bestemte regler, der skal følges, når en patient skal overflyttes fra et udenlandsk sygehus til et dansk sygehus. Patienten bliver isoleret, der podes forskellige steder fra, og først når negativ svar foreligger, kan patienten lukkes ud af isolationen. Det varer minimum tre dage før det kan ske.
Indtil da er det besværligt for patient og personale. I dag har jeg passet en patient, som er i isolation, og da vedkommende skal have hjælp til det meste, så har jeg måttet iføre mig handsker og kitler gentagne gange, og hver gang har jeg glemt noget, og så er det af med hele molevitten, spritte hænder, ud og hente de glemte ting og på med hele molevitten igen. Ydermere er vore stuer ikke beregnet til isolation, og det er ikke så tit, at vi har disse patienter, så jeg bruger megen energi på at huske, hvordan reglerne er.
Jeg har fået mange nye kolleger, men de er virkelig dygtige, disse unge sygeplejersker/assistenter, og det er en sand fornøjelse at arbejde sammen med dem.
I morgen skal jeg sammen med vor socialrådgiver stå for tværfaglig introduktion til apopleksigruppen, det glæder jeg mig til. Jeg kan mærke, at jeg trænger til at undervise igen, det er lang tid siden sidst.
Undskyld, men den faldt mig ind:
SvarSletPatienten i isolation: "Hvorfor serverer I evig og altid pizza for mig??"
Sygeplejersken: "Det er det eneste, vi kan skubbe ind under døren!"
I øvrigt er dit indlæg godt og spændende - og husk så lige: "Glemsomhed er et sikkert tegn på en høj intelligens!"
PS Kig gerne indenfor på min blog.
ha ha rimkoger og velkommen her. Åh som jeg er intelligent ;-)
SvarSletjeg var selv isoleret på en sygehusstue helt tilbage i 1969. Jeg havde fået smitsom leverbetændelse, nok fra noget badevand, mente man dengang. Jens Peter (min skolekammerats lillebror) havde også fået gulsot. Vi fik, efter at det havde været oppe på overlægeplan, lov til at ligge på samme stue, selv om vi jo var en dreng på 9år og en pige på 10.Det var ikke sjovt at være isoleret, men det gav os jo lidt sekundære gevinster sådan at være isoleret og så på en voksenafdeling, vi blev straks afdelingens kæledægger.. Det værste var at jeg havde fødselsdag mens jeg var der, det var ikke sjovt..Nå det var lige lidt barndomsminder der blandede sig der. håber det er ok.
SvarSletdet er det ihvertfald Anne, det er jo det der er sjovt ved at blogge. Og dem der kun læser indlægget og hopper over kommentarerne, de går glip af alt det sjove og spændende. Det må ha været hårdt, godt I var to sammen.
SvarSletOg velkommen her hos mig :-)
Den var rigtig sjov, den med pizza´en, vel særligt for en udenforstående.
SvarSletOg ja, hvor er det rigtigt, at kommentarerne til tider er lige så sjove som selve indlæggende, det må man ikke snyde sig selv for.
Og sluttelig endnu et tak for en lærerig tur ud i sygeplejens verden, Lene.
Nina, jeg er vild med kommentarerne, de kan også lære mig noget f.eks. når jeg skriver om sygepleje, for så får jeg tit koblet flere historier på.
SvarSletDet var spændende at læse om denne del af dit job. For mig, der ikke arbejder i den verden, giver det mig hver gang ny viden.
SvarSletSuper-dejlige kommentarer du får her Lene. Og jeg glædes over at læse din begejstring for dit arbejde. Der er nemlig masser af mennesker der slæber sig afsted hver dag til et arbejde de simpelthen ikke gider!!
SvarSletDet vækker minder - Lene - fra dengang, hvor jeg arbejde på epidemisk på RH. Tak for det.
SvarSletOg så skal du ha et kæmpe skulderklap for at rose de unge sygeplejersker, det er der mange af de "gamle" i faget, som har svært ved. Flot.
Det er jeg glad for at høre, madame :-) jeg synes også det er spændende at høre om andres arbejde
SvarSletJeg er så glad for kommentarerne fru koch, og jeg er også glad for at være vild med mit arbejde.
Velbekomme sister bonde, og som min mand siger, hvert nyt ansigt på en arbejdsplads gør at vi gamle lærer noget nyt.