onsdag, august 15, 2007

EN UGE

På blot en uge har lyset og mørket flyttet sig. I går aftes var det mørkt, da mejetærskeren stoppede med sit arbejde. I går gik bygerne heldigvis udenom os, så vi fik en høstdag. Gad vide hvornår den næste høstdag bliver?

Her til morgen er det bælgravende mørkt, da jeg stod op. Øjnene har svært ved at vågne, og kroppen ønsker en time mere under dynen. Sidste dagvagt var for en uge siden, da var lyset ved at bryde frem, og følelsen af at stå op om natten var ikke tilstede.

Sådan er det, efteråret banker på med en invitation til indendørs hygge, men først skal vi forhåbentlig have en dejlig sensommer med masser af sol.

8 kommentarer:

  1. Hvor du skriver det smukt - Lene - så er det lidt nemmere, at tage imod efteråret.

    SvarSlet
  2. Jeg har også lagt mærke til, at det er mørkt nu, når jeg står op. Det er lidt vemodigt, for jeg elsker lange dage og de lyse nætter.

    SvarSlet
  3. Jeg synes ikke det er vemodigt. Det nærmer sig en katastrofe, for jeg HADER de mørke morgener og jeg var nærmest grædefærdig da det stadig var halvmørkt 6.30 - øv altså, men lidt sol i stedet for gråvejr ville sikkert have hjulpet lidt, siger optimisten så ;-)

    Ha' en dejlig arbejdsdag, Lene :-)

    SvarSlet
  4. Jeg startede også med at tænde stearinlysene idag. Hos os er det første skoledag idag og nu begynder hverdagen for børnene. Vejret er sikkert sådan for at det ikke skal være for surt at komme igang igen. God dag til dig herfra

    SvarSlet
  5. Ja, vi havde også lyset tændt, da vi spiste morgenmad tidligt. Det er vemodigt, men ungerne glæder sig til indendørs hygge, varm cacao, boller, ild i brændeovnene, og vupti, lige pludselig er det jul! Puha!

    SvarSlet
  6. Hej Lene
    Lige en hilsen fra arb. (har lige et "hul" mellem pt.) Jeg møder heldigvis ikke så tidligt, så der er endnu lyst, når jeg tørner ud. Efteråret må godt lade vente på sig, vil gerne ha' en sensommer som sidste år.
    Mvh Jette

    SvarSlet
  7. I år er det nok litt ekstra tungt at høsten begynner å vise seg. Vi har hatt usedvanlig lite sol i år, og jeg kjenner at lagrene mine faktisk ikke er fylt opp. Det mangler litt på toppen. Men så får vi legge det til side og gå på med krum rygg. Og det er mye hyggei peis og stearinslys.

    SvarSlet
  8. Tak for jeres kommentarer, Hege har faktisk formuleret det jeg havde tænkt, nemlig at jeg synes det er for tidligt, jeg har heller ikke fået energidepoterne fyldt op, men jeg kan jo ikke få den her sommer byttet ;-) Nu kan jeg så forhåbentlig nyde en god sensommer og så forsøge at finde det positive ved de mørke måneder, jeg plejer jo godt at kunne lide dem.

    SvarSlet