lørdag, august 25, 2007

MORGENTUR

Der er ingen rød sol, som hænger lavt her til morgen, da jeg kører datteren på arbejde. Det småfistrer, og der er gråt og overskyet, men både radarbilleder og nedbørsprognose melder først om regn i aften, så vi håber.

Udenfor kører lastbilens motor, som sørger for at slangen får suget kornet op i lastbilen. Det er en god lyd, for vi har fået høstet tørt indtil nu, og vi mangler kun en dags høstarbejde, så lad venligst prognoserne holde.


Luften er frisk og klar, og mens jeg går rundt og fotograferer, føler jeg mig rig. Jeg har ikke en masse blomster, men jeg har masser af træer og buske omkring mig. Læhegnene er fyldt med forskellige træer og buske.



Sct.Hans urten burde vist have været delt, den står ikke strunk op som jeg har set hos andre. Sådan er det med meget hos mig, jeg får ikke altid gjort tingene, når tid er, men jeg gider ikke have dårlig samvittighed over det, i stedet nyder jeg min lille havetur.



Udsigten ned over fodermarken til vildtet skal man ikke kimse af, og luften gør godt for hovedpinen, der lurer bag det højre øje.


Den lilla blomst, der står i vores grøftekanter kender jeg ikke navnet på, måske gør du?



Og der er stadig roser i knop rundt omkring, så når rengøringen er over i dag, skal der vist plukkes buketter.


Ha en god weekend.

11 kommentarer:

  1. Krydser fingre for at vejret holder.

    Her på Skanderborg egnen ser det nu ikke overbevisende ud

    SvarSlet
  2. Lene, du bor vidunderligt :-)

    Jeg krydser fingre for vejret, så det sidste kan komme i hus og rigtig god weekend til jer.

    SvarSlet
  3. tak for de krydsede fingre E. og Liselotte, det bliver ved at fistre, så nu håber vi at vejrudsigten passer og solen snart titter frem :-) Det ville være så dejligt at kunne holde søndag fri :-)
    Og Liselotte, jeg bor dejligt, det ser jeg jo sådan en morgen, når jeg går rundt :-)

    SvarSlet
  4. Berigende og livsbekræftende læsning. Held og lykke med den sidste høst, og god weekend.

    SvarSlet
  5. Det var godt at læse, at I har fået høstet tørt indtil nu. Lad os håbe, vejret holder. Også god weekend til dig her fra Nordsjælland.
    Du bor så smukt!

    SvarSlet
  6. Kan kun tilslutte mig og ønsker god weekend:)

    SvarSlet
  7. Tak Johanne, Madame og Sifka, nu er solen dukket frem, så de krydsede fingre og gode ønsker ser ud til at hjælpe :-)

    SvarSlet
  8. dejlige billeder, Lene:) den lilla blomst er en gederams. dens blade er som de blødeste kinder i verden.

    SvarSlet
  9. Tak regitze, jeg tror ikke det er en gederams,for dem har vi også herude, de sidder mere som på en "hale"

    SvarSlet
  10. Skønne billeder, det er befriende at se, at andre også bor sådan , hvad skal jeg kalde det, "naturligt". Og du formår virkelig at viderebringe skønheden i din have. Held og lykke med den sidste høst - det er spændende læsning.

    SvarSlet
  11. Naturlig er ordet Nina :-)
    og tak, høsten går godt, så vi regner med at blive færdig i aften.

    SvarSlet