Der er dage, hvor energien er til en masse, når man kommer hjem fra arbejde, men i dag har jeg været tappet for energi. Heldigvis gad både søn og mand hjælpe med at vælge billeder hos fotografen af studenten, og bagefter nåede jeg at købe te hos min yndlings teforhandler, mens sønnen fik købt nye skjorter.
Aftensmaden blev kun til fiskefileter og fiskefrikadeller fra fiskeforhandleren (hvor mange f’er var der?) Og så faldt sofaen over mig, så nu sidder jeg her ved midnatstid og er vågen, kan ikke sove, men er stadig træt i hele kroppen.
Dagens arbejde bød på mere psykisk pleje end fysisk pleje, og det trætter på en helt anden måde. Min far sagde altid, at fysisk træthed kunne man sove sig fra, mens psykisk træthed var sværere at få ud af kroppen. Han var skoleleder og gik tit i haven, når han kom hjem for at få den fysiske træthed med og få tænkt dagens problemer igennem.
Jeg har ikke orket nogen fysisk aktivitet i aften, men tænkt meget på livet, som så hurtig kan ændre sig. For 8 år siden troede jeg, at jeg skulle miste min mor, men takket være dygtige læger og sygeplejersker og en sej kvinde med livsviljen i behold har jeg i dag stadig begge mine forældre. Det er jeg så taknemlig for. Ting kan hurtigt ændre sig, og selvom hverdagens trummerum indeholder mange faste opgaver/rutiner, så prøver jeg at nyde hverdagen med alle de små lyspunkter, der er.
I dag var der en familie, der måtte erkende, at livet havde forandret sig for altid, at ingenting var som før, at den ene forælder ikke kommer tilbage.
Kære Lene, jeg har tyvstjålet Madames ord, fra "min dumme dag" forleden. Hun beskriver det så fint.
SvarSlet"vi har alle sammen dage, hvor vi ikke udretter ret meget, men bare tænker. Er det mon ikke sådan, at hvis alle dage var ens, så var der ikke så meget ved det"
Så det er tilladt - heldigvis.
Fiskefrikadeller fra fiskehandleren er da gode, ingen dårlig samvittighed her. Den går ikke ;o)
Det må være rigtig hårdt at have et arbejde som dit ... for der er jo familier hvis hverdag aldrig bliver den samme igen.De gange jeg har prøvet at stå på "den anden side af skranken" har jeg kun haft stor sympati for det professionelle personale og følt en varme og oprigtig bekymring for os de pårørende. Er sikker på at du vil være een af dem man som pårørende husker længe efter.
SvarSletDet må være hårdt, at man som sygeplejerske skal være der for meget syge og måske døende patienter og for pårørende med støtte. Jeg er sikker på, at Kokken har ret i, at du er en af dem, som de pårørende husker meget længe efter.
SvarSletDet er en rik og flott jobb du har, og jeg er sikker på at den gir deg også et rikere liv. Men omkostningene er der jo. Du blir sliten. Det er godt for oss andre å lese hva det gjør med deg når du må stå i disse tunge situasjonene. Det tar jeg meg med når jeg selv før eller siden møter noe som skal pleie meg eller mine.
SvarSletNå må du ha en fin og hvilende helg.
Takk for et fint innlegg.
Igen et nærværende og medmenneskeligt indlæg fra din hånd.
SvarSletJeg nærer stor beundring for din gerning. Hvis ikke du af og til blev overmandet af en overvældende træthedsfornemmelse - så ville du ikke være det menneske, du er.
Håber du har det bedre i dag, lørdag.
Sister bonde, jeg er fuldstændig enig i madames kloge ord,tak for dem.
SvarSletDen dårlige samvittighed var heller ikke tilstede i går, så beskrivelsen af aftensmaden var mest for at dokumentere at sådan spiser vi altså også ;-)
Fru koch, tak for dine pæne ord. Jeg ville så gerne prøve at skrive om hvad det gør ved mig, når jeg står i denne situation, for jeg kan jo kun være tilstede.
Også tak til dig Madame, og du har fuldstændig ret i at støtte er det jeg kan, ikke trøste, ikke fjerne sorgen. Hvordan skulle man kunne gøre det, når børn og ægtefælle mister deres elskede. Især når det er yngre, her tænker jeg under 70 -80.
Hege, det må aldrig blive sådan at du eller jeg som pårørende skal bekymre os om sygeplejersken, det skal hun bruge kollegerne til. Trætheden var der i går, men også en tilfredsstillelse i at jeg syntes, jeg gav den sygepleje, som den familie havde behov for.Tak for dine ord
Johanne, jeg tror også jeg ville blive bekymret, hvis jeg var uberørt.Også tak til dig.