tirsdag, august 28, 2007

TIP TAP TØNDE

Nu kan en historie begynde

For længe siden var der en ung sygeplejerske, som flyttede i sin første lejlighed nogensinde. Hun boede på 5. sal, og heldigvis var der elevator, så det var helt fint.

En dag købte hun masser af lagenlærred til gardiner til et stort vindue og en kæmpelang gardinstang. Hun var dog heldig, havde en sød kæreste, som hjalp med indkøbet. Da de nu gik hjem ad og nærmede sig jomfruburet, så foreslog kæresten galant, at han tog de tunge poser med stof, og så fik sygeplejersken gardinstangen.

Vel ankommet til hoveddøren holdt han pænt døren for sygeplejersken, og så gik de sammen 6 trin op til elevatoren, hvorefter kæresten trådte ind i elevatoren og sagde ”vi ses” med et stort grin og et vældigt vendelbo glimt i øjet.

Den midtjyske sygeplejerske kiggede på gardinstangen og på elevatordørens højde og traskede derefter op på 5. sal.

Snip snap snude, nu er historien ude.

11 kommentarer:

  1. En rigtig ræv, hva'??
    Ha' en god aften:)

    SvarSlet
  2. sådan er de vendelboer Sifka ;-) tak i lige måde

    SvarSlet
  3. De kan nogen triks de der vendelboer

    ;-)

    (og så ikke et ord om at jeg er født i Frederikshavn )

    SvarSlet
  4. Jep og så kan de se charmerende ud samtidig ;-) E.

    SvarSlet
  5. En rigtig gentleman ;-) ... med masser af humor

    SvarSlet
  6. men også lidt snu, Susan ;-)

    SvarSlet
  7. Så ved man hvad man går ind til :-)

    SvarSlet
  8. - og det har han gjort lige siden eller hva;-)

    SvarSlet
  9. Den stakkels pige begyndte at tude,
    lad os bare kalde hende Gertrude.
    Kæresten lo, da hun dukkede op.
    Nu fik tøsen mere end nok
    og hulkede ”Stop!”
    Svang stangen, kæresten fik et gok.
    Hovsa der røg vist en rude,
    og både stang og kæreste var ude.

    PS Apropos svampe: Kig gerne indenfor på min blog!

    SvarSlet
  10. fru koch, drillet, grinet, været galant? jep

    Rimkoger, godt jeg ikke hedder Gertrude, og både rude og kæreste er her endnu ;-)

    SvarSlet