”DET REGNER!”

Sønnen har kun været ansat i en uge herhjemme, men han har allerede ændret fokus. Han havde taget kartofler op sammen med medhjælperen, og landmanden sorterede imens. De var først færdige ved halvsekstiden, og så fik sønnen fri, mens de to andre gik i gang med at høste.
Det var her, sønnen pludselig opdagede regnen, og ærgrelsen i stemmen var tydelig nok.


MEN man har lov til at være heldige, regnen faldt her, og 300 meter længere henne af vejen, hvor landmanden høstede, regnede det ikke!

For nogle år tilbage ymtede jeg noget om at lære at køre med trucks, hvortil min svigerinde, der har været landmandskone herude i 37 år, sagde, gør det ikke, lige pludselig bliver det din faste opgave at læsse kartofler på lastbil, og du har nok at se til. Jeg er glad for, at jeg lyttede. I dag blev jeg sat i arbejde, da jeg skulle ud med eftermiddagsmadpakkerne. Først lige sørge for at affaldskassen ikke blev overfyldt, så jeg stod i pænt tøj og ingen handsker og rodede med kartoflerne. Så skulle jeg lige flytte to kasser med 500kg kartofler med palleløfteren. Jamen det gjorde jeg jo, og landmanden tænkte ikke over, at jeg ikke var i arbejdstøjet, for han havde travlt, og så skal det gå stærkt. Men jeg klarede det uden at snavse tøjet til, og hænderne kunne jo vaskes.

Da jeg kørte på arbejde i morges, var himmelen så smuk, og jeg havde selvfølgelig ikke kameraet med, så jeg måtte prøve min nye mobils kamerafunktion af.


Alt det her bloggen har virkelig fået åbnet mine øjne for skønheden i mine vante omgivelser. Jeg har aldrig kigget så meget på himmel, marker og blomster som nu, og jeg nyder det.