Landmanden var slet ikke i tvivl, han kommer ikke så tit ned til min far, men at min far godt vidste, at han var sammen med hele sin familie på nær vores to børn, det var tydeligt. Min far smilte, han forsøgte at snakke med, og han sang med sin smukke stemme, da vi sammen tog et udvalg af gamle danske sange med min bror på guitaren. Og selvfølgelig skulle vi også have vores signatursang, den vores mor lærte hele flokken at synge trestemmigt, den sidste jul før hun døde. Da blev vores far helt stille og lyttede intenst til sangen. Siden vores far kom på plejehjem, har vi besluttet, at vi skal mødes hele familien to gange om året. Denne gang skulle det være hos mig, og jeg besluttede egenrådigt, at vi startede med eftermiddagskaffe hos min far. Godt nok bor jeg 120 km fra min far, men for københavnerne og vestjyderne betød det blot en lille omvej, og de to nordjyske familier måtte så køre ned til Viborg. Vi nød det alle sammen, og jeg havde også bestemt, at vi skulle tage af sted familievis, så vi ikke alle pludselig forlod vores far på en gang. Så landmanden og jeg drog først af sted, vi stod for aftensmaden, og så tog de andre fire søskende med familie afsked med 10 minutters mellemrum, og så var vi klar til spisning og hygge hos os.
Og der blev hygget, SNAKKET, GRINET og spist. Jeg var blevet inspireret i blogland til en lille borddekoration, en hyacint der var til overs, husløg uden for bryggersdøren og bark henne fra brændekassen sammen med lidt jord ude fra marken, voila så var det bordpynt ordnet, og Annes smukke strikkede frugter fik lov til at være med i festen. Forretter er jeg ikke så god til at finde på, så derfor var det rigtig dejligt, at den ide, jeg fik, da jeg handlede ind i fredags, faldt i rigtig god jord. Små kiks, to slags pesto, oliven og små blommetomater kunne alle lide, og den argentinske vin snakker de alle stadig om.
Nu er alle forsvundet, tre af mine søskende med familie sov her, så vi nåede også morgenmad sammen. Landmanden og Istvan var for længst taget på jagt i morges, da alle vågnede, så min brors lille hund gik snusende rundt for at finde Istvan. Jeg sidder her og er så glad, weekenden blev nøjagtig lige så hyggelig og livsbekræftende, som jeg havde drømt om. Så jeg er klar til en ny arbejdsuge, som bliver i den korte ende med kun tre dage fordelt på mandag, fredag og søndag, det er da til at holde til. Håber din weekend har været god.
Det er altid godt at få ladet sine batterier op, og det tror jeg du har fået i denne weekend :-)
SvarSletEllen, det gjorde jeg, og det var godt :-)
SletEt dejligt bord, du har dækket hos din far med alskens mange specialiteter, som lige er til at køre ind. Jeg forstår så godt, at I havde en god dag!
SvarSletHanne, billederne er nu herhjemmefra :-) men vi nød dagen både her og hos min far
SletHvor synes jeg, at du greb dit arrangement godt an. Også selv om der blev lidt ekstra køren - men der skal ofte den slags initiativer til, for at det bliver til mere end snakken. Og uanset hvor meget eller lidt din far sagde eller forstod, så tror jeg hans hjerte har glædet sig og nydt jeres sang. Nu er det så tid til at lade indtrykkene bundfælde sig.
SvarSletJette, tak, jeg er også glad for at mine søskende var med på ideen, og vi nød at se vores far smile, synge og bare nyde det hele :-)
SletHvor er det dejligt at læse om jeres fantastiske familie-sammenhold :) Jeg klapper og smiler og nikker - I gør det så rigtigt. :)
SvarSletTak Helle, vi synes selv at vi supplerer hinanden godt, det er godt at være fem :-)
SletHvor er det fint, at I alle kunne mødes hos din far. Ros for at du kunne få arrangeret det.
SvarSletTak Betty, og mine søskende slog til med det sammen :-)
SletKære Lene! Så er jeg tilbage på bloggen og har hurtigt set dine seneste indlæg igennem - nu er jeg igen med i dit liv:-)
SvarSletTak Charlotte og velkommen hjem, jeg har læst om jeres tur, sikke en oplevelse. Og det er godt at have dig i mit liv :-)
SletEn skøn tradition med at mødes - man skal huske at sætte gang i sådanne traditioner. Man kører også gerne lidt ekstra, når det gælder om at se den sidste forælder - og han var god til at følge med, lyder det til.
SvarSletConny, han nød det så meget. Vi ser ikke alle hinanden ved juletid, så det er godt at være sammen på denne måde :-)
SletVidunderlig weekend. Kan mærke hvor meget et enebarn kan savne søskende, når du fortæller så skønt. Heldigvis det er så smukt fortalt, så kan jeg også hurtigt finde glæden i at læse din beretning.
SvarSletAbildjyde, jeg håber du så har nogle tætte venskaber, for det er skønt at samles :-)
Slet