I SØERNES LAND

Det er altid spændende, når ens rejselystne planlægning hjemme foran computerens ruteplanlægger (landmanden) og med rejsebøger og kort foran sig (fruen) føres ud i livet. Før sommerens motorcykelferieplanlægning vidste vi, at vi ville køre i de Franske Alper, og at vi ville til BMWs store motorcykeltræf i Sydtyskland. Det er nemt på kortet at slå nogle streger og sige, at så kører vi lige en tur langs tre norditalienske søer. Der var købt rejsebøger hjem (på tysk) med motorcykelture i de Franske Alper og omkring de “Oberitaliensche Seen”. Som tidligere skrevet kunne vi mageligt have brugt uger til hvert område. Vi brugte ni dage på hele turen. I dag kommer du med på turen langs Lago di Maggiores østside, vi starter nede i bunden, hvor vi havde tilbragt natten på en campingplads og drejer til højre ved nordspidsen af søen, som ligger i Schweiz.

Turen langs Maggiore bød på små byer, udsigt til vand og bjerge samt dejligt vejr. Den bød også på en politibil, der langsomt kørte bagefter os, så jeg helt opgav at tage billeder, for var det nu lovligt bag på en motorcykel i Italien? Sjovt som ens dårlige samvittighed hurtigt kan dukke op ved synet af en politibil, og især da i andre lande.

Vi havde valgt at følge vejen langs søen det meste af turen op til nordspidsen af søen. Det var et godt valg.

På et tidspunkt trængte vi til en pause, men alle steder skulle man betale for parkering langs søen, og det gad vi ikke, så vi tog en lille afstikker, da vi så et skilt vi tolkede som offentlig badestrand. Her nød vi synet af legende børn, solbadende mødre, en arbejdsom ung mand, der gjorde klar til dagens turister, svaner og bådene i vandet.

Nu elsker vi jo bjergkørsel, så næsten oppe ved nordspidsen af søen tog vi en afstikker op over bjergene. Her blev vi også “forfulgt” af en politibetjent på en scooter. Nu var det lige før fruen blev paranoid. Heldigvis drejede han af efter et stykke tid, som føltes vældigt længe.

Her dukkede små byer op og udsigt til de frodige bjergtoppe.

Overalt hvor man kører i bjergene, finder man små vejaltre.

Og når byen ligger på en bjergskråning, så må ens sidste hvilested nødvendigvis også ligge på en bjergskråning.

Undervejs til toppen kørte vi ind i Schweiz, hvilket huset på klippegrunden også tilkendegav.

Vi var ved at være sultne, og heldigvis bød toppen af Alpe di Neggia på en restaurant. Her nød vi en sandwich med ægte landbrød, skinke og ost og en herlig udsigt.

Mens køerne spiste videre, hoppede vi på motorcyklen, dagen var jo kun halvvejs, og vi skulle gerne nå tættere på morgendagens udfordring i bjergkørsel.

Dagen i dag byder på en udfordring for mig, jeg har haft så travlt på arbejde, at det er blevet skubbet foran mig. Så har du nogle gode OG lette forslag til canapeer, så tager jeg hjertens gerne mod gode råd. God lørdag til dig.