fredag, november 21, 2014

DET PASSER ALTSÅ

Når jeg er på arbejde, lægger jeg for det meste ikke mærke til vejret, det kan regne, blæse, solstråle, sne osv. Så når jeg åbner døren ud til omverdenen, er det spændende at se, hvordan vejret er. I dag var der det skønneste vejr, solen skinnede på skyer, huse og mig. Jeg havde en kollega med, så det blev kun til to hurtige billeder med mobilen som dokumentation af en skøn eftermiddagssol. Og så skal jeg vist have landmanden til at tage dækkasketten på, så min bil kan blive iklædt vinterfodtøjet. I morges var der 0 grader udenfor, og kulden bed i kinderne. Men I kender mig jo, jeg fryder mig og glæder mig til at sneen falder, uagtet at jeg har 29 km på arbejde. God aften til dig.

Aalborgtårnet i det fjerne

Modlys på en sidevej til sygehuset

16 kommentarer:

  1. Jeg aner heller ikke hvordan vejret er udenfor, når jeg er indenfor på arbejde. Aalborgtårnet var et af de første steder jeg besøgte, da Jeppe lige var flyttet til Aalborg...er det mon åbent om vinteren ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, jeg ved faktisk ikke om det har åbent om vinteren. Sådan er det når man ser turistattraktionen hver dag ;-)

      Slet
  2. Det er utroligt, hvor meget det betyder med en solskinsdag på denne årstid. Man bliver så glad.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det gør man nemlig :-)

      Slet
  3. Jeg havde det på samme måde i går (det var mørkt da jeg kom til arbejdet og mørkt da jeg forlod bygningen igen), men efter at ha' set alle andres billeder af solen kom jeg da til at tænke på, at min kollega sad i en solstråle til et af dagens møder. Dvs. der må jo også ha' været sol i Kbh :)
    Men der er ikke rigtig tegn i sol og måne (haha) på at vi får noget som helst at se i dag, så tungt som skyerne ligger lige nu :(
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, næh solen gemmer sig i dag, men luften er frisk og klar :-)

      Slet
  4. Når I har godt vejr, har vi dårligt og omvendt, åbenbart ... vi fik lige en flot solnedgang i går, men det var da også først der, solen tittede frem. Men i dag er den her. For alvor. Jeg bliver ikke ked af det, når den er væk, men jeg bliver glad, når den er der :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg så den også først da solen gik ned, kørte hjem ved 15.30 tiden :-) Og ingen sol i dag til os, endnu

      Slet
  5. Jeg bliver også jævnligt overrasket over vejret til fyraften, hvis det ikke var som om morgenen. Jeg kan komme hjem og spørge om solen har været fremme hele dagen, eller har det regnet hele dagen.
    Solen har været fremme i dag, da jeg var ude at gå, men det var bidende koldt. For et øjeblik siden væltede det ned, kunne jeg høre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pia, jeg er glad for at det ikke bare er mig, der ikke lægger mærke til vejret :-)

      Slet
  6. Man skal leve med årstiderne, når de er der. Her i København synes jeg, den forgangne uge var temmelig grå, og vi har ventet på solen, der ikke rigtig kom nogen af dagene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, vejret har virkelig været gråt, og derfor lægger man også mærke til virkningen af solen, når den titter frem :-)

      Slet
  7. Jeg sidder tæt på vinduerne, så jeg prøver faktisk at lægge mærke til vejret, selvom jeg sidder herinde. Min fordel er nok, at jeg ikke flyver og farer rundt som en sygeplejerske ;-)
    I de senere år synes jeg, det går mig mere på, at det er mørkt, når jeg kører på arbejde, og det er mørkt, når jeg kører hjemad igen. Øv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, det er jo ikke fordi jeg arbejder i rum uden vinduer. Faktisk er der store vinduer i alle rum, men det er kun hvis det pludselig styrtregner eller hvis solen vælder ind i rummet, at jeg lægger mærke til det :-)
      Mørket går mig ikke på lige nu, da synes jeg det er hyggeligt, men når vi når til januar, så har jeg brug for lys :-)

      Slet
  8. På denne årstid er det ikke altid dagslyset bliver opdaget, hvis det er en dagvagt, eller som andre der har et 8 - 16 job.
    Jeg har et lille vindue hvor solen kigger ind. Det er som hovedregel kun når solen står lavt, altså henover efteråret, og igen i foråret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, dejligt med sådan et vintervindue, der kan sende solen ind. når vi allermest trænger :-)

      Slet