24 TIMER – NOK ENGANG

Vi er blevet gode til det – vores børn elsker os for det – og deres venner er imponerede.

Denne gang startede vi, da dagen var godt i gang, landmanden havde kartofler, der skulle hentes fra kølehuset og en lastbil, der skulle læsses. Jeg havde vasketøj, LOOP, oprydning og opvask, der skulle klares. Da tøj, sengetøj og proviant til turen (samt køletasken fyldt med frossent kød og nettet med hjemmelavet hyldebærsaft, ribsgele og æblegele) var pakket, startede vi bilen ved eftermiddagstetid. Turen gennem et regnvådt Danmark blev nydt med musik i radioen, te, ostemadder, slik og chokolade. Jeg fik strikket og sovet og pludselig nærmede hovedstaden sig. Klokken var tæt på 19, sønnen ringede, han var på vej hjem fra lydprøve og ville høre, om vi skulle spise sammen. Det ville vi gerne, og vi nåede hans lejlighed på samme tid. Gode burritos med kyllinge/bønnefyld gled ned, mens vi snakkede om aftenens begivenhed.

Den begivenhed kunne vi ikke gå glip af. Vi går lige tilbage i tiden. Datteren havde fået arbejde på Cafe Intime, og her mødte hun en sydafrikansk musikant, som nu boede i Danmark sammen med sin danske kone. Han var stamkunde på værtshuset, og han er en kendt musiker i sit hjemland, skriver og producerer selv sin musik. Da han hørte, at datteren sang og det gjorde hun så også en af de syng-selv-aftener, som man har på værtshuset, så blev hun fluks inviteret med i studiet. Siden hen gik musikeren sammen med andre musikinteresserede og dannede Frederiksberg Country Club, et musiksted for musikere, der har svært ved at komme til orde i den fastsatte holdning til musik her i Danmark. Og i går havde han dannet et band til lejligheden, som skulle spille og synge hans musik. Vores to børn var i bandet sammen med en af datterens bedste veninder og en af hendes venner. Så selvfølgelig skulle vi til København og høre koncerten. Sønnen spillede bas, datteren sang, datterens veninde sang og spillede akustisk guitar og hendes ven var trommeslager. Mange øvetimer var gået forud og alligevel var det noget af en udfordring at spille sammen med en professionel musiker, der improviserede og lavede om på de indøvede versioner. Det blev en fabelagtig god aften, god musik, skønne mennesker, skønt sted og vi nød hver en stund af aftenen, samtidig med vores forældrehjerter selvfølgelig bankede af stolthed over vores musikalske børn og deres venner, der gjorde det rigtig godt. Bagefter skulle vi også opleve datterens tidligere arbejdssted, der hvor kontakten blev skabt. Det er et sted helt for sig selv, julepynten fra sidste år hang sammen med efterladte damesko i loftet, der var tæt pakket, og man måtte ryge derinde. Det kan jeg så stadig lugte i mit hår i dag. Vi hyggede os med de fire unge mennesker fra bandet og deres venner. Da værtshuset lukkede, ville de unge mennesker fortsætte videre i byen, vi to gamle fandt datterens lejlighed og gik i seng midt nat.

Søndag formiddag spiste vi brunch sammen med vores børn på Cafe den Blå Hund, en superlækker brunch, som mættede så meget, at landmanden og jeg nåede hjem uden at skulle have mere at spise. Vi hyggede os sammen med datteren og sønnen, og efter kæmpeknus drog vi fra hovedstaden kort før middag og landede herhjemme igen ved eftermiddagstetid. 24 timer var gået, 24 skønne timer, nu er hverdagen tilbage. Landmanden ser fodbold og landmandskonen blogsurfer. God søndag aften til dig.