FYLD MÅ DER TIL

Aftensmaden bestod af græskarsuppe, første gang at jeg har lavet det. Da jeg var færdig, måtte jeg konstatere, at det smagte godt, men at mentalt ville sådan en suppe ikke mætte en landmand, der var jo ingen fyld i. Så hvad gør man så? Løsningen fandt jeg i fryseren, en rest ærter og en lille pose med små tern af kogt hamburgerryg røg i. Det gav lige det sidste pift og sammen med de hjemmebagte boller gjorde det en landmand mæt.

Fridagen har også været fyldt med dejligt selskab. Liselotte forsødede min dag med latter og snak. Tiden strøg af sted, og jeg var lige ved at glemme, at jeg havde lovet en rundvisning i kartoffelhusene. Og oven i købet fik jeg også gaver, de skønneste maskemarkører, som jeg havde haft et godt øje til ved sidste strikkecafe, og så en bog med opskrifter på skønne tørklæder.

Nu er Liselotte for længst kørt hjem, landmanden er kørt til møde, så jeg vil finde en god film og strikke lidt mere. Egentlig skulle jeg have gået en tur, men en ting er mørke, det kan jeg lyse mig ud af, noget andet er mørke OG regnvejr, det gider jeg ikke. Håber der bliver tid i morgen til en gåtur inden afdelingens strikkeklubaften. Og så elsker jeg min stue sådan en mørk novemberaften, jeg undrer mig over, hvorfor jeg kun tænder alle fyrfadslysene, når jeg har gæster. Jeg bliver så glad af alle lysene i vindueskarmene. God aften til dig.