Når nu jeg ikke vil skrive om mit arbejde hele tiden, og det er der jeg har tilbragt det meste af dagen idag. Og jeg heller ikke synes, der sker noget spændende herhjemme, det at vi nu har gang i brændeovnen får dig nok ikke til at bryde sammen af grin eller tiltaler din intellektuelle side. Hvad kan jeg så skrive om? I morges tog jeg lige en hurtig runde rundt til netnyheder hos tvstationer og de store aviser. Det er sjovt at se, som de vægter nyheder forskelligt. Nogle dage er det nærmest det samme og andre dage skulle man tro, at det ikke var samme land, de boede i. Ulykker er nok af, så jeg kan hurtigt få en følelse af tristesse.
Vi har spist tidligt aftensmad, jeg surfer lidt og støder ind i TV2s nyhedsquiz om ugen, der gik. Overskriften blev resultatet, og det passer meget godt.
Mens jeg sidder her og falder hen, hører jeg fra fjernsynet i den anden stue: I aften skal der hygges! og lidt senere Nu er der ikke langt til jul! Juleplanen er udkommet på min afdeling, den er fin for mit vedkommende, jeg snupper en tolv timers vagt fra midt nytårsaften til nytårsmorgen og så aftenvagt 1. juledag. Derimellem er der enkelte arbejdsdage, men der er tid til hygge med familien. I år fyldes huset med gæster juleaften, det bliver skønt, vi glæder os.
Lige om lidt vil jeg finde en happy ending film, krybe ned under tæppet og nyde, at fredag aften er indledningen til en god weekend. Det kan jeg følge med i. God weekend til dig.
Tak i lige måde Lene, her har tV, tæppet og sofaen også overfaldet mig.. :-)
SvarSletTak Inge, jeg er for rastløs lige nu, så jeg sidder ved computeren med Vild med Dans som baggrunds tæppe :-) Og om lidt skal jeg have is !
SletDerrt er jo ikke hver dag, der sker de store, verdensomvæltende begivenheder for os - heldigvis, må man vel sige, men alligevel lykkes det os gerne at få brændt et indlæg af - det er da også en form for at føre et privilegeret liv, kan man ikke sige sådan?
SvarSletJeg ville ikke vide meget om, hvad der sker i den store verden, hvis jeg ikke havde John, tror jeg - jeg ville ikke have lyst til at høre/se nyheder, men han skal helst have det hele med, og så falder der lidt af til mor her undervejs.
Nu vil jeg placere mig og min ømme ryg i sofaen og strikke resten af aftenen væk :-)
God pleje af ryggen :-) Jørn ser også nyheder, men jeg sidder sjældent i stuen sammen med ham, hygger mig i sofaen i den anden stue med computer og te :-)
SletTak, i lige måde - her står den også på sofahygge,bog det lyder da hyggeligt med ild i ovnen :)
SvarSletTak Anonym, ild i ovnen er så hyggeligt og varmt :-)
SletLyder dejligt! Hyg endelig igennem:-)
SvarSletTak Charlotte og i lige måde :-)
SletMan er da også efterhånden så vant til store politiske skandaler, så når der ikke lige er en GGGI-sag eller lignende, så føles det som om der slet ikke sker noget ;)
SvarSletJeg håber, din fredag blev så hyggelig som ønsket.
Tak Eva, jeg slappede af, noget længere end jeg ønskede, nattesøvnen indfandt sig først midt nat :-)
SletÅhh jeg kom hjem efter 3 dage på kurset og "faldt fuldstændig sammen" med dynen og manden i sofaen, en rar fornemmelse at være hjemme igen... Jeg elsker Vild med dans...
SvarSletGod weekend Lene - kram fra OddStyle
Tak i lige måde Tina, det var da også perfekt med vild med Dans, dyne og mand på samme tid :-)
SletJulen er altid vanskelig at få koordineret på en arbejdsplads. Indenfor din branche er den langt mere vanskelig kan jeg tænke mig, der skal jo være arbejdskraft 24/7, så muligheden for personlige ønsker er vanskelige at koordinere. Det er da en vidunderlig vagt du har.
SvarSletVi andre der arbejder efter bankens lukkedage/helligdage har en vidunderlig jul i år, det er muligt hvis vi ønsker at kunne få 14 dages ferie, men kun bruge 1 uge på det :-)
Abildjyden, det er svært at få til at gå op og jeg havde en kollega, som var grædefærdig over planen, det gør ondt på mig. Det lyder lækkert med sådan en lønmodtagerjul :-)
Slet