mandag, november 03, 2014

Så er der mørkt igen, men det gør ikke noget.

Dagen er tilbragt på en stol foran computeren eller i en sofa foran computeren eller i en stressless stol foran fjernsynet. Jeg har lyttet til min fys (dem begge) og har ikke strikket, mens jeg så serier, jeg har heller ikke brugt musen så meget under regnskabsføring, jeg har tænkt på kroppen og især nakke/skulderpartiets holdning. Jeg har gået rundt i de eneste par højhælede sko, jeg kan holde ud til at gå i, for at beskytte hælpuden, og jeg er nået i mål med regnskabet uden at belaste højre arm for meget. Landmanden er hjemme igen, det nyder Istvan. De er ude for at hente kartofler hjem fra det fjernest liggende kølehus til sortering i morgen. Hele dagen har Istvan ligget i bryggerset lige uden for kontordøren, som har stået åben. På den måde har vi været nær hinanden.

P1010303

Der er helt mørkt udenfor nu, det gør ikke noget, jeg tænder levende lys, lur mig om ikke jeg kommer til at køre hjem i tusmørke på onsdag efter arbejde. Men temperaturen er mild, i går aftes, da vi kom ud fra sygehuset, blev vi enige om, at vi godt kunne have siddet udenfor og drukket en kop te med et tæppe over benene. Nu har vis spist pandekager, det blev den nemme aftenmadsløsning, for jeg gad ikke køre ind til byen for at handle ind. Jeg nåede også at prøvesmage dem inden aftensmaden, det er fordelen ved selv at bage dem, og som med så mange andre retter laver jeg samme portion, som da børnene boede hjemme, så der er også til fryseren.

P1010305

Tegningen kunne jeg ikke stå for, da jeg læste interviewet med Maren her.

14 kommentarer:

  1. Vi har haft 14° i dag - fuldstændig uhørt for en 3. november. Men jeg klager ikke ... :-)
    Det er synd, at du skal plages med de skavanker, så du hele tiden skal tænke over, hvad du gør og hvordan du 'sætter kroppen' :-(
    Sov godt, når du når så langt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen, og hvem kunne så ikke sove, fordi øjnene lukkede sig i fem minutter omkring aftenstid ;-)
      Jeg tænker ikke så meget over smerterne undtagen når jeg så er ved fys, for så bliver jeg lidt flov over at jeg ikke får lavet øvelser osv

      Slet
  2. Ja det er ved at være mørkt både når jeg tager af sted og kommer hjem, men heldigvis er det jo kun en overgang, og pludselig går det igen mod lyse tider.
    Lyder som en god og stille dag hos dig, hvor du har passet på dig selv. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, jeg holder af mørket lige nu, men til januar bliver det skønt at vide at lyset er lige om hjørnet :-)

      Slet
  3. Ha! Tegningen er bare soed og sjov.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tina, Maren forstår at fange livet med en enkelt streg :-)

      Slet
  4. Haha, jeg kender godt det der med portionsstørrelsen. Jeg er gået fra mange år med 6 personer til én, - så der bliver som regel også til et par dage og lidt til fryseren ;) Men det er nu også dejligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg elsker restemad, så er man dejlig fri for at lave noget mad hver dag :-)

      Slet
  5. Ja jeg skal også planlægge lidt, når jeg gerne vil ride og løbe i hverdagene inden det bliver alt for mørkt... Øv der sådan er begrænsninger på både strikketøjet og pc, men jeg kender det udemærket selv, med ondt i skulderen, hvis jeg har siddet for meget foran pc. God dag til dig Lene - kram fra OddStyle

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde Tina, jeg sidder vist lidt for meget foran den computer, og altså også i dag ;-)

      Slet
  6. Maren har helt ret :) Pandekager i bunkevis, så må du gerne sende nogle til mig, mine børn siger, at mine pandekager stinker - og jeg må indrømme, at jeg er elendig til pandekager - yngste har altid bagt vores pandekager, men efter han er kommet i lære som kok, er han så sent hjemme, at det som oftest er mig -desværre for alle ;) Den mørke tid er også rar endnu - det er først efter nytår, jeg begynder at længes efter lyset, indtil da hygger jeg med mørket og stearinlys og lyskæder. God dag også her.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, Maren har tit ret :-) Jeg har det som dig, jeg begynder at længes, når januar er midtvejs (har lige to fødselsdage inden, de liver op). God dag til dig

      Slet
  7. Marens streger er skønne :-) KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, det er sjovt, for nogen dage rammer de ikke noget i mig, og andre gange hulker jeg af grin eller stopper op og tænker over dem :-)

      Slet