tirsdag, november 04, 2014

DET STORE TAG-SELV-BORD

I år er det ikke blevet til ret mange æbler i fryseren, ikke fordi jeg ikke har haft æbler, men fordi jeg ikke har fået plukket dem, der skulle en stige til. Da vi sin tid plantede frugttræer og bærbuske, var min klare melding, at de kun skulle være til glæde og ikke til besvær, underforstået ingen krav om at udnytte naturens spisehus fuldt ud. Der skulle også være noget til fuglene. I dag fik jeg lyst til at tjekke, om nogle af nedfaldsæblerne kunne bruges til æblemos.

P1010308

Der har i den grad været madgilde ude i haven, selv de æbler, der hang på træet, var halvspiste. Jeg fik dog en lille baljefuld med ind og frydede mig over, at fasaner, solsorte og snegle guffer sig mætte. Jeg tænkte dog over, hvordan æblerne oppe på træet blev spist, det fik jeg så set live, da jeg ville tage et billede fra terrassedøren.

P1010310

I sydvinduet kom min lille buket fra rosenbuskene til at stå. Tænk at jeg i min blomsterfattige have kan plukke en lille bitte buket blomster i november, det er da lige til at blive glad af.

P1010306

Håber din dag har fremkaldt et smil på læben. God aften til dig.

10 kommentarer:

  1. Ja, når man ikke længere er nyforelsket nok til at kunne plukke anemoner i november, er det da godt, at vi gamle, længegifte koner kan plukke roser :-D
    Jeg smiler stort - John havde {købe]blomster med hjem til mig i dag "bare fordi ..." - sådan noget gør mig så glad :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg kan godt forstå du blev glad. Det har jeg vist aldrig oplevet☺️Men så har han gjort andre overraskende ting, som glædede mig.

      Slet
  2. Dyrene har det godt oppe hos jer, I sørger for at der er mad til dem i lang tid. Kan huske at I også har majs stående og lægger mad ud når det bliver rigtig hård vinter. Den slags gør mig glad på dyrenes vegne.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, der skal sørges godt for dyrene. Og ja der køres roer og kartofler ud i kolde tider 😊

      Slet
  3. Dejligt, at I lader dyrene spise af frugten. Og fantastisk med roser fra haven i november!

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, det er dejligt at dele :-) og jeg nyder rosens ukuelighed

      Slet
  4. Det er da bare skønt at være solsort hos jer :-) Dejlige roser til at lyse op på en novemberdag. Jeg har ikke bloster, jeg kan tage ind, men tallerkensmækkerne blomstrer stadig, så nattefrosten forleden kan ikke have været særlig slem. Heldigvis. God dag til dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak fruen i midten, jeg har godt set tallerkensmækkere rundt omkring på bloggere, sikke et smukt syn :-)

      Slet
  5. Dejligt der er forråd til alle, både dem der kan flyve og dem der kravler.

    Smuk buket i november, og så fra egen avl.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, der er plads til os alle :-)

      Slet