Arbejdsugen – onsdag og torsdag

Onsdagens arbejdsdag kan sammenfattes i få ord, køretur til Odense, faglig udveksling af status for trombolyse og trombektomi i Danmark, først med sygeplejersker, siden tværfagligt hvor læger også deltog, køretur hjem og så var den dag godt brugt.

Langt flere ord skal bruges på torsdag. Jeg har glædet mig til denne dag. Min nye kollega, som er ansat i det udgående team, var blevet lovet en dag i plejen sammen med mig. Jeg havde måttet aflyse flere mulige dage, men i dag skulle det være. Vi skulle ikke gå stuegang, vi skulle ikke koordinere eller være ansvarshavende. Vi skulle pleje og passe patienter. Så værsgo kom med, hvis du har lyst

• Vi fik tildelt fire patienter, den ene patient lå på en undersøgelsestue, som skulle bruges, så han skulle flyttes ind på vores observationsstue med plads til fire patienter. Her lå de andre tre.
• Først læste vi om patienterne, en skulle tjekkes hver anden time for bevidshedsniveau og blodtryk, en anden skulle neurologisk vurderes, en tredje skulle have tjekket blodtrykket to gange i løbet af vagten. En skulle have hjælp til alt. De tre andre så ud til at skulle have meget lidt hjælp og mere psykisk støtte
• Vi fik flyttet den ene patient, efter vi havde vurderet vekommende neurologisk.
• En var gået i bad og vi fandt håndklæder og tøj til de to andre. Begge ville selv gå ud og hente mad og det havde vi vurderet, var forsvarligt.
• Så vækkede vi den fjerde patient, ud fra sygeplejejournalen kunne patienten godt gå få skridt fra seng til stol, men hvordan selv forflytningen skulle foregå, ville vi tage beslutning om undervejs i processen. Patienten blev guidet både med ord og med mine hænder til at dreje sig om på siden og så skubbe sig op i siddende position. Herefter fik jeg patienten helt ud til sengekanten, så vedkommende kunne mærke gulvet med sine fødder og dermed få stimuli herfra. Patienten kunne kun kortvarigt holde sig siddende, så min kollega satte sig ved siden af patienten og støttede, mens jeg guidede patienten til at få sine sko på. Herefter fik vi patienten op at stå og jeg kunne støtte ham til at gå de få skridt hen til stolen. Vi fandt et godt bord (ropoxbord) som giver maksimal understøttelse af arme og understøtter en god siddeposition for kroppen.
• Mens jeg fandt morgenmad til patienten, sørgede min kollega for, at en anden patient blev tilkoblet hjerteovervågningen igen efter morgenmaden. Nu hentede vi medicin, som vi var så heldige, at vores kollega, som skulle undervise i dag, havde doseret. Vi tjekkede, at alle tabletter stemte overens med medicinkardex og flere af patienterne havde brug for, at vi sammen gennemgik den medicin, der var doseret. Det er ikke altid, vi har samme mærke eller styrke, som de er vant til hjemme, så det er godt, at de undrer sig over antal og udseende.
• Nu var klokken blevet lidt over ni. Vi tjekkede sedlen fra terapeuterne og kunne se, at de ville se den en patient, der havde brug for hjælp, femten minutter senere. Vi gik på jagt efter terapeuterne og fandt dem i træningskøkkenet uden for afdelingen.  Det var helt i orden for dem, at de først så patienten senere, så vi måtte gerne tage vedkommende i brusebad.
• Vi fik hjulpet patienten over på en bækkenstol, og patienten blev kørt ud på badeværelset. Jeg tog alt ud af uniformslommerne, tog træsko på og smøgede buksebenene op. Af erfaring ved jeg, at jeg ellers skal gå med våde bukseben resten af dagen og at alt falder ud, når jeg bøjer mig ned for at vaske fødder.
• Jeg har tidligere på en blog hos min fagforening beskrevet, hvordan et brusebad kan have mange funktioner. I dag fik jeg et indtryk af, hvor meget patienten kunne eller rettere sagt, hvor hurtigt patienten blev udtrættet, så jeg måtte tage over. Til slut blev patienten guidet til at børste tænder, efter vedkommende var kommet i tøjet. Herefter hjalp vi patienten tilbage i seng, lejrede vedkommende godt og fik ryddet op på badeværelset.
• Nu var klokken over ti, vi skulle egentlig dokumentere alt det, vi havde lavet, men jeg opdagede lige pludselig, hvorfor jeg var svimmel og tørstig. Jeg havde glemt at drikke mine to glas vand til min morgenmad hjemme og havde således slet ikke drukket noget. Det fik første prioritet. Knap havde vi sat os, førend der stod to hold terapeuter og vil drøfte to patienter med os. Vi fik snakket om forskellige problemstillinger og fik drøftet mulige løsninger, som vi hver især ville prøve af sidenhen. Det gjorde godt at få en ostemad, masser af vand og en kop te.
• Vi satte os ned og fik dokumenteret de observationer. vi havde gjort i forhold til patienternes funktionsniveau. De fleste af værdierne (blodtryk, puls, pupilreaktion, neurologisk vurdering og vandladning) havde vi tastet ind på en lille bærbar “mobil”, som kaldes Kontoret i lommen. Det er rigtig smart, så skal man ikke gå ud til en computer. Problemet er blot, at ikke alt kan dokumenteres i den, og man kan heller ikke uddybe sine observationer, hvis man har behov for det. Det kan man på computeren.
• Nu løb tiden, vi skulle have målt flere observationer, og klokken nærmede sig frokost. Vores ene patient fik igen hjælp til at komme op. Vi prøvede et nyt hjælpemiddel af i forhold til spisesituationen og med stor succes.
• En patient blev udskrevet, det tog den stuegangsansvarlige sygeplejerske sig af. en ny patient var kommet og skulle have pladsen. Vi tog imod. Det tog tid, fordi det også skulle være en læringssituation for min nye kollega. Mens vi gjorde dette, kom terapeuterne og trænede med patienten, der havde brug for hjælp. De hjalp også patienten i seng.
• Tiden havde sat tempoet op, klokken var nu 13.30. Vi blev efterspurgt til den sygeplejefaglige konference, som blev holdt, mens alle spiste. Jeg skulle købe mad, men kantinen var lukket nu, så jeg købte en sandwich i cafeen.
• Efter kombineret konference og frokostpause hastede vi videre. Den sidste time blve brugt på at hænge antibiotika op, som skulle gives ind i en blodåre, informere den nye patient om foreløbig scanningsvar og katerisere en patient, som ikke kunne tisse selv. Nu var klokken tre, og jeg bad min nye kollega tage hjem. Jeg sørgede for, at vores ene patient med brug for hjælp kom op i stol, så vedkommende kunne få kaffe og lidt lækkert dertil. Derudover fik jeg givet smertestillende til en anden patient og koblet den nye patient på hjerteovervågning. Vi havde sygdom, og derfor manglede der en senvagt, det ville have været sådanne opgaver, hun havde overtaget fra mig. Nu tog jeg en halv times overarbejde, så aftenvagterne kunne koncentrere sig om at få læst rapport.

Solen skinner herligt ind i stuen, Ayla og jeg har været ude og køre et ærinde for landmanden. Den unge dame var absolut ikke tilfreds med at være i hundetransportburet, så hun protesttissede derinde. Nu er der ro fra bryggerset, der er lavet te til landmanden, når en gang han holder fyraften, Der sås korn til den store guldmedalje og mange gange kommer han først ind, når jeg går i seng. Jeg nyder, at jeg i dag fik plukket en buket i haven OG tanken om, at i morgen er det den sidste af syv arbejdsdage i træk. Så kommer der fire fridage. Det bliver så godt. God aften til dig.