tirsdag, maj 09, 2017

Pauser må der til

Regnskabskasketten er på, så der jongleres med kontonumre. Jeg er efterhånden ved at være garvet i det her, så det går som regel meget nemt. Når der opstår tvivl om, hvor et beløb skal konteres, har jeg heldigvis en livline i vores farmsekretær på landbocenteret (jo jo, indenfor landbruget er man også hoppet på anglisering af vores sprog). Min viden gør så også, at når jeg er færdig med vores eget regnskab, springer jeg på svigersønnens. Så det er storeregnskabsdag i dag.

DSC_3919

Det bryder nakke og arm sig ikke om, og heldigvis har jeg en aftale med min fys i dag. Jeg ved, hvad hun vil sige, tjek din holdning, Lene, skuldrene tilbage, skulderbladene skal “puttes i baglommen”, hovedet/nakken skal skydes tilbage, hagen skal nedad og indad, det er bare lettere sagt end gjort. Mange års vane med at have hoved og nakke fremskudt i forhold til rygsøjle samt runding af øverste del af ryggen er ikke så nem at afkode. Men jeg forsøger, det gør jeg, men når det samme mønster gør sig gældende, når jeg ser fjernsyn, når jeg blogger, når jeg arbejder hos patienterne, når jeg arbejder ved computer på arbejde, så synes jeg det er svært. Nærmest alt, jeg foretager mig, gør, at jeg belaster min arm og nakke. Så jeg snupper pauser* og forsøger at slappe af i en neutral stilling. Pyt, jeg er i øvrigt sund og rask, så det er småting i skavankafdelingen.

DSC_3922

Landmanden er nu begyndt med at lægge kartofler, så er der udsigt til mere rolige dage om et par uger. Ayla ligger og sover i bryggerset, det er hårdt at være landmandshund og samtidig begynde at træne. I går kom vi til at snakke om vores fem hunde, det er helt tydeligt at de tre hunde, vi har haft, hvor der ingen børn var på gården, har fået lov til at fylde mere. Perioden med hjemmeboende børn, som jo egentlig hos os var relativt kort i og med vi kun har to og at der kun er 16 måneder mellem dem, var en tid, hvor hundene havde det godt, men træning blev ikke prioriteret så højt som i dag og tiden før vores børn. Jeg glæder mig til at skulle følge makkerparret, når konkurrencer og træf bliver en del af vores fritid. Vi havde rigtig gode stunder sammen med Istvan, når vi tog på tur. Lige som vi har det, når vi er på motorcykelture. Det er vores små pauser fra det hektiske sygeplejerske og landmandsliv.

DSC_3923

Håber du får tid til at holde små pauser i dit hverdagsliv, rigtig god tirsdag til dig.

* og nej, jeg burde ikke bruge pausen på at blogge, men det er kedeligt at se lige ud i luften.

20 kommentarer:

  1. Det er jo nok meget logisk, at fokus flyttes mere over på hunden, når man ikke længere har børn ... spændende, om Ayla bliver til en præmiehund :-)
    JA, det er da alt for kedeligt at kigge ud i luften - pauser kan vi bedst lide at bruge konstruktivt.
    Hvis jeg havde lige så stor en græsplæne som jer, ville jeg også have et magnolietræ!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, sådan er det nok.
      Jeg har ikke et magnoliatræ, jeg har et lille et i en krukke, men kloge folk siger, at der er for koldt herude i mosen. vi får se.

      Slet
  2. Helt klart for få pauser i mit liv. Helt klart! Og særligt af den rigtige slags - det er lidt en kunst synes jeg... Træning gør mester, jeg må afgjort træne noget mere! Kanon-god undskyldning: Jeg flader ikke ud; jeg TRÆNER rent faktisk! Obviously!!
    Rigtig god tirsdag (aften) i lige måde! ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Maude. Træn du bare pauser, det er jeg sikker på er sundt :-)

      Slet
  3. Hvor er du alsidig med det regnskabsjob, du også bestrider. Ja, pauser skal der til.
    Tror du ikke, din ømme, spændte nakke hænger sammen med, at du har haft meget travlt i sygeplejen nogle dage? Jeg kender flere, der efter travle dage, får hovedpine og ømme muskler, når de skal til at holde fri og slappe af. Man kan jo ikke sige, du holder fri ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, det er god afveksling fra sygeplejen. Nakkesmerterne kommer når jeg har siddet ved computer, og når jeg har travlt hænger jeg i skulder og nakke. Det er årsag til smerterne i følge min fys, jeg har dem sjældent, hvis jeg er med i plejen :-)

      Slet
  4. Det med flere kasketter er dejligt. Dagene bliver alsidige.
    Godt du har en livline, når debet/kredit ikke stemmer.
    Pauser skal der til. Hvad pauserne bliver brugt på er forskelligt for hvem vi er, nogle har brug for mere hvile end andre, her er det jo også forskelligt hvordan vi kan finde hvile.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, alsidighed og afveksling er godt, især når det suppleres med pauser :-)

      Slet
  5. Jeg synes ikke, det er kedeligt at se lige ud i luften ... det er skønt, at lytte til stilheden og nyde og tænke ;) eller gå en tur og lytte til lydene - eller stilheden :) jeg har lige væreet en tur i mosen (det var hvad helbredet kunne i dag), men det er skønt at starte dagen med fuglesang og dråber i luften.
    God dag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Helle, jeg er helt med på det i forhold til gåture. herinde vil jeg hellere blogsurfe :-)

      Slet
  6. Du er da et fund af en svigermor! :-) Den ene hjælper du med specialeskrivning, og den anden fører du regnskab for. Jeg håber virkelig, de værdsætter det/dig. Jeg kan godt lide at glo lige ud i luften, men rammes alt for tit af dårlig samvittighed, fordi jeg føler, at jeg lige bør nå dit eller dat i stedet. I virkeligheden burde jeg gøre som Maude og træne lidt mere i det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Fruen i midten. Jeg ved, at de påskønner det :-)Og jeg fører ikke regnskabet, men hjælper med at skabe en struktur, der gør det nemmere. Vi burde alle træne lidt mere i pauser :-)

      Slet
  7. Jeg skal også huske nakke, ryg og skuldre :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, det tror, vi er mange, der skal. Pøj pøj til dig med at huske :-)

      Slet
  8. Jeg gik træt allerede da jeg læste om dit første regnskabsarbejde men da du så nævner nr. 2 går jeg næsten i koma. Er meget imponeret over hvordan du holder alle de bolde i luften. Skulderklap til dig! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, KS, og lige nu har jeg nok fået påtaget mig lidt for meget, men nu tager jeg en ting ad gangen, så bliver jeg også færdig en gang :-)

      Slet
  9. Var halv ØD da du gik igang med regnskab nr 2.... du sej.
    Mon ikke det meget normalt at hunden fylder mere når der ingen (hjemmeboende) børn er? Og at træningen bliver anderledes når der ikke er børn
    bliver spænende at følger Ayla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anette og du skal nok blive opdateret løbende om Ayla :-)

      Slet
  10. Det er da dælme også et aktivt liv, du har. Så pauser må der til. Men pauser kan jo være mange ting. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, ind imellem er det også lidt for aktiv, men så må der pauser til :-)

      Slet