ER JEG BLEVET SKØR ELLER HVAD?

Egentlig skulle indlægget her til morgen handle om en skøn gåtur i aftes, men da jeg læste Liselottes indlæg, om hvorvidt ordet kropserindring findes, kom jeg i tanke om en skør oplevelse, jeg havde i nat. Kropserindring findes ikke på Sproget.dk, men vores krop husker, det er der slet ingen tvivl om. Der er kloge hoveder, der ville sige, at det er hjernen, der husker, men i følge Merleau-Ponty kan man ikke adskille krop og hjerne, fysik/intellekt. Vi erfarer gennem vores krop, vi erindrer gennem vores krop.

I nat vågnede jeg som altid, jeg går nærmeste i søvne ud på toilettet, der er ikke megen tankevirksomhed over den natlige rutine. Jeg følger sengegavlen og rækker hånden ud efter håndtaget, jeg kan ikke finde det. Jeg famler rundt, får fat i noget blødt tøj, bliver lidt mere vågen og tænker, det er da underligt, hvad er det her for noget tøj? Jeg famler videre, får fat i noget, som ikke er et håndtag, jeg kan ikke mærke, hvad det er. Jeg famler videre og får fat i håndtaget og åbner døren. Nu bliver jeg helt forvirret. Gulvet under mine fødder mærkes blødt, jeg er lysvågen, er jeg blevet flyttet midt i min søvn – hvad sker der her? Det føles meget væmmeligt med det bløde under mine fødder.

Nu er jeg lysvågen og erkender, at jeg/min krop i min søvnige tilstand stadig var oppe i sommerhuset, men jeg er jo kommet tilbage på gården, jeg har selv kørt bilen og slæbt alle tingene ind. I sommerhuset er afstanden fra seng til dør mindre, der hænger ikke morgenkåber ved siden af døren, der er heller ikke stikkontakt med en oplader ved siden af døren, og udenfor soveværelset begynder stuen, hvor der er flisegulv og ikke gulvtæppe som i gangen på gården. Da jeg går i seng igen, er orden genoprettet i mit indre, og jeg har faktisk glemt nattens hændelse, indtil ordet kropserindring trigger min hukommelse. Jeg bliver aldrig færdig med at undres over vores vidunderlige hjerne.

Morgenen startede med en løbetur, det er stadig koldt derude, men i går aftes opdagede jeg at vintergækkerne var dukket frem, så der er håb forude. God forårsdag til dig.

HAR VI SÅDAN NOGET?

Jeg er vist ikke den smarteste pige i skoven, forstået som den klogeste. Der kommer i hobevis af breve om dit og dat på gården, og landmanden overlader trygt læsningen til mig. Hvornår vi har aftalt den fordeling, kan jeg ikke erindre. Og jeg er sikker på, at landmanden vil argumentere med, at når det altid har været sådan, så er det sådan det er, hvis jeg skulle få ideen om at ændre på den fordeling. Noget af det, der bare er røget i papirkurven var alt omkring diverse oplysninger fra vores parabolpakkefirma. Vi betaler alt for mange penge, vi har fået dem ned i pris, men jeg synes ikke, vi bruger pakken fuldt ud. Så var det, at jeg på arbejde brokkede mig over, at jeg aldrig kunne finde en film, jeg gad se, når jeg ville se film, som eks. da jeg var syg.

"Sagde du ikke, I havde Viasat?" -  "Jo"  - " Så har I gratis viaplay.dk, der kan du se alle de film og serier, du har lyst til"

Godt så! Nu er det installeret, og alle fire i familien har nydt godt af det hele påsken i sommerhuset. Der er set skønne og eftertænksomme film, romantiske film og serier i mange afskygninger. Datteren og jeg så Kvinderne på 6. sal, en herlig fransk film, som datteren tidligere har set i biografen. Og jeg har set flere søde romantiske film, der er ikke mange hjernekalorier i dem, de må vist rubriceres på linje med sukker og slik, men hold op som jeg nyder dem. Måske skal jeg ligefrem kaste mig ud i seriekigning? Mon ikke jeg kan lære at strikke mere end strømper, mens jeg ser fjernsyn, så laver jeg jo noget produktivt ;-)

Og så er det 6 år siden, at jeg så traner danse på vores mark.

HVOR BLEV DEN AF?

Ja ikke Påsken, men energien som sugede til sig af lyset? Jeg kan mærke markant forskel. Sommerhusets stue, som er centrum for huset og hvor alle døre går ind til/ud fra, fyldes med lys fra alle verdenshjørner. Selv på en frostkold martsdag bliver huset varmet op af solen, eksempelvis i går, da jeg kom retur efter at have afleveret sønnen, var temperaturen indendørs 28 grader.

Til gengæld var der 19 grader, da jeg stod op i morges, og i dag nåede jeg ikke at mærke solens magt, for ferien er over, jeg er tilbage på gården med de små vinduer og dermed også mindre lys. Jeg har selv valgt de små vinduer, for huset ville blive ødelagt med store vinduer, men hold da op, som jeg kan mærke forskel. Solens stråler er lige så kraftige som de andre dage, der må vist en gåtur til, så jeg kan få solenergi til arbejdskontoen.

Der er kontorarbejde, regnskabsarbejde, oprydningsarbejde, og så skulle jeg også gerne finde tid til forberedelser til studiet. Godt der er en sygehusfridag mere i morgen.  Og så skal kosten tilbage til de gode hverdagstakter, jeg har nydt lækkerier, jeg har nydt brød og ost i rigelige mængder, jeg har simpelthen holdt weekend i mange dage nu, og nu fortæller kroppen mig, at hverdagen gerne må komme tilbage. Jeg sluttede ferien af med at købe en omgang skodslik, da jeg havde afleveret bilen til reparation i dag, hvorfor? Fordi jeg kan ! Som barn drømte jeg altid om den dag, jeg ville have råd til at købe alle de is og alle de poser slik, jeg havde  lyst til. I dag havde jeg lyst, jeg havde råd, så det gjorde jeg, og så må jeg finde mig i en krop, som protesterer ;-)

Må din hverdagstirsdag byde dig velkommen med masser af sol.

TIDLIGT OG SENT

Så ligger jeg her. Landmanden og Istvan er sendt af sted med ønskerne om en god markprøve, ud over de gode ønsker fik de også en pose med nybrygget te og en madpakke med hjemmebagte boller. Sønnen var ikke kommet hjem, da jeg var på toilettet klokken halv tre, men nu står hans sko i entreen, så ham ser jeg ikke, før formiddag bliver til eftermiddag.
Det blev også sent, før end jeg kom i seng, og det mærkes her før morgengryet, men jeg nyder stille morgenstunde for mig selv. Så mens jeg bryggede te, spiste jeg morgenmad, og så hoppede jeg i seng igen med te, spillemaskinen og landmandens pude under min, så jeg har en god halvsiddende stilling i sengen. Jeg lader hjernen finde ord, mens jeg nyder teen og den varme dyne.
God morgen til dig

DET VAR SKØNT MEN MÅSKE KNAP SÅ KLOGT

Jeg har siddet på en terrasse det meste af eftermiddagen, jeg har fejret nevø og nieces fødselsdage sammen med hele min familie. Min søster og jeg endte efter fødselsdagsbrunchen indendørs ude på terrassen med en kop te/kaffe, og vi kom aldrig ind igen, før vi skulle hjem.
Nu sidder jeg med en hals, der er øm, og en næse, der lægger an til at løbe. Men hold op som jeg nød solens stråler.

TIDENS SPRING

Ind i mellem flyver tiden af sted, så meget, at jeg har svært ved at følge med. Andre gange kan jeg godt føle, at tiden er gået i stå, at der aldrig sker noget, at jeg er gået i frø, at der f.eks. aldrig kommer forår. I nat hoppede tiden så en time over, og pludselig er det morgen. Solen skinner smuk og dejlig, jeg har en stærk smag af hvidløg i munden efter et vellykket påskemåltid med lammekølle, sønnens tzatziki, datterens spinatsalat med figner og mormordressing samt middelhavskartofler, kroppen har svært ved at vågne, og pludselig er påskeferien sammen med de voksne unge mennesker over. Den sidste dag skal nydes sammen. I går bankede vi dem i Bezzerwisser, som sædvanligt ;-), denne gang var de dog tættere på at nå os end tidligere, tiden giver dem også viden, som kan bruges i et spil.

Skønne mennesker på en strand

Jeg vil nyde denne påskesøndag, og jeg ønsker dig en glædelig påskesøndag.

Eftermiddagsgåtur langs havet

ET FORLADT BORD, EN GAVE, EN ÅBEN DØR

Mine forældres påskeløber har fået sin første påske hos os sammen med Summerbirds smukke porcelænsæg fyldt med små påskeæg.

Mine børns gave til mig, en skøn, skøn bog, som jeg har læst, men som gør mig glad, fordi det vidner om, at mine børn har tænkt på mig, da de valgte gaven. Nu vil jeg tænke over, om bogen skal byttes til forfatterens næste bog. Og ved siden af er der hjernegymnastik for viderekommende, jeg skal til at vænne mig til touchskærm, større mobil, men samtidig også muligheden for at downloade apps, som f.eks løbeapps, der kan vise, hvor langt jeg løb i morges og hvor hurtigt.

En meget opmærksom hund følger med i, om der skulle komme en hare eller en fasan forbi. Selvom solen lokker, foretrækker jeg at sidde indendørs. Senere skal vi ud og gå en lang tur, men først skal landmanden og Istvan træne, der er en markprøve på mandag, som gerne skulle bestås. 

Henne fra sofahjørnet kommer der lyde, som tyder på, at Harry Potter får lov til at underholde en træt ung kvinde, der har festet hele natten og en træt ung mand, som har set film hele natten. Jeg tror, jeg vil finde et lille hjørne, jeg føler mig også lidt træt ;-) God påskelørdag til dig.

EN LANG FREDAG

Den føles som mange flere timer, men samtidig er timerne gået hurtigt, er det selvmodsigende?
Min eneste arbejdsdag i påskehelligdagene var i dag. For at flest mulige kan få fri er vores afdeling lagt sammen med en anden afdeling i helligdagene. Det sker til jul, påske og i sommerperioden. Påske og jul holdes på den anden afdeling, og sommerperioden, som er på 4 uger, er på vores afdeling. Der var nok at se til. Inden vi overhovedet havde fået overblik over patienterne, begyndte de at ringe (altså patienterne), og sådan fortsatte dagen. Vi snød os til minutters spisepause til formiddagsteen og til frokosten, og klokken bare tikkede af sted, mens vi løb med.

Nu er jeg faldet ned i en stol med en kop te, hovedet summer og jeg tror, at der skal luft og motion til, før jeg igen kan samle mig om noget.
Dagens sure opstød: tænk at vi har opdraget vores børn sådan, at de synes, det er i orden at smide plastikposer og indpakningspapiret fra deres burger, sandwich, chinafood osv. på gader og stræder. Mit arbejdssted ligger lige midt i byen, og der er fast arbejde til kommunens rengøringshold hver morgen i weekenderne, og altså også på helligdage.
Dagens glade smil: jeg fik min 90årige patient til både at smile, indtil flere gange, og drillende række tunge af mig.
God fredag aften til dig

MENS VI VENTER

De levende lys bliver tændt, brændeovnen får også lov til at sprede varme, vi henter lækre stjerneskud og nyder dem med et  glas velsmagende hvidvin. Vi falder ned i sofaen, en med avisen, en med bog og computerens musik, den sidste sætter sig for at skrive et indlæg. Påskedagenes fred sænker sig, mens vi venter.

lovende himmelsyn

Den sidste fjerdedel af familien ankommer tæt på midnat, og hans mor glæder sig til at knuselske ham og kigge ham dybt i øjnene. Påskedagene er allerede fyldt op med aktiviteter, nogle sammen, andre hver for sig. Jeg skal arbejde en enkelt dag, landmanden to halve dage,  morfar skal have besøg af sine to ældste børnebørn, så det starter vi med i morgen formiddag. Morfar har det meget bedre, og jeg håber, at han vil spille og synge sammen med os.

morgenstund i mosen

Datteren og jeg smilte til hinanden, da landmanden skulle give et eksempel på sange af Jim Reeves, vi nød hans skønne stemme, og Istvan var ikke sen til at lægge sig tæt op af sin herres fødder, ren hygge, mens vi venter.

med solen i ryggen

Og mens vi venter på foråret, nyder vi solens skønne stråler både tidligt om morgenen, når jeg kører på arbejde, og når aftensolen pryder himlen mod vest. Glædelig påske til jer alle

KØLESKABSLÆSNING

Det er så hyggeligt at være andre steder på besøg, man bliver inspireret, og det er altid sjovt at se hvordan køleskabsdøren ser ud. Sidste gang læste jeg en artikel om alt det stads, der var i billig slik og chokolade. Og den interviewede udtalte, at hvis man købte ordentlig slik og chokolade, så mættede det på en helt anden måde, fordi smagen var så intens, så det i sig selv mættede. Jeg kan sagtens følge ham. Normalt er vi sådan nogle, der kører slik og chokolade ned i store mængder, men da landmanden fik god lakrids i gave fra børnene, viste det sig, at vi også kunne nyde et enkelt stykke, for sikke en god og intens smag.

I dag skulle jeg købe lidt lækkerier til påsken, og hvor det før var det billigste og største påskeæg, jeg købte til børnene, så er det Summerbird, der nu får lov til at levere æggene. Det var der så andre, der også brugte, så jeg fik rigelig tid i køen til at finde på andre lækre ting,som skulle forsøde vores påske. På bordet stod små flødeboller som smagsprøve, det var en himmerigsmundfuld, og den intense smag af hindbær, marcipan og  hvid chokolade gjorde, at jeg ganske enkelt ikke ville have kunnet spise en mere. Jeg tror, de solgte mange mini-flødeboller pga de smagsprøver, jeg gjorde mit til at øge deres salg.

Datteren har foreslået, at vi skal have lam til vores påskemenu, men hvad skal man købe? Har du en god opskrift? Jeg har vist kun prøvet at lave lam som ganske ung sygeplejeelev, men jeg har lyst og mod på at prøve det igen. Har du nogle spiselige påsketraditioner?

SPISETID

Jeg har en liter mælk, jeg skal have brugt. Jeg kunne godt lave risengrød, men det gider jeg da ikke, nu hvor jeg sukker efter forår!

I køleskabet er der æg og hjemmelavet syltetøj. I fryseren er der is. Visse andre skriver om god mad, let at lave. Det er helt sikkert ikke på min liste over god mad til maven, men som jeg læste en udtalelse fra en af kosteksperterne, nydelse må der til. 

Heldigvis er datteren ude hos en god ven, for hun vil gerne have ordentlig mad til aftensmad, dvs. grøntsager og fisk/kylling, det behøver landmanden ikke. Han har nemlig 30 års samlivserfaring med en pandekageelskende landmandskone.

Og det må da tælle, at jeg kom ud og løbe, hvoraf 2½ km var i modvind ;-)

MANDAG PÅ LANDET

Ordrer på 2 lastbillæs med kartofler til afhentning på helligdagene blev ringet ind efter arbejdstid i fredags. Det betød travlhed på de tre hverdage op til påsken og da landmanden samtidig skulle til møde i formiddag, genopfriskede jeg min kartoffelsorterviden. Jeg har sorteret kartofler i et par timer i formiddags, og det er godt at mærke, at jeg stadig har “tawet” på det. Nu har jeg ordnet kontorarbejde inklusiv lønindberetning, jeg har spist frokost sammen med datteren og hyggesnakket. Vaskemaskinen snurrer, og tøj er hængt op. Solen skinner herligt, datteren har været ude at løbe, så jeg ved, at mit løb i dag bliver med modvind det ene stykke vej og medvind det andet stykke vej. Jeg har svært ved at komme i gang, men da vi også skal nå indkøb i Aalborg inden aften, så skal den løbetur tages nu.

Aftenvagterne blev de mest stille, jeg har prøvet. Gid det var, fordi færre får apopleksi (blodprop og blødning i hjernen), men sådan er det ikke. Jeg har læst, at hvis man skal holde tallet nede på 10.000 – 12.000 nye tilfælde om året, skal der sættes kraftigt ind over for livsstilen, altså styr på blodtrykket, ingen røg, ikke for meget alkohol, kost efter de 8 gode kostråd og motion 30 minutter/daglig. For vi bliver ældre og som med Alzheimers så øges hyppigheden af mennesker med apopleksi med alderen, derfor står vi foran et massivt boom med gamle mennesker med Alzheimers og apopleksi. Ikke mere sygeplejesnak, nu skal der løbes. Må du få en rigtig god mandag, og så må alt det sygdom gerne gå væk, jeg har kolleger som er i gang med 3 og 4. sygdomsperiode i denne vinter.

SØNDAG I FARVER

Den blå himmel, de hvide skyer, det rød-hvide flag, det søde lille pandebånd med hæklede blomster, som dåbsbarnet havde på. Solens stråler ind gennem kirkens vinduer, stearinlysets genskær gennem de smukke ikonmalerier, som konfirmanderne havde lavet på plexiglas. De smukke hvide blomster sammen med palmegrene ved hver kirkebænk.

Sangenes klang fyldte mit indre, det at synge lukker op for alle de låste rum i min krop. Jeg er fyldt med lys og glæde efter en skøn gudstjeneste. Vi har en præst, som bruger meget billeder og dagligdags ting til at understøtte budskabet i sin prædiken. I dag var det konfirmandernes ikoner, det levende lys og refleksarmbånd. Han står ikke stille på prædikestolen, han bevæger sig, gestikulerer og er i det hele taget et levende menneske, som ikke blot står og læser op af den skrevne prædiken.

Når vi går hen ad vejen i mørke med vores refleksbånd på, kan vi blive i tvivl, om bilerne nu kan se os. Selv når lyset rammer os, kigger vi ned og synes ikke, vi kan se noget. Det er, fordi vores synsvinkel er forkert, for bilen ser os, lyset fra bilen får vores reflekser til at lyse. Vi er alle små himmelreflekser. Og nu vil jeg gå ud i verdenen og håbe på, at min refleks kan reflektere lyset, så andre kan fyldes med glæde på denne skønne søndag.

Må din søndag fylde dig og dem, du møder, med lys og glæde. Glædelig Palmesøndag.

DA GIK DET OP FOR MIG!

Det passer nu ikke helt, jeg har jo godt vidst det, men det var alligevel først der midt på landevejen mellem mosen og Hørby efterskole, at det virkelig gik op for mig. Jeg agerede chauffør, som jeg gjorde utallige gange i to år for 9 -10 år siden. Begge vores børn har taget 10. klasse på efterskole, og var vildt glade for det. De to landmandsbørn, som altid skulle have mor til at køre dem til alt, og som altid var nødt til at skulle aftale besøg hos venner og ikke blot kunne være spontan, de to stornød at være blandt 120 unge mennesker i alderen 15 -17 år. Her kunne de være sammen med andre, når de havde lyst. Spontaniteten levede, gode venskaber blev etableret, og der var derfor også dyb sorg, da året var slut. Nu er vi kommet til datterens 10 års jubilæum, sønnens følger næste år.

En af datterens veninder fra dengang er stadig en nær veninde, de bor begge i hovedstaden og har begge deres forældre over i det nordjyske. Begge har i øvrigt også fået deres brødre over til hovedstaden, og i dag arbejder de to brødre sammen, de har nemlig overtaget storesøstrenes fritidsjob. Vi fik den store ære at have de to veninder boende i nat, og jeg skulle køre dem til jubilæet. Snakken gik på bøger, bl.a. den, jeg læser i læsegruppen og som datteren også har læst. Og der mens jeg hørte på deres snak om, hvad datteren havde fået ud af bogen, og hvad veninden havde fået ud af Arn bøgerne, da gik det op for mig. Det er jo to voksne kvinder, jeg kører med. To kloge og vise kvinder, jeg kører med. Jeg sad helt stille og sugede deres gode bemærkninger til mig, og jeg var så stolt over, at en af dem var min datter. Jeg er mor til voksne mennesker! En skønne dag bliver jeg forhåbentlig også mormor/farmor, men der har jeg ikke noget at skulle have sagt, den tid kommer, når den tid kommer, hvis den kommer.

Lige nu nyder jeg solens varme stråler indendørs, for udendørs må man løbe sig til varmen. Og det gjorde jeg i morges, da jeg vågnede tidligere end beregnet og en solstråle lyste gangen op. Hurtigt var beslutningen taget, og da jeg kom hjem,, var resten af huset vågnet, så vi alle kunne spise morgenmad sammen. Efter sådan en dejlig formiddag er jeg klar til endnu en aftenvagt. God lørdag til dig.

MAVEFORNEMMELSE eller lidt om religiøse kosttendenser

Kure i alle former kan jeg slet ikke holde, jeg prøver end slet ikke på det. Sidst jeg fulgte en kur, var som teenager, hvor min søster og jeg fulgte Jakobsens kartoffelkur. Jeg havde det svært med kun 3 måltider om dagen, og det var kun takket være støtte fra min søster og min mor, at jeg gennemførte den. Siden da har jeg altid været tilhænger af, at man ved hjælp af viden om kosten og viden om ens egen krop, vaner og kostlivsglædefremkaldere sammensætter en kost, som er god for en selv i det lange løb. Jeg synes, at livsstilsfolk har en tendens til at blive nærmest religiøse i deres lovprisninger over eget koncept, og jeg får sådan en trang til at være på tværs og gøre lige det modsatte. Jeg er klart tilhænger af, at man lytter til sin krop og finder ud af, hvad der er bedst for den, og det kan så meget vel være, at nogle af de råd, som kostfanatikerne kommer med, kan bruges til at hjælpe en. Jeg har længe døjet med en udspilet mave og kombineret med at fedtdepoterne ændrer placering, når man komme i overgangsalderen (de sætter sig på maven), så var det en pinsel at have bukser på, jeg ville heller have en kjole eller løse fritidsbukser på. Så noget måtte der gøres, jeg ville også gerne tabe mig et par kilo eller tre, men fokus var min mavefornemmelse.

Derfor har jeg et stykke tid forsøgt at undvære lyst brød og kornprodukter til daglig, til gengæld må jeg godt nyde dem fra fredag aften til søndag aften. Jeg har i hverdagen droppet mysli på min morgenmad(skyr + A38 med banan, mandler og svesker), jeg har droppet grovbollen til formiddagsteen og får nu rugbrød med ost. Til frokost er brødet droppet, jeg spiser masser af grøntsager og  kød/fisk/kylling/avocado dertil. Eftermiddagsgrovbollen er også røget sig en tur, og jeg får knækbrød med ost. Aftensmaden består af kød/fisk/kylling og masser af grøntsager  samt en god kartoffel eller to dertil. Aftenteen får selskab af Skyr/A38 med frugt og mandler, bollen med ost hører nu kun til weekendens aftente. Som du kan se, har jeg ikke fuldstændig skippet kornprodukter, det er her, at jeg bruger mit kendskab til mig selv. I weekenden har jeg nydt mine grovboller, is og andre lækkerier. Og jeg har det godt i min mave.

Det her koncept er mit, det bliver aldrig en religion, som skal overtale andre til at gøre det samme, for vi er som mennesker forskellige, vi finder nydelse og livskvalitet i mange forskellige ting. Jeg er bare glad for, at jeg fik det godt med min mave igen. Med til den gode mavefornemmelse hører også motionen, det er jeg slet ikke i tvivl om, og så tabuemnet: forstoppelse. Jeg er en af dem, der er kronisk forstoppet, formentlig pga. et arbejde, hvor jeg gennem årene ganske enkelt har overdøvet signalerne fra maven, og dermed har ødelagt det fintfølende system. Jeg har altid været aktiv, jeg har altid spist mange fiber- og fuldkornsrige produkter, jeg har altid drukket meget vand og te, men det var ikke nok, så nu hjælper HUSKkapsler, som jeg tager to – tre gange om ugen, mig til en god rytme. De kloge hoveder ville formentlig sige, at enten tager man det fast eller også er der andre ting, der skal ændres, men det er min mave og min krop, så jeg bestemmer, og det her virker for mig.

Det er fredag, det er weekend. I køleskabet står der nu nylavet blommemarmelade og æblegele. På køkkenbordet er dejen til kartoffelboller ved at hæve, og der skal bages chokolademuffins og knækbrød. Jeg er sikker på, at mine kolleger vil nyde det i aften, og at datteren og veninden, som kommer hjem til os i aften, også vil nyde det. Jeg vil nyde at bage hele formiddagen, mens solen skinner ind af vinduerne.

God weekend til jer.

EN MAIL, EN SNAK, EN GÅTUR OG TAK

Som du måske kan høre allerede på overskriften, har stormvejret lagt sig. Jeg har verdens bedste kolleger, også når vi støder sammen og sårer hinanden utilsigtet, vi vil hinanden og afdelingen det bedste. Vi er hårdt presset og har været det i et stykke tid, og så kommer følelserne nemt til at overtage, når man diskuterer, så man ikke får sagt det, man gerne ville sige.

Blodet pulserer efter 5 km gåtur i den kolde vind. Der er højt til loftet, der hvor jeg bor, og sådan føler jeg også, at der er på min afdeling. Jeg er dybt taknemlig for at være blevet bekræftet i det i dag, jeg kan nu igen se fremad. Forude venter den afsluttende diplomopgave, jeg er spændt på den. Ind imellem bliver jeg usikker på, hvad jeg  dykke ned og undersøge, men jeg tror, jeg holder fast i det emne, som på en eller anden måde er blevet den røde tråd i mine opgaver frem til nu.

Landmanden og Istvan hygger sig i laden, landmanden har til sønnen designet et bord til at stå under fjernsynet. Nu skal de sidste detaljer på plads, og så er det klar, når vi er klar til en tur til hovedstaden. Men først tager de to unge mennesker turen herover. Jeg glæder mig til, at vi bliver samlet. Det har vi ikke været siden jul. Jeg glæder mig og husker mine børns råd fra de forrige påskeferier: hold op med at forvente så meget af dig selv, vi vil bare gerne være sammen med dig. Jeg holder ikke ferie, men har heldigvis fået flyttet min aftenvagtweekend til denne weekend, fordi afdelingen havde brug for det. Så jeg har fri de fire af de fem påskehelligdage, det takker jeg også for. Jeg er en heldig kvinde, både familiemæssigt og arbejdsmæssigt.

STORMVEJR

er det ikke udenfor. Sneen drysser lige så stille ned. Haven er fint pudret med sne, og lyset vinder mere og mere frem.

Stormvejr er der i mit indre. Da det involverer andre på mit arbejde, er det ikke noget, der skal deles her, men jeg har  i et par dage ikke kunnet finde ord til at blogge og kommentere, og det savner jeg. Det påvirker mig, jeg kan godt undvære at blogge, men det at blogge giver mig så meget energi, lige som jeg plejer at få energi fra mit arbejde.

Jeg starter dagen stille ved at tænde et lys, læse i en bog og tænke tanker. Om lidt vil jeg finde posen med blommer i fryseren, de skal forvandles til datterens yndlingsmarmelade. Kasserne med påskepynt er kommet ned fra loftet, der skal pyntes lidt op. Jeg vil ud i den friske luft. Om det bliver en gåtur eller en løbetur må tiden vise. Hjernen skal ruskes op, og fridagen skal fyldes med lutter gode hverdagsting. Kameraet skal med, det har før været min gode ven, når jeg trængte til at ændre mit perspektiv.

Må du få en dejlig torsdag.

JEG FØLER MIG BEGAVET

Måske husker du, hvad jeg ønskede mig?

Kan man ikke godt sige, at jeg næsten fik det opfyldt? I hvert fald her i Nordjylland og vel også mange andre steder, bortset fra Bornholm og i den sydlige del af Danmark.  Jeg er glad for den manglende sne, og jeg glæder mig til mildere vinde.

VAR DET DANSK?

Når man er træt og uoplagt og slet ikke kan finde ordene, så er det godt at have en kladdebunke med indlæg:

"På vej hjem hørte jeg en interessant udsendelse på P1 om kærlighed set fra et psykologisk ståsted. Den interviewede var psykolog og lektor i psykologi og havde i mange år interesseret sig for dette emne. Han brugte som andre af og til et sammensurium af danske og engelske ord, blandt andet brugte han vendingen at comitte sig til hinanden, her ville man nok på almindelig dansk sige at forpligte sig. Sådan noget irriterer mig, men han var så spændende at høre på, at jeg lod det passere. Kærlighed er gensidighed, kærlighed er et spørgsmål om at give og modtage. Lige fra det lille barn fødes, lærer det i samarbejde med sine forældre at turde have tillid til en anden, at turde være tryg med en anden, at turde knytte sig til andre. Børn vokser op og lærer at give og modtage kærlighed. Kærlighed er ikke en følelse i følge lektoren, men derimod en kvalitet, en styrkemarkør på det bånd, man har knyttet til et andet menneske. Ja her troede jeg, at den interviewede talte om at care om hinanden, altså igen et engelsk udtryk. Men pludselig gik det op for mig, at han sagde at kere sig om hinanden. Kere er ikke et ord, jeg ofte hører, men jeg kender det godt. Sproget.dk definerer det som at tage sig af en anden, at bekymre sig om en anden. Kærlighed kan give anledning til mange bekymringer på andres vegne, og ind imellem bekymrer jeg mig så meget, at jeg er nødt til at lægge det fra mig og stole på, at andre selv kan tage vare på sig selv og så håbe på, at de ved, at de er elsket præcis som de er, betingelsesløst.

God tirsdag til dig, og rundt om i blogland sendes der postkort fra udelivet, her er et postkort fra Norge

TUDEN, HYLEN, HVINEN

Blæsten må stå for det meste af den koncert, jeg lægger øre til lige nu. Men landmanden er kørt uden Istvan, det gør åbenbart så ondt på den stakkels hund, så den er nødt til at tude med blæsten. Det er da også forskrækkeligt, som min kære svigermor ville have sagt, Istvan har jo kun været sammen med landmanden siden i morges klokken syv. De har sorteret kartofler, og de har kørt med traktor for at hente kartofler hjem fra kølehuset, i fald snestormen nu skulle finde vej forbi os i morgen. Om et par timer kan Istvan liste sig ind i stuen og lægge sig til rette i hundekurven, så de sammen kan se fjernsyn. Indtil da må den nøjes med bryggersgulvet og en åben dør ind til landmandskonen, som skal i gang med aftensmaden.

FORSKELLIGT OG ALLIGEVEL ENS?

Jeg strikker strømper, det går ikke så hurtigt, men det går dog fremad. For første gang oplever jeg, at farveskiftet ikke er ens i de to nøgler, men jeg synes dog, at man godt kan se, de hører sammen.

Mens opvaskemaskinen bliver tømt og fyldt, mens vaskemaskinen bliver tømt og fyldt, mens tørrestativet bliver tømt og fyldt og mens kontorarbejdet bliver ordnet, sanser jeg vejret udenfor. Det rusker, det giver lyde fra sig, det sender små kaskader af det lidt sne, der er tilbage fra lørdagens snevejr, rundt i luften. Jeg har overhovedet ikke lyst til at løbe i det vejr. Herude i mosen er der ingen læ, der er åbne vidder, der rigtig kan give vinden lov til at blæse sig op. Men motion skal der til, så hvad kan jeg sætte i stedet? Jeg har overtalt landmanden til cirkeltræning, men det kan ikke blive i dag. Nede på sønnens værelse står min motionscykel og et fjernsyn med DVD tilkoblet. Måske skulle jeg sætte sidste film, jeg lånte i går, i og træde op på den cykel, som ikke kan siges at være overbelastet, og så bare cykle derudad, mens filmen underholder mig?  Men først er der tre rum, der skal have fjernet hybelkaniner (jeg elsker det norske udtryk for nullermænd). Det kan også tælle som motion, det er der brug for efter to dage med god mad og lækkerier. Jeg var så heldig, at en svoger og svigerinde, som er rigtig gode til spontane besøg, kom på fødselsdagsvisit i går, så snakken gik og hyggen steg, mens flaget blafrede det bedste, det havde lært. Og nu hænger der en smuk påskeblomst i mit vindue.

Vi får ikke sne i Vendsyssel i dag , har de lovet, men jeg håber stadig, at snevejret ombestemmer sig, så manglende sne omfatter hele Danmark. Uanset vejret håber jeg, at du får en god dag.

EN HALV PELIKAN OG LIDT MERE

Det blæser kraftigt udenfor. Gåturen er udsat lidt, jeg har bedt landmanden om at købe ind ved fiskehandleren, så vi kan spise frokost sammen. Landmanden går til hundetræning søndag formiddag, jeg valgte så at tage i kirke. Det var godt, der falder en ro over mig, jeg får tænkt dybere ned i det, der fylder hos mig. Præstens ord, der knyttede sig til Marias måde at tage mod budskabet om, at hun skulle føde Guds søn, såede et frø i mig. Jeg beder til, at det er sået i god jord og vil blomstre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For mig betyder en fødselsdag noget, jeg vil gerne synges for om morgenen, det er jeg blevet i dag. Jeg vil gerne have gaver og hilsener, det har jeg fået i rigeligt mål. Tusind tak for jeres kommentarer, det betyder meget for mig, meget mere end jeg tror, I aner. Jeg vil også gerne have flaget hejst på min fødselsdag, sådan noget er landmanden ligeglad med, gaver, flag og sang betyder ikke noget for ham, men han får det alligevel. Jeg sagde derfor til ham i morges, at jeg gerne ville have flaget op, ja ja sagde han og glemte det igen. Nu har jeg selv hejst det, men med den vind og mine manglende kræfter til at få snoren helt ind til flagstangen, så skal flaget vist ned igen, ellers går det da i stykker. Men nu har det været hejst!  :-)

Jeg vil også gerne lave noget, tage på udstilling, gå i biograf, spise på restaurant, men sneen og blæsten gør, at jeg faktisk ikke orker at køre nogen steder, så nu har jeg lejet film, købt lidt ind til aftensmad og så vil jeg krybe sammen i sofaen, invitere landmanden til hjemmebiograf og lav-mad-sammen-aften og bare nyde, at jeg har så meget at være taknemlig for.

DER VAR ENGANG

for 56 år siden klokken otte om aftenen. Jeg vejede 4000 gram som begge mine børn.

I går kom den smukkeste buket med et dejligt kort vedhæftet fra de børn, der som jeg er blevet voksne. I dag har jeg fået skønne Nikesko af gemalen, og Istvan var med til fødselsdagsang ved sengen, han var flagbærer. Dagen i dag har jeg ikke fået planlagt, jeg tror, jeg vil starte med en stille time i kirken.

God søndag til dig , må snestormene mandag og tirsdag forføje sig andetsteds hen, men det fødselsdagsønske får jeg nok ikke opfyldt.

SÅ KOM SNEEN

Mens vi sad i hyggeligt lag syd for Århus og fejrede en MCkammerats 60 års fødselsdag, væltede sneen ned udenfor. Undervejs fik jeg meldinger fra min søster, som kørte fra Hirtshals til Vestjylland i snestorm. Heldigvis havde sneen lagt sig, da vi først på aftenen begav os hjemad igen. Deres udsendte vejrrapportør kan fortælle om mere sne i Midtjylland end i Nordjylland, men der er kommet nok til, at gårdspladsen er hvid nu. Mon din verden også ser hvid ud nu?

GOD MORGEN, HER ER VEJRRAPPORTEN FRA DET VILDE NORD

Klokken syv er solen allerede oppe, skyerne prøver at få den gemt, men endnu får den lov til at skinne frit.

Jeg løber i modvind, så de fire graders frost føles som mere. Modsat andre dele af Danmark har vi ikke fået sne, men det kan jo nås endnu. Hjemturen foregår i medvind, og musikken er med til at få benene til at løbe fremad.

Hjemme er landmanden stået op, han har allerede lavet havregrød til sig selv. En god kammerats lovprisning af havregrød som et godt middel, hvis man døjer med megen mavesyre, og en kone, som sagde, at det kunne hun nemt lære ham at lave, har fået landmanden til at hælde havregryn og vand i en tallerken og sætte den i mikroovnen, nemt og bekvemt. I dag laver jeg også havregrød, men jeg blander groftvalsede gryn med bygflager, hirseflager og boghvedeflager. Mens mikroen gør sit arbejde, hakker jeg mandler og skærer svesker og abrikoser i små tern, sammen med kanelsukker udgør det en himmerigsmundfuld.

Landmanden sukker højlydt, han læser nyheder på sin iPad, DMI forventer, vinteren først slipper sit tag i Danmark i slutningen af april. Sådan er det, vi må nyde solens stråler om dagen, selv om skyerne havde fået magten, inden jeg var nået hjem.

Du ønskes en rigtig god lørdag hos dig ,og hvordan ser vejret ud hos dig?

VENTER PÅ FAR

Suk, så tager han af sted og lader mig tilbage med hende. Hun gør bare bil rent,og jeg må ikke være med. Suk