onsdag, januar 31, 2007

DET SMAGTE

Kartoffelbollerne blev uden kartofler, men med havregryn, sesamfrø, lidt hørfrø og lidt grahamsmel i stedet for.
Trods læsefejl( akaciehonning istedet for ahornsirup) så smagte mine nye muffins godt.

Rugbrødet klares med en færdigmelsblanding, og i morgen er det rigtig godt. Det er billigere end det rugbrød, vi køber, og smager bedre, så det må vist blive en fast tradition her.
KARTOFFELBOLLER (20 stk.)

2 dl. Kogende vand
30 g. smør
3 dl. Mælk
50g. gær
400g. kogte, kolde kartofler
2 tsk. Salt
1 æg
Ca. 900 g hvedemel

Bland det kogende vand med smørret, og rør, til det smelter.
Bland mælken i. Mærk om temperaturen er lillefingervarm, og rør gæren ud.
Riv kartoflerne fint, og rør dem i sammen med krydderier og æg.
Ælt nu melet i, lidt af gangen, til dejen kan æltes på bordet – den må gerne være smidig og let at ælte.
Stil den tildækket til hævning 45 minutter. Ælt igennem igen, del dejen i passende stykker og form til boller. Lad dem efterhæve tildækket på pladen i 30 minutter. Pensl med æg eller mælk.
Bag dem på næstnederst rille i en forvarmet oven (alm. ovn 210 grader, varmluft 175 grader)
Bollerne skal bage ca. 20 minutter.
Afkøles på rist, kan fryses.
afskrift fra min kogebog

6 kommentarer:

  1. Moster Tulle1/2/07 7:50 AM

    Uhm, hvor ser det lækkert ud, kan næsten mærke duften helt herover

    SvarSlet
  2. det var det også, moster tulle

    SvarSlet
  3. Hvor ser det bare lækkert ud, jeg sidder her og får helt lyst til at smage!

    SvarSlet
  4. Haha ... typisk dig Lene - the original kartoffelwoman - der skal kartoffel i bollerne!

    Men det lyder nu ret lækkert, jeg forestiller mig at det virker ligesom når man kommer gulerod i - at det gør bollerne fugtige og gode i krummen...

    SvarSlet
  5. tag bare en bid krebsinde ;-)

    Lizelotte, bollerne bliver nemlig svampede og ikke så nemt tørre. Jamen jeg elsker kartofler, det er en fantastisk grøntsag.Har en børnebog/ungdomsbog af Cecil Bødker, der hedder "ægget, der voksede", som bl.a handler om kartoflens komme til Danmark, den er bare god.

    SvarSlet
  6. Jeg kan også rigtig godt lide kartofler. Rigtig godt.

    Bare ikke kogte kartofler. Det bliver jeg aldrig vild med. Jeg har en ide om, at vi spiste ENORMT mange kogte kartofler, da jeg var barn, og jeg bryder mig bare ikke om dem, når de ikke er nye og spændstige. Sådan en melet kogt kartoffel - uff!

    SvarSlet