torsdag, januar 11, 2007

FERIE

HJÆLP, så er der feriemøde igen, hvordan skal jeg kunne tænke på sommerferie, når jeg ikke engang har fået det sidste vinterferie planlagt.

For 7 år siden, da jeg startede igen som sygeplejerske, gik der fire dage, og så kom jeg hjem og fortalte, jeg skulle ønske sommerferie. Landmanden kiggede undrende på mig, vi var jo vant til at tage en uge med campingvogn indimellem pasning af kartoflerne, så det blev sjældent planlagt før to uger forinden. Vi fandt dog ud af, ca. hvornår det passede bedst i forhold til kartoflerne. I dag er vi så heldigt stillet, at vi har en dygtig driftsleder, det gør tingene lidt lettere.

Men i år VIL jeg på ferie med vore børn til udlandet (og de vil også gerne med os), men hvornår kan det lige blive? Ændringen af skolernes sommerferie slår nu igennem, så sønnen bliver først student i slutningen af uge 26, han skal være leder på børnelejr i uge 28, skal selv til årsstævne i uge 30. Datteren er kommet tilbage fra Paris, men hvilket arbejde finder hun, og kan hun så holde fri? Kartoffeloptagningen starter i slutningen af juli.

Nå vi må holde et lille feriemøde herhjemme, og feriemødet på arbejde bliver også spændende, for efterhånden vil alle holde ferie i uge 27 -33 og det går ikke og slet ikke tre uger, så vi kan nok se frem til maksimum to ugers sammenhængende ferie og så være tvunget til restferie senere hen.

6 kommentarer:

  1. Det er en af de KÆMPE fordele ved at være selvstændig...så bestemmer man heldigvis selv. Til gengæld er der en tendens til at den bærbare liiige bliver åbnet og telefonen liige ringer, men sådan er det jo.

    SvarSlet
  2. Det er sommetider noget af et puslespil at få somerferien til at gå op. Jeg håber, I finder en løsning der passer Jer alle.

    SvarSlet
  3. @moster tulle - sådan siger landmanden også, men han må jo indrette sig efter lønmodtageren;-)

    @krebsinde - herhjemme er jeg fortrøstningsfuld, på arbejde håber jeg, det lykkes, uden at folk begynder at tale hårdt til hinanden. Det betyder jo meget for alle at holde ferie med familien, så følelserne kommer virkelig i kog.

    SvarSlet
  4. Jeg havde helt glemt det ferieræs, der allerede opstår i januar måned - jeg håber det falder på plads, uden for mange knubbede ord :-)

    SvarSlet
  5. Saa var det noget nemmere der hvor jeg arbejdede. Der var nemlig generelt stille i juli saa alle blev opfordret meget kraftigt til at holde 3 ugers ferie i juli.
    Det kan selvfoelgelig ikke lade sig goere paa et hospital.

    Jeg haaber puslespillet gaar op (hmmm - kan man sige det??).

    SvarSlet
  6. Jeg håber også Ella ;-), men jeg kan mærke, mange af mine kolleger er trætte og brugte.

    Ja Susan, faktisk synes jeg, det er en menneskeret at have tre uger sammenhængende, for med det arbejdstempo vi har, så tager det tid at geare ned og føle, man kan holde ferie. Jo puslespillet kan godt gå op ;-) og det håber vi

    SvarSlet