Søndagen er startet tidlig trods fridag. Landmanden har pasningstjansen ved grisene, og sønnen skulle sammen med sin ungdomsgruppe stå for gudstjenesten i deres kirke.
Vi besluttede at overraske sønnen og udsatte teen, sofaen og de tykke søndagsaviser til senere og drog i kirke.
Det blev en dejlig oplevelse. De unge havde gjort et godt stykke forarbejde, havde virkelig tænkt over tingene, og dermed fik vi også en oplevelse med hjem.
I de glade 70er, hvor man var åh så tolerant, var der ikke meget tilovers for unge, som vedkendte sig den kristne tro, man skulle helst være ateister eller til østens religioner for at føle sig med i kammeratskabet.
Sådan er det ikke i dag, i hvert fald ikke på det gymnasium vi kender. Her er der rummelighed, accept af hinanden, og pokeraftener, computernætter og Jomfru Aneture er også en del af min unge mands hverdag, han er ikke dømt ude, og det kan jeg lide. Og i dag var der heller ingen antydning af ”sort kristendom”, nej her var accept af andre, som de var, og et ønske om at møde andre i fælles respekt.
Så selvom aviserne og mageligheden tit vinder over kirkegang her i huset, så var jeg glad for, at vi tog af sted.
Det lyder som alletiders oplevelse.
SvarSletJeg synes, det er dejligt, at troen kommer lidt mere ind i vores hverdag. Jeg er selv lidt en tvivler, men er begyndt at komme mere i kirken end før. Jeg bliver glad over at høre om mennesker, der har fundet sig til rette med deres tro.
Det kan selvfølgelig kamme over til noget meget påtrængende, så det er lige med at finde balancen.
Det er rart at man kan få lov til at tro, uden at være "forkert". Og at man kan få lov til at lade være.
SvarSletPå arbejde går jeg side om side med muslimer, jehovas vidner, en enkelt katolik, pinsefiduser, en masse havregrødsfolkekirkedanskere og adskillige ateister.
Det går fint. På mit kontor er vi også godt blandet. En virkelig rar kollega gennem mange år er JV, og det er vældig praktisk, når man lige skal vide hvordan det nu er, at det er med dem. For så spørger vi.
Nogle gange diskuterer vi religon, så det fyger, men uvenner - det bliver vi ikke.
Der er en enkelt, som ikke kan tåle, at man sætter spørgsmålstegn ved hendes tro, men hende lader jeg være med at diskutere med. Ingen grund til at såre hende. Der er så meget andet, vi kan tale om. Vi er alle sammen gode nok - selvom vi er forskellige og tror noget forskelligt.
Det er jo sådan, det helst skal være.
tak Conny og Lizelotte, det er jo netop sådan det skal være.
SvarSletI min svigerfamilie er vi forskellige afarter af kristne retninger, men vi bruger ikke tid på at være uenige, men tid på at være sammen, det gør godt ;-) og jeg har aldrig været fristet til at skifte havregrøden ud med pinsen ;-)
Jeg plejer at omskrive Naser Khaders udtryk og erklære mig som "kulturel kristen"...
SvarSletdet betyder mere for mig end "blot" kultur, men jeg har gennem mødet med andre kirkeformer fundet ud af at folkekirken er den rette for mig, men jeg kan stadig godt lide dit udtryk Lizelotte, jeg tror mange unge kristne netop vil betegne folkekirken som havregrød ;-)
SvarSletLene, det er nok lidt en provokation mod, at der er så mange der ikke tager stilling. De er bare medlem fordi ... at det har de altid været.
SvarSletIngen reflektion. Det synes jeg er trist.
Det handler vel om at acceptere hinanden på godt og ondt. I en periode boede jeg på landet hvor næsten alle naboer tilhørte Indre Mission. Det var nogle fantastiske mennesker der accepterede at vi i vores familie godt nok tilhørte folkekirken men ikke var nær så stærke i troen som de var. Men vi
SvarSletrespekterede deres tro og de respekterede vores og sådan må det være ...
lige nøjagtig fru kok, og vi har tit så mange fordomme om andre mennesker, og det er skønt når man bliver nødt til at tage dem op til revision.
SvarSletLizelotte, jeg synes som dig, men igen igen er det så ikke os der dømmer?
SvarSletDejligt at I kunne være sammen om det.
SvarSletFor min skyld må folk være hvad de vil - men jeg kan godt lide at man tager stilling. Det kan blive for meget utilsigtet havregrød (folkekirke eller ej) eller for blindt hvis ikke overvejelse og stillingtagen er inde over.
...Og så kan man jo stadig nå at få en dejlige hjemmesøndag selv om kirken bliver frekventeret ;-)
lige nøjagtig Karin og velkommen her
SvarSlet