fredag, januar 19, 2007

DET LETTEDE

Alt har virket tungt i dag, så noget skulle der ske.

På bagsiden af, ikke et dameblad, men en avis causerede en mandlig journalist forleden dag over de kvinder i en moden alder, der lod det lange hår hænge. Han mente, at håret føjede mange år til alderen, alt blev længere, rynkerne, poserne under øjnene etc. Sæt håret op eller bliv klippet var hans foryngelseskur.

Noget kan der være om det. Jeg havde ladet håret gro, godt nok er det altid bag ørerne, men alligevel, jeg så træt og kedelig ud.

Nuvel et hurtigt opkald til frisøren gav en tid her i eftermiddag, ikke ved den vanlige, for hun er nemlig rejst til Hasseris, men en anden ung frisør. Nu sidder jeg så her, det ser da helt godt ud, men det afgørende bliver i morgen, når jeg selv skal føntørre det, så får vi at se, om hun er pengene værd.

Jeg har ikke villet flytte med til Hasseris, for mine fordomme sagde mig, at det ville være dyrere end i Brønderslev, men jeg skal love for, at de er da også kommet godt med, så hvem ved, hvor næste frisørbesøg bliver.

5 kommentarer:

  1. Det er noget af et skridt, du der har taget. Man bliver ganske nysgerrig herude.
    Forhåbentlig virker føntørringen. JEg ved lige, hvad du mener - jeg bliver tit skuffet.
    Nu har jeg skiftet frisør efter ca. 20 år, så vi har endnu ikke helt vænnet os til hinanden.
    Og jeg er rigtig dårlig til at kommunikere med frisører.

    SvarSlet
  2. Conny det var nu kun tre cm, men det føltes som ti ;-), og så klippede hun det på en anden måde. Jeg er også dårlig til at forklare mig, så vi tager det i små bidder

    SvarSlet
  3. Det er langt værre at skifte frisør end tandlæge/læge. Sådan tror jeg virkelig der er rigtig mange kvinder der har det. Og jeg er enig - det er noget af en post at gå til frisør. Jeg er ret korthåret, så jeg er på besøg i frisørsalonen hver 5. uge og det er ikke billigt, men hårvasken/hovedbundsmassagen som jeg altid starter med, er ALLE pengene værd. :-)

    SvarSlet
  4. Ajj Lene, nu vil vi jo se billeder ;-)

    Åhh jeg ved godt det med det lange hår ... mit er langt, og jeg er faktisk så glad for det. Men jeg holder meget øje - hvis huden og ansigtet bliver "for træt", så ryger længden altså. Men jeg sætter det altså også tit op...

    SvarSlet
  5. Jane, hårvasken er bare vidunderskøn, hvorfor er det så lige, at jeg altid vasker hår, inden jeg tager afsted, det skal der laves om på ;-)

    Lizelotte - du får ingen billeder, og du er jo ung min kære grandkusine, bare vent til du nærmer dig de 50 ;-)

    SvarSlet