HVORFOR BLOGGE?

Trods novice udi dette gebet, så har jeg alligevel gjort mig nogle tanker.

Da jeg først opdagede denne verden, blev jeg fascineret, der var så mange forskellige mennesker, som jeg kunne besøge herhjemme ved computeren. Jeg blev inspireret, provokeret, irriteret, imponeret, ja kort sagt grebet af denne verden.

I begyndelsen var det jo som smugkigger, så kommenterede jeg, og til sidst hoppede jeg ud i selv at blogge.

Det, der fængede mig, var den kommunikation, der var i kommentarsporet. Det kunne køre helt ud af en linie, som ikke var bloggerens intentioner fra starten. Jeg har siddet og grinet højt, men faktisk også slået i bordet i ærgrelse over manglende pli.

Der er mennesker, hvis hjertevarme og interesse for andre gjorde, at man følte sig velkomne fra dag 1 på deres blog - der er andre, som har givet mig hovedbrud med deres leg med det danske sprog, men da jeg først overvandt angsten for at dumme mig, så var det sjovt at følge med i.

Der er mennesker, som jeg ganske enkelt ikke forstår, og hvor jeg føler, at deres interesse i at blogge er at svine andre til, og hvor skyklapper forhindrer dem i at skifte spor.

Der er andre, hvis interesser ikke er mine, og så er det jo rart, at jeg blot kan trykke mig videre.

Men der er også dage, hvor jeg ikke har lyst til at blogge, hvor det lige pludselig bliver en tom skal, og hvor det føles som virkelighedsflugt, de dage prøver jeg at blive væk. Det er dog ikke så let, for det er gået i blodet, jeg skal lige tjekke, om der er kommet nye indlæg, jeg skal lige…….

Med alt nyt, der kommer ind i ens liv, så gælder det også her, at jeg skal finde min måde at blogge på og få det tilpasset mit liv og ikke omvendt.