Bogstaveligt talt forsøger jeg at komme min dårlige holdning til livs. Jeg var den højeste i klassen i puberteten, så jeg faldt sammen for at ligne de andre, men i dag irriterer det mig, men sådan en dårlig vane er svær at komme til livs.
Men i overført betydning kan min afdeling godt rette ryggen, det var så lækkert at komme på arbejde og se takkekort fra pårørende og patienter. En datter , som er sygeplejerske andetsteds i landet, og hvis far netop var blevet overflyttet til genoptræning, kom forbi for at hente et fjernsyn, og hun sagde : "I har nogle elendige fysiske forhold, men I er godtnok dygtige, det skal I vide"
Jeg har ikke passet hendes far, så derfor kan jeg jo tillade mig at prale lidt af mine kolleger, og hun har fuldkommen ret. Vi har nogle elendige fysiske forhold at byde patienter og pårørende OG personale, men hvor blev jeg glad for rosen, jeg er så stolt af mine kolleger.
Det er bare så dejligt når nogen husker på at rose en. Så mon ikke hele afdeligen går rundt med ranke rygge nu? Hvis der er noget, som jeg også tit glemmer, så er det lige at gi' det skulderklap som er fortjent. Jeg vil øve mig, vil jeg!
SvarSletdet vil jeg også Jane, for man kan bogstaveligt talt se folk blive højere
SvarSletEn skam at vi (læs jeg) glemmer at rose lige præcis dem der løber så forbandet stærkt og alligevel har overskud til det dejlige smil, den søde kommentar etc., hvor der er allermest brug for det. Så ret ryggen I har sørme fortjent det hele banden !!!
SvarSlettak skal du ha Kok og velkommen her.
SvarSlet