Sove 7 timer
Morgenmad, bad, støvsuge bil, tøjpakning 2 timer
Kørsel på jyske landeveje som passager sammenlagt 7 timer
Begravelse af kær faster med efterfølgende kaffesammenkomst i Hvide Sande 3 timer
Brunkål, billedforedrag om MCferie og hyggeligt samvær med MCvenner i Århus 5 timer
Den lidt længere version:
Min far er yngst af 15 søskende, og eftersom han er midt i halvfjerdserne, så giver det næsten sig selv, at der bliver færre af de ældre søskende. Nu er de 2 tilbage, inden for 3 uger er en søster og en bror død, mæt af dage, 88 og 90 år. Første begravelse var lige før juleaften på Sjælland, den kunne jeg ikke overskue at komme til. I går valgte landmanden og jeg at køre Jylland rundt og dermed nå både begravelse og komsammen.
Det var godt at hilse på fætre og kusiner, som det var lang tid siden, at jeg havde set. Min afdøde faster var et energibundt i sine velmagtsdage, og hun samlede bl.a. hele familien til stor familiefest derude i det barske Vestjylland. Jeg har nu fætre og kusiner, som er gået på efterløn, ja min ældste kusine er tre uger ældre end min far;-) så de er blevet sat på opgaven at samle familien igen. Min far skrev, lige efter han gik på efterløn, en slægtsbog, men desværre blev den ikke lagt ind på computeren, så det bliver så min og mine søskendes opgave at hjælpe min far med at finde originaludgaven, evt. disketter, og så overvejer vi at gå på nettet med en slægtsbog, som alle i familien kan opdatere i.
Vi har mødt så mange dejlige mennesker på vore motorcykelture, og i aftes var vi igen sammen med nogle af dem i det midtjyske. Jeg har aldrig smagt brunkål, det prøvede jeg så i aftes, og det smagte rigtig godt. Kokken var fra Thy, og hun afsluttede med en lækker lagkage, så vi var godt forspiste, da vi vendte bilen nordpå.
I dag går jeg stille rundt, jeg føler mig træt, men mon ikke der kan blive tid til en gåtur, det håber jeg, jeg trænger til at mærke vinden i mit ansigt.
Det lyder til I har haft en dejlig dag, på trods af begravelsen. Aldrig smagt brunkål, det lyder utroligt, prøv at lave det, der er næsten altid til to dage :)
SvarSletTænk at du aldrig har smagt brunkål - det fik vi tit da jeg var barn.
SvarSletJette,når et dejligt menneske i mange år er gledet længere og længere ind i demenstågen, så er det ikke sorg men vemod, der fylder, og således blev det faktisk nogle dejlige timer i mindet om en skøn faster.
SvarSletOg Nurhanne og Jette, jeg beklager :-) jeg har aldrig smagt brunkål, men det smagte faktisk rigtig godt. Og det skal prøves herhjemme, vi har jo masser af "gode ben" liggende i fryseren, mon ikke de kan bruges?
Flotte billeder du har fået taget på turen.
SvarSletJamen sikken en lang dag, det må have været rart at komme hjem igen, håber jeg. Men du har så også fået en dag, som vil være et godt minde.
SvarSletBrunkål er længe siden, hvorfor egentlig? Smagte det godt?
Brunkål vet jeg ingen ting om. Hva er det?
SvarSletDagen høres flott ut, - også inkludert begravelsen. Når riktig gamle mennesker dør kan begravelsene være gode opplevelser. En fin dag da man møter hele slekten, kan minnes den døde og sammen se framover. En god tradisjon, synes jeg.
Tak Lis :-)
SvarSletDonald, det blev nemlig et dejligt minde. Og brunkålen smagte rigtig godt.
Hege:
Sukkeret brunes i en gryde og smørret tilsættes. Snittet hvidkål hældes i gryden og brunes godt, herefter lægges et hel stykke flæsk i midten af gryden og kålen pakkes godt op om flæsket og der tilsættes lidt vand. Retten små koger i 1½ time og smages til med salt, peber.
Serveres med skiver af flæsket og evt. rugbrød til.
Denne opskrift fandt jeg på nettet, så jeg tror jeg skal prøve det :-)
Og du beskriver så godt hvor god sådan en begravelse med efterfølgende samling kan være. Det var en god dag.
Brunkaal har jeg kun lugtet til da jeg var barn og jeg broed mig ikke om det :-)
SvarSletDet lyder som en dejlig dag. Jeg kan huske samme vemod da min bedstefar doede, han var en meget festlig mand som der altid var en masse gang i, indtil han faldt og kom paa hospitalet som 87-88 aarig, saa blev han bange for at bo alene, han kom paa plejehjem og saa gik det hurtigt ned ad bakke, saa da han doede som 92 aarig var det vemodigt men ikke soergeligt. Han var ogsaa helt sikker paa at han nu skulle op til alle vennerne og sin elskede kone som var doed 30 aar foer, saa vi var alle sikre paa at han var oppe og danse og spille og snakke og have det sjovt igen.z
Jeg glemte helt at skrive om dine billeder - det er meget smukke billeder og hvor jeg dog savner Vestjylland lige nu :-)
SvarSletSusan, det kan være du kan lide brunkål nu ;-)
SvarSletDet er dejligt med den tanke om forening, den hører jeg mange snakke om.
Er du ikke fra Fredericiaområdet? men du har måske som jeg været på ferie i vestjylland
Jeg er vokset op omkring Herning, men hele min fars familie bor ved Ribe. Jeg elsker det barske vestjylland.
SvarSletSusan der er også dejligt. Hvor har jeg fået den ide, at du var nede fra området, hvor Lizelotte og Helle bor?
SvarSletMaaske fordi mine foraeldre nu bor i Middelfart, de flyttede dertil for 4,5 aar siden for at vaere taettere paa os der boede i Koebenhavn (og for at vaere taettere paa vand og skov), og for 3,5 aar siden flyttede vi saa herover!! :-)
SvarSletbørn er da heller ikke til at stole på ;-)
SvarSletSikke en indholdsrig dag - det var dejligt at læse om. Jeg synes, at din idé med en slægtsbog på nettet er alle tiders, så familien kan opdatere, og det ikke bare er én, der står for arbejdet.
SvarSletmadame, det er nu ikke mig, der har fået ideen, en kusine har læst om den mulighed, og da min far allerede har lavet et godt stykke arbejde, så synes vi alle, at det ville være en god forsættelse dertil.
SvarSlet