fredag, november 29, 2013

SÅDAN

Døren til min chef og souschefs kontor har været lukket hele dagen. Der er gået en lind strøm af både kendte og ukendte mennesker ind gennem døren. Der har været ansættelsessamtaler, de har haft travlt, for hvis vores nye kolleger skulle have mulighed for at starte hos os 2.januar, så var det sidste udkald for at give deres gamle arbejdsplads besked i dag. Nu er der ansat seks nye kolleger, jeg får æren af at skulle introducere dem nøjagtig 14 år efter, at jeg selv startede på afdelingen. De nye kolleger skyldes mestendels, at vi skal opnormere, da der næste år forventes over dobbelt så mange patienter gennem afsnittet (vi får forrygende travlt). En gammel kollega har dog også sagt op, da hun har fået den perfekte stilling for hende. Jeg ønsker hende al mulig held og lykke, det har hun fortjent, men vi vil komme til at savne hende.

Weekenden banker på døren, jeg skal for en gangs skyld i dagvagt, jeg plejer at være i aftenvagt. Vores julekalenderansvarlig måtte gå hjem i dag pga sygdom og kommer heller ikke i morgen, så der kommer ingen pakkekalender op. Det plejer hun jo at gøre, og hun plejer også at lave en smuk fordelingsseddel, så alle kan vælge en gave inden juleaften. Vores ansvarlig for julepynt på afdelingen er i nattevagt, så jeg krydser fingre for rolige nattevagter, så afdelingen kan blive pyntet til 1. søndag i advent. Herhjemme sker det først på min fridag på tirsdag, der er hverken købt ind til adventskrans eller købt kalenderlys eller fundet julekasser frem. Men jul bliver det uanset hvad, så jeg vil blot nyde denne weekend sammen med kolleger og landmanden. Levende lys har jeg, og is er der købt til fredag aften foran fjernsynet. Den første adventsgave er sendt til hovedstaden, den kom så desværre en dag for sent for datterens vedkommende. Hun er nemlig rejst 11 dage til Frankrig for at få de sidste filmoptagelser i kassen. Sønnen er i sin sidste praktik som lærerstuderende, men det er dog i Danmark, så han har forhåbentlig fået pakken. Om en uges tid har jeg ferie/fri i en uge, så skal der juleforberedes, og jeg har fået en smuk juleplan, den findes ikke bedre. Så kom sne, kom jul, jeg er klar. Gaver, pynt, mad etc. skal vi nok nå, det er endnu ikke sket, at vi juleaften har stået uden juletræ, gaver, julepynt og rigeligt mad. Det kommer heller ikke til at ske i år. Det vigtigste har jeg allerede; jeg elsker og er elsket.

IMGP0345

6 kommentarer:

  1. Det er så vigtigt at elske og være elsket, det er den bedste benzin.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, den allerbedste :-)

      Slet
  2. Jamen så kan man jo ikke forlange så meget mere :-)

    SvarSlet
  3. Jeg er sikker på, at man bliver godt modtaget på jeres afdeling.

    At høre til nogen er vel livets mening for os mennesker. Nu nærmer vi os en måned på året, hvor det er endnu sværere end sædvanligt ikke at høre til. Så vi, der har nogen at elske, har meget at være taknemmelige for.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Eva og dine ord formulerer det så smukt, tak :-)

      Slet