GAMMEL OG UNG PÅ EN GANG

Jeg er ganske enkelt for gammel til det kaos, min nattesøvn er i lige for tiden. I går aftes kom jeg til at sove i 10 minutter lige efter aftensmaden. Resultat 3½ times søvn i nat. Og i dag var der sygdom blandt kolleger, så jeg tog en times overarbejde, og en anden kollega tog både dagvagt og aftenvagt. Heldigvis var der ro på i dag, så vi kunne sende min kollega hjem i fire timer for at slappe af, inden aftenvagten startede. Da trætheden tyngede mit hoved mest, skulle jeg snakke med en overlæge om en patient. Overlægen er nok 15 år yngre end mig, så jeg siger, ja den her patient kalder jeg jo ung, for han er lige så gammel som mig. Overlægen kiggede på patientens fødselsår og sagde så, er du 56? Hold da op, det kan man godt nok ikke se. Så forsvandt den træthed :-) Kuren holdt desværre ikke så længe, nu føler jeg mig klar til et alderdomshjem.

Og jeg ved det godt, jeg skriver så mange indlæg om søvn, men så må I springe dem over, for jeg skal jo kunne læse om tiden, da jeg var “ung” på arbejdsmarkedet, når jeg sidder som 80 årig og nyder, at jeg kan sove lige så længe, jeg vil hver dag . Mine forældre havde altid uret til at vække dem klokken halv otte, for man skulle ikke sove dagen væk. Jeg forstod det aldrig. Min mormor som blev enke, da hun var på min alder, valgte anderledes. Hun havde radioen til at stå ved siden af sengen sammen med en notesblok. Så vågnede hun langsomt op om morgenen og stod ikke op før klokken ni. Hun lyttede til radio og skrev digte. Det kunne jeg bedre tænke mig. Ikke at digte, men at vågne langsomt op og give sig selv lov til at blive i sengen.

Jeg har før skrevet om den gave, min moster og onkel gav os andre ved at få min mormors digte skrevet rent og trykt, så jeg lige nu kan kigge på min skønne mormor. Hun giftede sig aldrig igen eller fandt en ven. Hun blev knap 79 år, så 23 år levede hun alene, min mormor havde altid et stykke håndarbejde i hænderne, hun elskede at læse og fulgte med i verdenen omkring hende. Og det er faktisk først, da jeg læste hendes digtsamling, at det gik op for mig, hvor meget hun har båret indvendig af savn og sorg. Og desværre kom hun også til at opleve, at to af hendes fem børn døde før hende.

Jeg længes – ja længes og længes igen

til ungdommens travle dage

Oh Gud – du tog jo min elskede ven

og jeg sidder alene tilbage

 

Stuen er hyggelig varm og lun

dog ensomhed lurer herinde

med hvem skal jeg tale, snakke og le

Jeg – den eneboende kvinde

Og som tidligere har indlægget skrevet sig selv i en retning, som jeg ikke havde besluttet fra start. Mens jeg bladrer gennem bogen, opdager jeg et digt, jeg ikke har set før:

Klokken er tyve minutter over et,

og jeg er både sur og træt,

for jeg kan ikke sove.

Den sovetablet jeg i aftes tog,

fik mig kun til at læse en bog,

og det er der jo ingen mening i.

Men i morgen, når Christian står op,

falder til hvile min dovne krop

så sover jeg trygt til klokken ni.

Det er, rent ud sagt, noget svineri.

Klokken er nu næsten tre, og jeg har stadig ikke sovet

men når jeg sagen ret bese, hvem har så heller lovet

at søvnen sig indfinde må

just på den tid mig passer – så

tålmodig må jeg være

Det er en kunst at lære.

Så fik jeg det opklaret. Da Christian er min bedstefar og derfor levede på det her tidspunkt, må min mormor have været yngre end mig. Jeg har det altså ikke fra fremmede med søvnproblemer i forbindelse med en vis overgang, men en sovetablet tager jeg altså ikke!

Sov godt.