Er jeg kommet ud og gøre haven vinterklar? Nej
Har jeg fået plukket æbler? Nej
Er det fordi jeg blev ved med at lave overspringshandlinger som sprogtanker og alt muligt andet? Nej
Nej, jeg kom i tanke om at den der digitale medarbejdersignatur blev ved med at drille, Vi fik mails om at forny den, hvilket vi havde gjort. Vi fik mails om, at vi havde bestilt ny, hvilket vi ikke havde gjort OG at vi skulle have modtaget ny kode med posten, hvilket vi heller ikke havde fået. Den nye kode kunne jeg ikke bruge inde på Virk.dk, og det var ikke godt, fordi jeg skulle godkende lønservice til at tage sig af nogle ansøgninger vedrørende vores elev for os. Jeg opgav jo sidste gang at komme igennem til Danid, i dag hægtede jeg mig fast, og langt om længe kom jeg igennem. Jeg var jo så ikke den, der stod som ejeren af signaturen, det er min mand. Jeg forklarede, at vi var ægtefæller og havde et landbrug sammen og det var mig, der tog mig af alt kontorarbejde, løn og kontakt til virk.dk samt netbank, men i min mands navn. SKANDALE! Hun var meget oprørt og med det samme var min mands signatur spærret!! Hun hjalp mig dog med at oprette en signatur i mit navn, og nu sidder jeg så her og bøvler med at oprette mig i virk.dk med alle de rettigheder, vi tidligere har haft, men i min mands navn. Vores landbrugskontor ryster på hovedet af Danid, for det er ganske almindelig på landet, at konen arbejder med sin mands medarbejdersignatur. Det er godt, at jeg ikke har et blodtryksapparat lige nu, for jeg har hovedpine og er godt irriteret lige nu!
opdatering - og nu viser det sig, at man slet ikke må have to aktive signaturer inde på virk.dk (selv om den ene er spærret), så jeg kan ikke komme videre før i næste uge. Så vi ryster på hovedet i fællesskab, assistenterne på landbocenteret og mig. Vi har da været godt beskæftiget i formiddags pga. en emsig medarbejder på danid.
Fagre, digitale tider! Fint nok med arbejdsbesparende systemer, hvis de passer til menneskene og ikke omvendt. Håber, det lykkes for dig, så du kan få trykket ned igen :)
SvarSletAnonym, det lykkedes ikke fordi som jeg lige skrev i opdateringen, at der slet ikke må være to aktive på virk.dk. Så nu går jeg i gang med noget helt andet :-)
Slethej Lene ... da jeg idag læste om dine oplevelser med at ville oprette digitalmedarbejder signatur kunne jeg blot nikke og tænke : en mere ... jeg har haft næsten identisk oplevelse med en medarbejder der forklarede at det var fint jeg kunne klare det med pc'en men hvis der skulle hjælp til via dem måtte min mand sidde med tlfrøret og jeg måtte sidde ved siden af og hjælpe!! så skulle vi altså sidde 2 og vente på at komme igennem .. det er håbløst ..
SvarSletAnonym, vi kan da vist konstatere at systemet ikke er egnet til ægteparejede virksomheder, suk. Jeg håber vores mænd ved, at vi er værdifulde for dem :-)
SletHi hi, du har været ved at give den gode dame i elfenbenstårnet langt væk fra virkeligheden et hjertestop ;-) Jeg sidder og bøvler med det samme lige præcis nu. Dog ikke på ægtefælle-niveauet, hvor det hele virker endnu mere dumt. Verdensfirmaet har længe haft sin postkasse og signatur, men så skulle holdingselskabet jo også, kom vi i tanke om. Men holdingselskabet var opført med forkert adresse, og så kan man ikke bestille noget som helst, for det ville (elektronik eller ej) blive sendt til den forkerte adresse. Nu er adresseændringen så gået igennem, og jeg kan nu bestille signaturen og vente på den, så vi kan få adgang til den postkasse, som vi nok højst vil benytte to gange årligt. Det er godt nok bureaukratisk og besværligt.
SvarSletFruen i midten, ja hun har da noget at underholde med til formiddagskaffen ;-) Det er i den grad bureaukratisk og besværligt.
SletDet lyder altså helt vildt for sådan en som mig (der har rimeligt godt styr på de der systemer) - altså at der skulle være så store problemer med det der hele tiden og uanset hvor jeg vender mig hen hører jeg samme historie - at folk sidder og slås med den der signatur. Det kommer dog ikke bag på mig at de protesterer over at du bruger din mands - det mås man nemlig ikke - uanset virkeligheden :-D
SvarSletHåber du får styr på både det, blodtrykket, stress-niveauet og finder en måde at fordrive ventetiden i telefonen på..
Overleveren, nu skal vi skrive et dokument under som skal sendes til styrelsen, og så håber jeg at det går i orden en gang i næste uge. Det mest irriterende er, at det hele virkede, jeg vidste blot ikke, at jeg skulle gå ind under nøglefil i stedet for ind under digital signatur. Havde hun nu bare sagt det og så overhørt min fortalelse, så havde jeg fået alt ordnet i dag :-)
SletSuk suk og mere suk.. Vi kæmper en kamp med hele det cirkus omkring Digital post og signaturer, vi har 40 - 50 cvr numre der skal håndteres, og vi skal kunne sikre at vi har adgang, også selv om en nægle medarbejder evt. skulle stoppe. Det er organiseret spild af tid, at danid er så firkantede.
SvarSletInge, stakkels jer,det skulle være så nemt og så er det så besværligt :-)
SletDu er så ikke den eneste med det problem ... mine forældre har et lille galleri og de bøvler med noget digital post og ID ...
SvarSletDerfor er det alligevel surt for man synes jo at det er skønne spildte kræfter både fra den ene og den anden side ;-)
Tove, man bruger i hvert fald meget tid på det :-)
SletSkrankepaver længe leve! Synes de selv ... kan godt forstå, du gik op i en spids, men desværre kan man hoppe og danse over for den slags instanser - de sidder på magten, de høveder.
SvarSletMen sjovt nok var min første tanke: "Hvorfor bruger I ikke bare et nøglekort?" ;-)
Ellen, jeg blev helt paf, da hun sagde hun havde spærret signaturen. Nøglekort bruger vi til netbank, men vi skal jo have en speciel medarbejdersignatur for at kunne gebærde os på virk.dk Den kan man så også få som nøglekort, men hele proceduren er den samme :-)
SletSTORT ÆV - det er godtnok træls. knus Marianne
SvarSletMarianne, ja træls er det rigtige ord :-)
Slet