LIGE OM LIDT

er det afgang. I aften kører jeg selv, så kan landmanden sove længe i morgen og jeg kan på vejen købe rundstykker med hjem. De to næste vagter er jeg eneste sygeplejerske, men med to garvede assistenter med mig, så det skal nok gå. For mig er det en oplagt chance til at få viden om arbejdsgangene om natten og mærke dem selv på egen krop, før vi skal til at ændre vores arbejdsmåder pga. den planlagte omorganisering af apopleksibehandling i Nordjylland. Jeg er spændt på, hvordan afdelingen ser ud i aften, vi fik kun en ny patient i løbet af natten, men der kan være kommet otte mere i løbet af dagen og aftenen, det er ikke til at vide. I nat havde vi kun en patient, der skulle have hjælp til at blive vendt. Vi andre vender os jo automatisk, mens vi sover. Når man er lammet i den ene side, er det meget svært og ofte får man også bevæget sig over i en uhensigtsmæssig stilling i forhold til de lamme ekstremiteter, så det holder vi øje med om natten. Vi har også patienter, som kan finde på selv at stå ude af sengen, selv om de ikke har balance og styringskontrol til det. Her har vi ofte klokkesnoren sat fat i natskjorten og sengehestene oppe, så vi får et varsel og kan nå at komme ind på stuen, inden vedkommende kommer helt ud af sengen og måske falder.

Det er tid til at gøre sig klar, lave en madpakke (skyr med frugt, svesker og mandler) og smutte ud i mørket. Det er tid til alenetid med fuld styrke på musikken i bilen. Sov godt.