KENDER DU TYPEN?

Der er nogle gange, at jeg må minde mig selv om, at jeg synes, at alle mennesker rummer noget unikt og interessant, hvis man giver det enkelte menneske mulighed for at åbne sig. Og dermed gælder det også mig selv. Når jeg sidder og ser det ene program efter det andet af Kender du Typen og hører om stærke, kreative, fantasifulde eller energiske, selvstændige igangsættende og meningsdannende kvinder, så kan jeg godt føle, at jeg har spildt mit liv og ikke udnyttet de muligheder, der måtte være for at vælge den "rigtige" vej. Men omvendt må jeg så også erkende, at der skal vel også være sådan nogen som mig, der ikke er specielt originale eller unikke og så dog er os selv. Der må være nogle, som er hverdagens muldjord. Og så er der andre, der er blomsterne i haven, som gør hverdagen smukkere. Men uden jord ingen blomster, vi er ikke alene i verden, vi har betydning, vi er værdifulde.
Lars Lilholt er jo ophavsmand til titel og undertitel på min blog, fordi når jeg synger de to linjer, så føles de så rigtige - for mig. Han har også skrevet en anden sang, hvor disse linjer indgår :

Alt der sker det sætter spor, der er kølvand fra en båd,
livet som et vævet tæppe, mennesket som en tråd

For mig betyder det, at vi er forbundet. De ting jeg gør og siger, sætter spor. Så selv om jeg føler mig som hverdagens muldjord, sort og lidt kedelig, så er der også brug for mig. Og nogle gange er det måske ikke, når man selv synes, man er virkelig god og føler sig lidt selvfed, at man har den største betydning for andre. Nogle gange er det måske, når man tør stå ved de svage og dårlige sider ved sig selv og forsøger at erkende dem og måske ændre dem, at man betyder noget for andre.

Jeg var ikke helt sikker på ordene fra sangen, så jeg googlede og hvad dukker op? Et indlæg af mig selv. Et indlæg, jeg ikke kan huske, at jeg skrev, men det rammer lige ind i hjertet, og jeg græder og smiler på samme tid. For jeg kan pludselig se, at jeg sætter spor. Min mor skrev meget til billeder i album og om mine forældres rejser, og det har haft stor betydning for os efter hun døde, i forhold til at vi kunne hjælpe vores far til at genfortælle for ham deres historie. Og samtidig har min far beskrevet dels sit eget liv og sine søskendes liv og dermed også givet os hans historie, som vi nu kan give tilbage til ham i små bidder. Men udover det er de fortællinger også fortællinger om vores liv. Og sådan håber jeg også, at min blog kan blive min fortælling, som mine børn kan bruge en skønne dag.

Lørdagen går på hæld. Det har været to gode dage, som både bekræfter mig i, at der er intet, jeg heller vil end at føle, at underet er at vi er til, men også at alt vi gør sætter spor. Og de to dage handlede om, hvordan vi arbejdsmæssig kan være til gavn for andre mennesker. Og hvordan fællesskabet på tværs af regionerne kan bruges til at blive bedre til at gøre en forskel for et menneske med apopleksi. (det er min fortolkning, andre ville mene, det handlede om forskning og vidensudveksling ;-)

PS Og ja, du kender mig god,t hvis du tænker, Lene har nok lige tjekket gå på hæld på sproget.dk. Og således ved jeg, at jeg først var ved at blande to vendinger sammen, jeg havde nemlig først skrevet lakke mod hæld, Men enten går lørdagen mod hæld eller også lakker den mod enden. Uanset hvad håber jeg, at du føler, du sætter spor.