fredag, november 15, 2013

SENDT TIL TÆLLING

er jeg ikke, men jeg har lovet mig selv, at mit arbejde ikke skal med mig på weekend. Jeg er lidt groggy lige for tiden, så da arbejdsdagen var over, tog jeg direkte til cirkeltræning. Det var godt blot at koncentrere sig om at få vejrtrækning og musklerne til at arbejde sammen. Når jeg læser dameblade (og dem læser jeg rigtig mange af for tiden), kan jeg godt blive lidt irriteret over de perfekte hjem, den perfekte makeup, den helt rigtige mad, den helt rigtige måde at være familie sammen på og dem, der altid får trænet og motioneret. Lige nu er LOOP blevet min helle, der hvor jeg bare slapper af, derimod får jeg ikke gået ture eller løbet det, jeg før gjorde og fred være med det. Det er mørketid, det er tid til indendørs hygge og med et par levende lys tændt ser alt godt ud, selv de nemme, hurtige madløsninger.

Hjemme på gården er der blevet taget afsked med vores unge elev, det har været en fornøjelse at være arbejdsgiver for ham, så landmanden gav rundstykker, og eleven havde lokket sin søster til at bage en kage. Og der står et stykke til mig ude i køkkenet, uhm. Efter træning og aftensmad sov jeg 2½ time, nu er jeg klar til at holde weekendfri. God weekend til dig.

P1070340

8 kommentarer:

  1. Det lyder sundt, at arbejdet lægges på hylde i weekenden. Jeg vil se at blive færdig med mine forberedelser til næste arbejdesuge her i formiddag (hvis jeg kan nå det....) så jeg kan holde helt fri i eftermiddag og i morgen.
    God weekend med plads til noget helt andet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Eva, håber du når at blive færdig med forberedelserne til næste uge, så du kan slappe af resten af weekenden :-)

      Slet
  2. Fornuftigt at lade arbejdet ligge og holde weekend.
    God lærdag Lene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, og god fødselsdagsfejring og barnedåb til jer :-)

      Slet
  3. Weekender er det arbejdende folks belønning. Lønnen er en detalje, men fridagene er gode heller i en travl hverdag.

    Nyd den nu.. uanset om det er de hurtige madretter på bordet eller noget slow-cooking - der dog har den vidunderlige evne til at lave sig selv...

    SvarSlet
    Svar
    1. Overleveren, jeg nyder og husker på at der skal være heller i et arbejdsliv :-)

      Slet
  4. Hvor er det dog en betænksom elev, I har haft! Skøn kage.
    Det er dejligt at have nogle heller, hvor man husker at slappe af og være i nuet, så man får ladet batterierne op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, kagen smagte rigtig godt og så skøn ud, dejligt :-)

      Slet