Jeg skutter mig lidt, jeg fryser, mormors varme trøje forsøger at holde varmen for mig, men trætheden gennemsyrer min krop og får mig til at fryse. Da jeg stiller landmandens frokost i køleskabet nede i mandskabsrummet, har jeg allermest lyst til at lægge mig på gulvet der. Der er gulvvarme og altid dejligt lunt. Inspireret af dette blogindlæg tænker jeg på ventetiden, på det at vi altid er på farten, altid har så travlt med at nå frem og videre. For de to præster har jo ret, i gamle dage kunne man blot samles om ilden, fortælle historier, være sammen og vente, vente på at lyset skulle komme tilbage. Man kunne ikke forlænge arbejdsdagen til om aftenen, der var ingen lys at arbejde i, så når vinteren slukkede for solen, måtte kroppen og sjælen ned i tempo, man ventede, man gjorde sig klar til, når lyset kom igen, man støttede hinanden og lærte måske nye sider af hinanden. Dem, der kunne fortælle en historie, så historien blev levende og interessant, blev værdsat. I dag trækker vi på skulderne af dem, for vi skal videre, vi kan arbejde nat og dag, vi behøver ikke at stoppe op.
Lad det blive min adventskalender til mig selv i år, lad mig stoppe op og tænke lidt, nyde en god historie og gode menneskers samvær, mens jeg venter. God tirsdag til dig.
Jeg stoppede op, da jeg så din blogpost. Jeg fulgte også dit link, og læste den anden spændende blogpost. I har begge fat i noget: I vores liv skal det altid gå så stærkt. Der er ikke tid til eftertænksomhed eller blot tid til at vente. Adventstiden er per definition ventetid. Vi venter på, at lyset kommer tilbage til os. Og vi venter også på, at det lille Jesus barn bliver født.
SvarSletMennesket har godt af at vente og lære at gøre det med tålmodighed.
Jeg kan godt være træt af, at det hele skal gå så stærkt nu om dage. Der er ikke meget tid til eftertænksomhed eller bare tid til hinanden.
Jeg ønsker dig en dejlig tirsdag.
Tak i lige måde Hanne, og du var da godt nok tidligt oppe :-) Eftertænksomhed og tid til hinanden må vi helt klart prioritere
SletDet er en god adventsgave du vil give dig selv.. :-)
SvarSletInge, og nu må jeg hellere huske det :-)
SletJeg synes du har misforstået dig selv, Lene: Du stopper nemlig hele tiden op og tænker - du indvier oven i købet os andre i dine kloge tanker.
SvarSletDu skal være velkommen til at stoppe mere op, hvis du har behov, og det har du, hvis du synes du har for travlt - men stopper op gør du altså :-)
Tak Ellen, det blev jeg glad for at læse :-) Jeg ved ikke om jeg har for travlt, jeg har i hvert fald svært ved at overskue tingene lige for tiden
SletLige mine ord. Du har allerede givet os læsere den adventsgave, du vil give dig selv. Tak for det.
SletSelv tak Conny :-)
SletJeg er helt enig med Ellen. Det er netop det der gennemsyrer din blog, tanker og eftertanker. Det gør den vældig interessant - og du får også mig til at tænke :-)
SvarSletTak Ditte, dine ord gør mig glad :-)
SletJeg tilslutter mig Ellen og Ditte. Den tid du bruger på at reflektere og derefter skrive eftertankerne ned på din blog, det er vel også din ventetid. Dit pusterum og din måde at fortælle andre dine egne historier på. Og oven i købet historier fra det virkelige liv. Nu samles man ikke om ilden - man samles på bloggen og nyder her hinandens samvær.
SvarSletJohanne, tak for dine ord og det er et dejligt billede af blogland som ilden, vi samles omkring :-)
SletSidder i toget på vej hjem fra aftenens møde i Limhamn, ved Malmö. Har læst dine sidste indlæg og set dejlige billeder. Og må give dig og de to skønne kollegaer ret i pause og ventetid. Hvert år ved denne tid tænker jeg, at jeg gerne ville være en bjørn, rulle mig sammen med mage og unger i hulen i en dynge blade og lukke godt til for frost og kulde. For så at vågne friske og udhvilede, sultne på mad, lys, liv og oplevelser, når træerne er ved at springe ud igen! - Men på den anden side: gå glip af julen? Aldrig:-)
SvarSletCharlotte, dejligt billede med bjørnehulen og hi, men jeg vil heller ikke gå glip af julen :-)
SletVil lade mig inspirere at din adventsgave til dig selv :-) Ro i mørket er hvad vi trænger til!
SvarSletBetina, så kan vi holde mørketime i hver sin del af landet på søndag :-)
SletJeg synes, at du overkommer - ud over alle grænser - du har et fast meget krævende job, efteruddanner dig og hjælper landmanden med regnskaber, løber, går til korsang, tager dig så kærligt af din far. Samtidig med, at du reflekterer meget over tilværelsen, delagtiggør os i dine tanker, du kan slet ikke forlange mere af dig selv, men jeg kan godt forstå, hvis du af og til føler dig stresset og har brug for bare at synke ind i dig selv og holde mørketime. De bedste tanker til dig. Marianne
SvarSletTusind tak Marianne, måske er det bare sådan, at vi ikke altid kan se os selv i det lys andre ser os i, så jeg er glad for dine ord. De sætter tanker i gang :-)
Slet