søndag, november 03, 2013

RUSK

Det rusker uden for, bladene fylder efterhånden mere på vej og græsplæne end på træerne. Jeg hygger mig indenfor. Landmand og jagtkammerat havde aftalt morgenmad tidligt, så jeg valgte at spise sammen med dem, og resten af formiddagen er gået med strikketøj og fjernsynskigning. Eftermiddagen skal tilbringes sammen med min far, meldingen fra plejehjemmet lyder, at han har en god dag i dag. Det glæder jeg mig til. Sidste gang startede han med at spørge til landbruget og efterfølgende komplimentere mig for mit tøj, så det var en rigtig god dag. I dag er det Allehelgensdag, og for 5 år siden sad min far og jeg til gudstjeneste i min barndomsby og hørte præsten fra prædikestolen  læse min mors navn op sammen med alle de andre mennesker, som var døde i årets løb. Jeg synes, det er en smuk skik at tænke på de mennesker, som vi savner, men også på dem, der havde betydning i vores liv. Dagen kan også bruges på samvær med nogen, man holder af. Om det er frisk luft, biograftur, kaffebord eller andre gode oplevelser er vel egentlig underordnet. Jeg vil købe en god kage, brygge te, finde køremusik og smutte en tur ned i landet til det menneske, som jeg er rundet af. Vi vil nyde denne ruskende novembersøndag sammen.

God søndag til dig.

IMGP6370

8 kommentarer:

  1. Jeg ku' også godt bruge en far-dag i dag. Men det må vente til næste weekend, hvor jeg alligevel er på de kanter (Nyborg torsdag, Esbjerg fredag og så passer det lige med et besøg hos mor og far i det sønderjyske på vej hjemad, med overnatning).
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, det bliver da noget af en tur næste uge, men dejligt at du kan overnatte hos dine forældre :-)

      Slet
  2. Jeg har brugt dagen på at holde fødselsdag for vores børn med den ene side af familien - det har været en rigtig dejlig dag :-) KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, fødselsdagsfejring er skøn :-)

      Slet
  3. Det høres ut som en god dag. Jeg var hos min mor i går formiddag. Hun var ikke helt i form, litt svimmel og pjusk, - men vi fik oss en prat. I formiddag ringte hun og fortalte at hun er i mye bedre form i dag. Det er godt.

    Her er det ruskevær, og planene om å dra på hytta for å klyve ved ble lagt på is. I stedet fyrer vi i ovnen og retter elevtekster. Det er fint, det også.

    Ha en god søndagskveld der nede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hege og i lige måde. Hvor er det godt at din mor stadig er så frisk, at I kan tale sammen i telefon, og du kan blive opdateret af hende selv om bedring. Med brændeovnen tændt bliver arbejdet lidt hyggeligere :-)

      Slet
  4. Denne weekend har jeg med mit kor sunget 4 Allehelgenskoncerter. Velbesøgte og med smukt pyntede kirker. Tilsyneladende er der mange, der har lyst til at besøge kirken med tændte lys og høre god musik.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, hvor må det være dejligt at have så mange koncerter. Vi har ingen, det er lidt trist ikke at skulle synge til julekoncerter i år.

      Slet