Dagen er gået med at plante agaver om, ja jeg ved godt at det nok skulle være gjort i foråret, men jeg kan ikke gøre det alene, og i dag var så dagen, hvor jeg kunne få hjælp ;-) Og når agaverne har overlevet i flere år uden at blive omplantet, så klarer de nok også en omplantning i november.
Æblerne, som jeg fik samlet op fra jorden i tirsdags og så derefter ikke havde tid til at gøre noget ved, er nu forvandlet til æblesaft. Strikketøjet er blevet luftet, papegøjesjalet nærmer sig snart sin afslutning. Vandrestøvlerne er også blevet luftet, dog nøjedes jeg med at gå en tur på vejen i den fredede del af vildmosen. Det var der også andre, der gjorde. Vi betragtede hinanden og gik så hver til sit.
Der var nogle scones tilbage fra hyggefagligaften, en tur i ovnen og godt med lemoncurd på, så blev det en lækkerbisken til eftermiddagsteen. Landmanden og Istvan er gået ud for at stille lokkegæs op, i morgen tidlig vil de på jagt. Jeg hygger mig herinde med lidt strik, lidt spil og indimellem lidt fjernsynskiggeri. God lørdag til dig.
Dejligt med lørdagshygge - det lader batterierne så fint op.
SvarSletJeg har også bare hygget og hygget hele dagen - det er jo, lige som med dig, ikke ensbetydende med, at der ikke bliver lavet noget :-)
Dejligt Ellen :-)
SletLyder som en god lørdag.. :-)
SvarSletInge, det var det :-)
SletOg god lørdag til dig Lene. Her har dagen også budt på både lidt godt til ganen og en lang tur i kulden. Strikketøjet er blevet luftet, og jeg har fået bøllebank i Yatzy. En helt igennem god lørdag.
SvarSletSusanne, skøn lørdag lyder det til :-)
SletHåper lørdagen ble god, Lene.
SvarSletApropos Agave: fikk en slik avlegger i sommer. Er et slik at den skal ha minimalt med vann og stell? Setter du dem mørkt og kaldt om vinteren?
Fin søndag der sør :)
Tak i lige måde Elisabeth. Vores agaver bliver stillet ind i kartoffelhuset og så får de hverken vand eller lys hele vinteren, kun lyset fra lamperne eller når porten går op :-) Og om sommeren glemmer jeg konstant at vande dem, og de bliver heller ikke plantet om, utroligt at de stadig er her :-)
SletEn rigtig hyggelig og ganske fin Lørdag du har haft :)
SvarSletMiri, det var det, søndagen kunne så ikke leve op til lørdagen, men det er ikke søndagens skyld , snarere min egen :-)
Slet