lørdag, november 18, 2006

DE SMUKKE UNGE MENNESKER

De kom flyvende med storken
til dette gudsforladte sted
fra alle fire verdenshjørner
hvis vi tar det hele med

og nu er de blevet voksne
ligner ikke mer sig selv
stemmerne er forandret - men
vi kender dem alligevel

Åh de smukke unge mennesker
pludselig er de stukket af
som legesyge sommerfugle
den allerførste sommerdag
hva det er de vil med livet
det ka kun de selv forstå
åh de smukke unge mennesker
gid de længe leve må

Det var skønt at være tilskuere til så mange unge mennesker i festhumør, der var en fed stemning inde i gymnasiets idrætshal inden 3.g'erne kom ind. Resten af eleverne kom dryssende inde fra festen, som havde været i gang i en time, og der var flere, der havde været til førfest :-)
Forældrene stod linet op ved de forskellige afmærkninger, så de rigtig kunne fotografere. Der var også mange ældre elever, bl.a. vores egen datter og hendes venner, og jeg blir så glad, når der lige pludselig står en flok på en bænk og vinker og vinker, og jeg så opdager, at det er mig de vinker til. Lige inden de dansende kom ind blev der et inferno af klap og tilråb, og det voksede, da de så begyyndte at marchere ind. Hvor de dog nød det, flotte og ranke skridtede de ind, de unge herrer, der var smoking, jakkesæt, flotte skjorter med veste til, slips, der matchede damen ved siden af og en enkelt i kilt med dread locks :-) Sønnen så bare rigtig flot ud.
De unge kvinder trippede ind i købte eller hjemmesyede lange eller korte festkjoler, der var opsat hår eller udslået hår, der var piercing her og der, smykker og smuk makeup, jo de var så dejlige at se på.
De dansede, så det var en fryd, koncentrerede sig, men formåede også at nyde det.
Bagefter fik de gamle elever lov til at prøve, og de havde glemt meget, især når man havde været til førfest :-) Men de morede sig, og favoritten hos alle var helt klart herreturen, hvor herrerne danner en lille cirkel fire og fire, og så danser rundt med damerne på ydersiden. Det var ikke altid, de højhælede kunne følge med.
Jeg gik på et nyt gymnasium fra 73 - 76, og da var alle traditioner blevet smidt på porten, men jeg har ladet mig fortælle, at også det gymnasium har lancier i dag. :-)
Da vi kørte hjem, var der en melodi og en tekststump, der kørte i hovedet, og nu hvor jeg har fundet teksten, så synes jeg, den passer så godt på mine tanker og følelser, så den skulle med her.
åh de smukke unge mennesker
gid de længe leve må

6 kommentarer:

  1. Hvor maa det vaere skoent at se.

    Mit gymnasium havde heller ikke traditionen med Lancier, det havde 10 aars jubilaeum mens jeg gik der og den tradtition synes de ikke at de ville kopiere.

    Tilgengaeld havde vi et brag af en foraarskoncert. Vi havde nogle fantastiske musiklaerere (de er der endnu) og der er udklaekket ret mange operasangere fra mit gymnasium bla. Bo Skovhus.

    SvarSlet
  2. Det var det Susan. Det lyder til at være et godt gymnasium du gik på.Mit havde kun eksisteret to år, da jeg startede, så der var mange unge lærere, og ingen traditioner.

    SvarSlet
  3. Hmmm, gik du mon paa mit (Ikast), du blev vist student 10 aar foer mig (1986) :-)

    SvarSlet
  4. Nej dog ikke Susan ;-) jeg gik i Viborg, jeg tror, det var en tid med masser af nye gymnasier. Tiden havde ændret sig, flere og flere valgte gymnasievejen.
    Faktisk var mit gymnasie slet ikke færdigbygget, da jeg startede, vi boede til leje i en fløj på en folkeskole, og først i 2.g flyttede vi ud på en pløjemark :-)

    SvarSlet
  5. Historien er nogenlunde den samme for Ikast. De startede i nogle lejede lokaler inde i byen og efter nogle aar, var pladsen for trang og der blev bygget et nyt gymnasium langt udenfor byen - meget irriterende naar man var saa heldig at have en fritime og om fredagen var der for langt ind til vaertshusene :-)

    SvarSlet
  6. Ja det er rigtigt Susan, fritimerne kunne man kun tilbringe på gymnasiet, men vi så nu værtshusene alligevel ;-)

    SvarSlet