Det sker af og til, at vi får patienter ind til observation for en blodprop, hvor tingene ikke helt passer sammen. Symptomerne kan være hovedpine, synsforstyrrelser og nedsat kraft i arme eller ben eller begge.
I sidste uge havde vi fået en patient, hvor jeg næste morgen skulle lave en neurologisk vurdering. Det så ikke rigtig ud, den måde den ramte arm og ben løftede sig på virkede underligt, men tvivlen skal jo komme patienten til gode, så jeg skrev ikke noget i første omgang.
Derimod diskuterede jeg det med en af mine kolleger og prøvede at demonstrere, hvordan patienten gjorde øvelsen. "det er kropssproget" siger hun så, ja det var det det var. Hvis et menneske har lammelse i større eller mindre grad, så prøver de at løfte armen/benet, men der er ikke den her vældige demonstration af kraftudfoldelse i resten af kroppen.
Ved de her patienter så skærer de ansigt, resten af kroppen er fuldstændig spændt op, og så er det, at hvis man så beder dem gøre noget helt andet, så kan de godt bruge armen/benet eller også så bevæges det på en fuldstændig unaturlig måde.
Man kunne tro, det var med vilje, de gjorde det, men sådan hænger det ikke sammen. Tit er det en fysisk reaktion på et psykisk problem. Heldigvis er vi begyndt at få vores neuropsykolog til at tale med dem, og undersøgelsesprogrammet bliver udvidet , så vi er sikre på, at der ikke gemmer sig en sygdom, som her bliver forstærket af psykiske reaktioner.
Vi kender jo alle til fysiske symptomer på psykiske problemstillinger. Eks har jeg lige for tiden, hver dag på arbejde, symptomer med svimmelhed, halsbrand, svien i maven og ind imellem hjertebanken, det går væk op ad dagen, og jeg ved det er min krops måde at reagere på stresssituationer, så jeg prøver at sætte tempoet ned. Andre lytter ikke til deres krop, så de går måske pludselig ned med et brag. Det vil jeg gerne forskånes for, så jeg passer på, men det er irriterende, at jeg ikke kan nå det samme hjemme, som jeg før kunne, men sådan er det bare.
Jeg ved at det kan være svært at gøre noget ved - især i det job du har ... men pas nu på, Lene.
SvarSletNår kroppen begynder "at tale" til en, så er det fordi man ikke ikke har lyttet med sin fornuft (eller måske bevidst har valgt at overhøre dem).
jeg ved det fru green, og jeg prøver faktisk også at sige fra, så jeg håber snart at det forsvinder.
SvarSletdet er godt at være stærk og udholdende. grænserne flyttes fortløbende på den konto.
SvarSletog det er godt at kunne respektere sin krops reaktioner i modsætning til at ignorere dem.
så er det bare lige at forene de to værdier...
dit indlæg er med forlov lagt i dagens temavifte :)
Jeg tror,Regitze, jeg lige nu har forenet de to værdier, i hvert fald har jeg ikke haft ret megen svimmelhed i dag. :)
SvarSlet